Se indlæg
 Udskriv debat
Kommentarer og forslag til sprogside
hugoboerge
Kim Ludvigsen skrev:

hugoboerge skrev:

@Kim Ludvigsen. Her er lidt mere kilde materiale til din website. Mvh.


http://www.whatis...earn_thai/


Jeg kigger nærmere på den i løbet af et par dage. Skal lige have varmen efter at være kommet hjem til Danmark.

Tak til alle for hjælp og for roserne.

Og så må jeg se at lære andre skrifttyper end den "gængse". Den kan jeg afkode, men stregen på l/n havde jeg ikke lige luret på skrifttypen på vaskepulveret.


Den var ogsaa halvsvaer at faa oeje paa.
 
hugoboerge
http://www.bangko...-sometimes


Her er lidt mere underholdning med hensyn til det thailandske sprog.

Skribenten er Andrew Biggs og han naevner bl.a. at der er 8 forskellige stavemaader for Srinakarin Road, altsaa naar det omskrives til engelsk/roman.

Jeg bor tilfaeldigvis ogsaa ved Srinakarin Road.

Laes artiklen den er ganske interessant.
 
Kim Ludvigsen
hugoboerge skrev:
Skribenten er Andrew Biggs og han naevner bl.a. at der er 8 forskellige stavemaader for Srinakarin Road, altsaa naar det omskrives til engelsk/roman.


Han skrev for længe siden en anden sjov artikel med dette eksempel på toner og latinske bogstaver:
How do you pronounce song when it can mean number two (rising tone), envelope (middle), send (low) _ or even a seedy brothel (falling)?

(What if I wanted to say: ''Send these two envelopes to the brothel!'' It'd be written like this: ''Song song song song pai song.''


Jeg havde tænkt mig at referere til det eksempel i min artikel, men Bangkok Post gemmer åbenbart ikke deres artikler så længe, medmindre man er abonnent.
Mvh. Kim
Ferie i Thailand:
http://rejse-til-...
 
http://rejse-til-thailand.dk
hugoboerge
Kim Ludvigsen skrev:

hugoboerge skrev:
Skribenten er Andrew Biggs og han naevner bl.a. at der er 8 forskellige stavemaader for Srinakarin Road, altsaa naar det omskrives til engelsk/roman.


Han skrev for længe siden en anden sjov artikel med dette eksempel på toner og latinske bogstaver:
How do you pronounce song when it can mean number two (rising tone), envelope (middle), send (low) _ or even a seedy brothel (falling)?

(What if I wanted to say: ''Send these two envelopes to the brothel!'' It'd be written like this: ''Song song song song pai song.''


Jeg havde tænkt mig at referere til det eksempel i min artikel, men Bangkok Post gemmer åbenbart ikke deres artikler så længe, medmindre man er abonnent.


Man skal have et specielt abonnement for at kunne stoeve gamle artikler op. Det er ikke nok blot at vaere abonnent.

Gad vide om der ikke er et "song" for meget.

Jeg vil mene det skulle vaere:

song - send
song - envelope
song pai - 2 (for at angive antallet af kuverter)
song - brothel

Men jeg kan tage fejl.
 
Kim Ludvigsen
Jeg har ikke tjek på syntaksen, men det var vist forklaret nærmere i artiklen.

Kan man sige "send" to gange? Altså ud fra ovenstående:

song - send
song - envelope
song - 2 (for at angive antallet af kuverter)
song - send (dem)
bpai song - to the brothel

Utroligt, hvis de ikke engang giver abonnenter adgang til gamle artikler.
Mvh. Kim
Ferie i Thailand:
http://rejse-til-...
 
http://rejse-til-thailand.dk
zapper
Jeg siger da altid song Leo Cheers
 
Kim Ludvigsen
zapper skrev:

Jeg siger da altid song Leo Cheers


Næste gang, så prøv med Leo song khuaat - medmindre du er fin på den, for så skal du prøve med leo song gaaeo.
Mvh. Kim
Ferie i Thailand:
http://rejse-til-...
 
http://rejse-til-thailand.dk
hugoboerge
Kim Ludvigsen skrev:

Jeg har ikke tjek på syntaksen, men det var vist forklaret nærmere i artiklen.

Kan man sige "send" to gange? Altså ud fra ovenstående:

song - send
song - envelope
song - 2 (for at angive antallet af kuverter)
song - send (dem)
bpai song - to the brothel

Utroligt, hvis de ikke engang giver abonnenter adgang til gamle artikler.


