FCKdk skrev:
Kan Du gøre det, så gør det. Med forpligtelser,
mener Jeg selvfølgelig overfor familien!
Hvis Du er blevet præsenteret som ridderen på den hvide hest der skal skaffe din svigermor smør på brødet, håber Jeg da du er i stand til det, alle 7(syv) år. Men hvis det alligevel viser sig I har gjort dette lidt for hovedkuls, enten papirmæssigt eller også jer to imellem, kan det være et alvorligt "setback" for hende, i forhold til at forsørge familien men også i forhold til at tabe ansigt i henhold til Thailandske Traditioner.
Uanset hvad fakta på en pige er, bliver hun regnet for at være "lidt løs på tråden", også af hendes familie hvis det alligevel ikke skulle holde og hun en dag står der med en anden....
Prøv at læse om traditionen for betaling af medgift(sin sot) f.eks.
http://da.wikiped...ki/Sin_sot
, det er en af De ting hvor en pige "er mindre værd", når Du har haft tur og hun finder en ny!!!! Selv om Du og hun helt sikkert oplever den store kærlighed, vil der i de fleste Thai-familier gå meget lang tid førend Du bliver til mere end blot overlevelse for dem!!!!

sudsakhon skrev:
Min professionelle anbefaling vil altid være at oprette en ægtepagt. Det er jo kun i forbindelse med skilsmisse (teknisk set ved vilkårsforhandlingen ved separationen) at denne ægtepagt reelt får betydning for langt de fleste almindelige par.

(Særeje har også betydning for bodelingen, hvis man dør, men det kan jeg svare på i en anden tråd)

Skulle man ønske at begunstige en ægtefælle i forbindelse med død, kan man jo bare oprette et testamente.
Ønsker man at begunstige en ægtefælle ved at have muligheden for at sidde i uskiftet bo, kan der jo bare vælges et kombinationssæreje i stedet for fuldt særeje.

Jeg har ”mærkeligt nok” oplevet det samme som Robert.. Det er vist ret udbredt (hvis det skulle komme bag på nogen)

Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at forstå argumenterne mod en ægtepagt. Man er jo ikke forhindret i at anskaffe noget i lige sameje. Der er jo ingen der bliver ”snydt”. ..

Bare lige for at nævne en ting (som jeg har forklaret mange thailændere ved en separations forhandling):..

"Det kan godt være, at du gør krav på halvdelen af hans bohave, men så vidt jeg kan se, ejer du mere end ham (Hus, land, motorcykel, bil, som din udvidede familie i Thailand benytter). Det skal du skam også dele.."

Det er her at ”hun” eksploderer og hævder at det ”ikke angår ham” ..

Men sådan er reglerne bare ikke. Medmindre man har særeje. Værdier i Thailand er nærmest hellige for dem. Mange har en opfattelse af, at det kun er danske værdier, der skal indgå.
Og, det er underordnet om hun selv har betalt for værdierne i Thailand, eller om hun har fået ham til at sende penge til at dække disse omkostninger.

Så, det korte råd: Opret en ægtepagt, der passer til familiens behov

larschr5 skrev:


Jeg synes altså du ligger mig ting til last som du slet ikke har nogle forudsætninger for at gøre. Hvordan kan du læse den "historie" ud af mine indlæg?

Min thailandske kæreste er 29 år og bor i Chaiyaphum med sin familie. Hun kommer ikke fra en fattig familie, men fra en middelklasse familie og jeg er på ingen måde manden der skal skaffe hele familien smør på brødet. Hun har aldrig bedt om så meget som en 5-øre og har iøvrigt sagt nej til at lade mig betale for hendes sprogskoleophold i Bangkok. Det koster 9.400 baht pr. måned og hun skal gå der formentlig i 2 måneder.

Jeg har selvfølgelig sat mig ind i Thailandsk kultur på bedste vis, fordi jeg ønsker at forstå hvor hun kommer fra og hvilken kulturel baggrund hun har. Jeg har givetvis meget at lære endnu, men jeg ved at familien ikke forventer sin sot og at hun heller ikke forventer at jeg sender penge til hendes familie. De er faktisk sagtens i stand til at klare sig selv, og ønsker kun at hun bliver lykkelig.

Ja, det er hovedkuls det vi er igang med, men jeg har ingen intentioner om at forlade hende. Tværtimod. Hun er en dejlig varm kvinde og hun har allerede et netværk i Danmark i form af en tante samt nogle veninder der allerede er dansk gifte. Men derfor er det altså ingen skam at sikre mig selv når nu jeg kommer med aktiver på 1,4 mio. og hun kommer med 0 kr. Det er almindelig sund fornuft og som sagt kun midlertidig.

keniko skrev:


Tillykke til jer begge..

Jeg kan for fortælle dig, at det er yderst sjældent at en thai fra en middelklasse famile vælger at gifte sig med en ferang uden der forventes modydelser!(hun gifter sig jo ned af rangstigen, samt hende og hendes familie mister ansigt. Utroligt!! Men du har jo sat dig ind i den thailandske kultur, så jeg vil ikke belære dig om dette! Men alt held og lykke fremover for jer begge.

K.

Robert Kronberg skrev:
Dog jf. thailandsk kultur, som du også skriver, så koster det altid et eller andet på et eller andet tidspunkt - ellers går hun.

Dog kan hun, hvis manden bor i udlandet, se en profit i det, som hun selv kan tjene i udlandet.
Hilsen, Robert

larschr5 skrev:

Jeg skal ikke gøre mig det mindste klog på thai kultur, det er som sagt mit første møde med den, men jeg har snakket med hende om sin sot samt forsørgelse af familien derhjemme fordi jeg har læst mig frem til at det er meget naturligt.

Hvad mener du med at det altid koster et aller andet?

larschr5 skrev:

Jeg skal ikke gøre mig det mindste klog på thai kultur, det er som sagt mit første møde med den, men jeg har snakket med hende om sin sot samt forsørgelse af familien derhjemme fordi jeg har læst mig frem til at det er meget naturligt.

Hvad mener du med at det altid koster et aller andet?

larschr5 skrev:

Jeg skal ikke gøre mig det mindste klog på thai kultur, det er som sagt mit første møde med den, men jeg har snakket med hende om sin sot samt forsørgelse af familien derhjemme fordi jeg har læst mig frem til at det er meget naturligt.

Hvad mener du med at det altid koster et aller andet?

larschr5 skrev:
Det er godt nok nogle svære indlæg at sluge. I har virkelig gjort mig meget bekymret - igen.

I har selvfølgelig gjort det i bedste mening, og jeg har da også selv haft de tanker og kan desværre ikke helt få dem ud af hovedet. Er helt vild med hende og alligevel gnaver de ting i påpeger i min samvittighed. Synes det er lidt ærgerligt at fanden skal males på væggen, men nu kan jeg i hvert ikke komme og sige jeg ikke var advaret.