Se indlæg
Side 2 af 2: 12
|
|
Thailand juli 2012 -rejseberetning.
|
|
| prideca |
Lagt på d. 27/03-2013 11:59
|
![]() Begynder ![]() Antal indlæg: 6 |
Fin historie fra Trang har selv hus i Na Ta Luang Mueang Trang gennem de sidste 6 år. Rigtig der er ikke så mange turister i provinsen og kun ganske få fastboende vesterlændinge, på trods af flotte øer og uendelig lange sandstrande, samt det at priserne på det meste er betydelig lavere end Krabi. Trang by er måske ikke den mest charmerende thailandske by men der er masser af foretninger store og små ja Tesco Lotus, Robinson Shoppingcenter samt formentlig snart Big C er der skam også. I Pak Meng er der de sidte par år dukket lidt flere turister op, mest folk som jeg tror vil have fred og ro. Vi kører næsten hver søndag til Pak Meng og spiser/bader et dejligt sted som jeg ikke håber vil udvikle sig i retning Ao Nang men hvem ved. Peter |
|
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 27/03-2013 13:20
|
|
Ekspert medlem ![]() Antal indlæg: 5069 |
Hej Peter, Tak for dit indspark omkring Trang ![]() mvh |
|
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 28/03-2013 02:59
|
|
Ekspert medlem ![]() Antal indlæg: 5069 |
Vi stod tidligt op, checkede ud fra Pak Meng Resort, hvor der nu i receptionen stod en grandvoksen thailandsk fyr med excellente engelsk kundskaber. Han var dæleme højere end mig, og det ser man ikke hver dag i Thailand. Jeg er 190 cm. Beleven og professional var han, og han gav os tilmed uden at blive spurgt herom en rabat på vores ophold, fordi vi havde boet der i 3 dage i low season. Skide sød fyr. Hvis der er læsere af dette indlæg, der kunne tænke sig at bo på Pak Meng Resort, så er det meget anbefalelsesværdigt. Og nej, jeg har intet at gøre med dette resort, blot boet der et par gange ![]() Vi skulle videre nordpå mod Khao Lak og Poseidon Bungalows ejet af en svensker igennem mindst 20 år. Efter et par timers kørsel ankom vi til Amphur Ao Luek i Krabi. I Ao Luek ligger der bla. andet national parken Thanbok Khoranee og spændende hulesystemer a la Tham Pii Hua Dtoo og Tham Lård. Kranie grotten og grotten man kan sejle igennem. Med fare for at gentage mig selv, så er disse steder temmelig magiske. Jeg husker første gang jeg kom hertil, og skulle hyre en longtail båd til at fragte os ud i mangroven til ovennævnte huler. Jeg spurgte min boat driver: "Du er da Boon Mee, ikke? " Han var ved at falde på halen over at jeg kendte hans navn, men det var nu takket være Lonely Planet Travel Guides beskrivelser. Ufatteligt nok, da jeg kom tilbage 15 år efter kunne han stadig huske mig.Nå, vi skulle ind og få en dukkert i Than Bok`s mangfoldige vandfald. På et tidspunkt havde jeg læst i Lonely Planet`s guide book. "This is a place that only Disney could have cooked up". Meget så enig, men der var sket nogle ting i mellemtiden. NU måtte man ikke svømme ind til åbningen i klippen der leverede alt vandet til de små pludrende vandfald. Det var kun skilte på thai, men kontrolløren der gav adgang hertil fortalte, at der var slemme understrømme, og at flere thailandske unge fyre med gode svømmeegenskaber var gået ned med livet til følge. Der var mindst 8 meter dybt under udmundingen af den strøm der leverede vand til faldene nedenstrøms. Godt jeg ikke vidste det, da jeg kom her med sønniken i en badering, da han var 2 år gammel... Kontrolløren som gav os adgang til Than Bok var rigtig sød. Fordi jeg var farang som talte thai, og fordi mine børn var thailandsk udseende, kom vi ind til lokale priser. Ellers havde prisen også været lidt latterlig for et par timers besøg, efter thailandsk målestok. Det var vist 300 baht per person. Vi så en stor skink ved indgangen, der lå og nød solens vederkvægende stråler. Kontrolløren kunne fortælle os en god del omkring denne reptil. Han kunne godt nok sin lektie. Er du så færdig, det var skønt at hoppe ned i de små pludrende vandfald på en heldigvis varm dag. Der var masser af fisk, store fisk der ikke tog synderligt anstød af de anmassende turister. Men fedt at "mase" sig op ad fisk, der var totalt ligeglade med turister. Vi var godt nok på vej til Khao Lak, men tog efter opholdet i Than Bok lige en afstikker til Wat Tham Seua, Tiger Cave Temple lige før Krabi Town. De havde godt nok opgraderet dette tempel, særdeles imposant. Vi klarede kun at se den indre dal med grotter og munke-kuti. Jeg kunne ikke rigtig overkomme at tage trappen med de 1300 trin til det ellers fænomonale udsigtspunkt og sagde blot til drengene:” Værsågod, Jeg venter”. De var dog lidt afskrækkede af potentiel manglede internet forbindelse på vejen og meldte også pas. Jeg er sikker på, at dette ikke vil have afholdt Kim L. Vi tog en overnatning i Krabi Town. Jeg har boet der førhen i mine yngre dage. Men Bai Fern Hotel var der som før, og det var Id også. Rigtig dejligt at se Id igen og hans hustru. Vi kunne genopfriske gamle minder, da jeg boede der en kort stund sammen med min ven, der havde en dykker/fiske operation. Jeg kom engang til at fornærme Id, på trods af bedre vidende. Vi var alle af sted på "Thai Hotel" hvor der var kvindelig optræden og skønsang. Med os var Phot, en residerende thai police officer. (Han kunne jeg fortælle meget om, men det hører ikke hjemme her i denne beretning) Efter vi havde beundret de lokale talenter, ville Id betale for alt vores indtag af alkoholiske drikke. Sådan er jeg ikke opdraget, og jeg sagde: Enten deler vi, eller jeg betaler. Det ville han slet ikke høre tale om. Det var godt nok en faux pas. Men han har sidenhen tilgivet mig for samme ![]() Inden vi gik i seng, skulle jeg lige have en pils med hen på vores værelse. Det var imidlertid en Buddhist Holiday, og jeg kunne ikke lige få en sådan. Hmm. Nå, jeg hoppede op bag på en motorcykel driver, og han kørte mig hen til en lille biks. Ud kom han triumferende med 2 øl, en til ham og en til mig. Begge indhyllet i avispapir. Ja, så er det i orden, selv på en buddhist holiday. Jeg ved ikke rigtig hvad der efterfølgende skete, men 2 thai fyre kørte forbi på en motorcykel og kastede en flaske, der smadrede butiksfacaden ikke en meter fra mit hoved. Der var en dame der stod lige ved siden af mig, og jeg spurgte hende om hun kendte dem. Hun var lidt rystet, men nej, hun kendte dem ikke. Tak for i aften og god nat. |
|
|
|
Side 2 af 2: 12
| Spring til debat: |








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 