"bpai" har intet at goere med "to" - bpai refererer til konvolutter eller kuverter.

Jeg vil forklare det ifm eksemplet for Leo Beer som er bragt op efterfoelgende.

Der skal tegnes separat abonnement for at hive gamle artikler frem.
 
hugoboerge
Kim Ludvigsen skrev:

zapper skrev:

Jeg siger da altid song Leo Cheers


Næste gang, så prøv med Leo song khuaat - medmindre du er fin på den, for så skal du prøve med leo song gaaeo.


Man bestiller Leo beer 1 flaske - 2 glas.

Khaw beer Leo, nueng kuat, gaew song bpai.

Foerst angiver man det vigtige som er beer og i det her tilfaelde Leo og man angiver antallet af flasker og nu kommer det - antallet af glas i det her tilfaelde 2 stk eller "bpai".

Det samme goer sig geldende med antallet af kuverter i Kim Ludvigsens indlaeg at der er tale om 2 kuverter dvs song song bpai. 2 kuverter styk.
 
hugoboerge
Et par andre tilfaelde med "fyld" i Thai sproget.

Eksempel - Jeg har 2 hunde - pom mee mah song dua - fyldeordet her er "dua" og henfoerer til levende ting.

Jeg har 2 hjem/huse - pom mee baan song lang - fyldeordet her er "lang"
 
Kim Ludvigsen
Jeg kan godt lide, at du snakker om at starte med det vigtige, når det handler om øl. Grin
Som jeg opfatter det, bestiller zapper altid to øl, ikke en øl og to glas. Når jeg nævnte både flasker og glas, var sidstnævnte, hvis han havde fine manerer og ikke kan drikke af flasken Cheers

"bpai" har intet at goere med "to" - bpai refererer til konvolutter eller kuverter.


Ok, jeg opfattede det som "til". Men så var det jo meget passende, vi fik eksemplet med øl.

Jeg vil for øvrigt ikke kalde det fyld. det er jo bare som, når vi siger "liter", "styk", "glas", "portioner" osv. Udover, selvfølgelig, at de bruger det i meget større udstrækning end vi er vant til.
Mvh. Kim
Ferie i Thailand:
http://rejse-til-...
 
http://rejse-til-thailand.dk
sudsakhon
Fyldord..tjaa..jo.. Det kunne man vel godt kalde det.

Ordet, der anvendes er ikke det vigtigste.

Men hvis man med fyldord mener "fyld", altså et indhold der kunne være overflødigt, er fyldord ikke så heldigt valgt.

På engelsk betegnes denne ordklasse som "classifiers" og er en vigtig del af sprogbruget, som et grammatisk objekt, der oftest ses kategorisere substantiver eller navneord

Der findes en række grammatisk "korrekte" og en del, der ikke er grammatisk korrekte.

Ligesom på jysk, hvor der ofte bruges forkert possessivt pronomen: Hans og hendes – dens/dets eller sin/sit

men jyder er ligeglade med "korrekt" grammatik, idet det er "korrekt" brug på dialekten.

På thai er der samme gråzoner i brugen af "korrekte" classifiers.

Derfor kan man diskutere meget lang tid om det korrekte, hvis man hører konen anvende en classifier forkert

Der er lidt logik i mange af classifierne, men ikke altid

ซอง (song) er kuverter/konvolutter og en del flade ting, som kan indeholde noget.

ใบ (Bai) er classifieren for mange ting: Flasker, drikkeglas, rygsække og tasker, penge (sedler), blade, ark, landkort spillekort og andre flade genstande, samt æg (der også, sammen med bobler kan være ฟอง fong)

Dvs., at man ikke helt kan afgøre om "ใบ (Bai)" er anvendt som en "forkert" classifier eller om det er brugt som ส่งไปซ่อง , altså i betydningen "hen eller hen til" (ส่งซ่องซ่อง ): At sende (noget/nogen) hen til bordellet

Derfor er der "for mange" song i den ene af opfattelserne ;-)

En vigtig detalje, for de der læser thai eller har denne interesse: Bai er ikke stavet ens i disse to eksempler!

ใบ (Bai)
ไป (Bai)

Udtales fuldstændigt ens, og man skal kunne læse for at se forskellen. ใ/ไ

De er begge "sara AI" men den første er "sara AI- mai murn" og den anden er "sara AI- mai malai"

-Og jeg undskylder på forhånd Maprao.dk den noget letsindige omgang med translittereringen..
Der er jeg for doven til at trofast og konsekvent at følge et system
Redigeret af sudsakhon d. 15/02-2015 15:28
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
Kim Ludvigsen
Ah, så den ene forekomst af song er en classifier. Så passer det jo fint uden to forekomster af "send".

Lidt synd, at de har gemt artiklen, for den var faktisk meget sjov. Han skrev lidt om hans kamp med at lære alfabetet, og hvor svært det kan være at forstå ordene og meningen, hvis man bruger almindelige latinske bogstaver, hvilket hans ''Song song song song pai song'' jo er et godt eksempel på.
Mvh. Kim
Ferie i Thailand:
http://rejse-til-...
 
http://rejse-til-thailand.dk
sudsakhon
I min undervisning i thai har jeg altid et indslag, der skal anskueliggøre translittereringens begrænsninger.

Der er et "officielt" system, men det overholdes sjældent.

Og endnu værre, amerikansk sneget sig ind i denne udtale..

"U" forudsættes udtalt som "A", men det er så irriterende inkonsekvent at oplæsning af karaoketekster altid er til megen morskab.

Tum Yum suppen udtales med omtalte A'er. (eller mere nøjagtigt, kun YAM) Men U bruges konsekvent

I Bangkok er der to stationer, Suhumvit og On Nut.

Dem bruger jeg, som standardsvar, når nogen hævder, at "U" er den bedste måde at udtrykke thai A på.

SAkhAmvit og On NAt og SamAi (Samui) viser problemet.
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
Fotofreak
Kim Ludvigsen skrev:

Ah, så den ene forekomst af song er en classifier. Så passer det jo fint uden to forekomster af "send".

Lidt synd, at de har gemt artiklen, for den var faktisk meget sjov. Han skrev lidt om hans kamp med at lære alfabetet, og hvor svært det kan være at forstå ordene og meningen, hvis man bruger almindelige latinske bogstaver, hvilket hans ''Song song song song pai song'' jo er et godt eksempel på.


Er det denne column skrevet af Andrew Biggs du leder efter ?


http://m.bangkokp...yle/308304


M.v.h. Fotofreak
 
Kim Ludvigsen
Ja, det er den. Godt fundet!

Gad vide, om det kun er desktop-versionen, de har skjult, eller om begge versioner nu er tilgængelige?

Jeg vil opfordre alle til at læse artiklen. Meget godt skrevet og ganske sjov - selv for dem, som ikke har taget livtag med det thailandske skriftsprog.
Mvh. Kim
Ferie i Thailand:
http://rejse-til-...
 
http://rejse-til-thailand.dk
Fotofreak
Kim Ludvigsen skrev:

Ja, det er den. Godt fundet!

Gad vide, om det kun er desktop-versionen, de har skjult, eller om begge versioner nu er tilgængelige?

Jeg vil opfordre alle til at læse artiklen. Meget godt skrevet og ganske sjov - selv for dem, som ikke har taget livtag med det thailandske skriftsprog.


Her er en (måske) mere læsevenlig udgave:


http://www.bangko...nt/308304/


M.v.h. Fotofreak
 
hugoboerge
Ordet "fyld" var det eneste jeg kunne finde paa lige paa staaende fod. Nu blev det ogsaa angivet i "..".

Sudsakhon og jeg er tilsyneladende enige om at der et "song" for meget i Andrew Bigg's eksempel.

@Fotofreak - hvor samlede du artiklen op ? eller har du mulighed for at soege efter gamle artikler i BP ?
 
Fotofreak
hugoboerge skrev:
@Fotofreak - hvor samlede du artiklen op ? eller har du mulighed for at soege efter gamle artikler i BP ?


Jeg 'Googlede' mig frem til artiklen - Brugte søgeordene: song song song song pai song Andrew Biggs

På nettet ligger der forøvrigt en anden artikel skrevet af Andrew Biggs (fra 17 okt. 2010) der også bl.a. omhandler stavemåder for Srinakarin Road, som du var inde på i indlæg # 22.

Denne artikel finder du blandt 25 andre Andrew Biggs artikler ved at bruge søgeordene: Andrew Biggs bangkok post


http://www.bangko...literation


http://www.bangko...earch=true


@ Kim Ludvigsen: Undskylder OT


M.v.h. Fotofreak
 
Spring til debat: