Se indlæg
 Udskriv debat
Skøre ting nogle thailændere gør
rinpoche
Tillad mig at dele den hårdt prøvede medlemsskare her på thailands-portalen med endnu en oplevelse.

Vi var i Ranong provinsen - en pragtfuld provins i øvrigt - vi var lige kommet retur fra et ophold på Koh Chang. Der havde jeg lært en thailandsk skolelærer at kende, han var begejstret over at jeg kunne mestre et half-assed thai og mente at jeg skulle forestå en english learning session på hans skole.

Hmm, nå det var på Prathom niveau, så det gik jo nok. Og i øvrigt kan jeg godt lide børn, jeg har selv 2 af slagsen Smile

Jeg blev sluset ind på skolen og indfandt mig i klasseværelset. 30 forventningsfulde elever stirrede på mig i andagt. (Således forekom det mig i hvert fald)
"Good morning class, I am very happy to be here today".

Dyb, for ikke at sige afgrundsdyb tavshed herskede oven på denne dristige udmelding.
Jeg blev lidt forfjamsket over den manglende respons og alle de øjne der var rettet mod mig og udbrød så lidt halv desperat: "How are you all doing today"?

En lille fyr rakte fingeren op - der var sateme disciplin her -
og svarede "swell".
Øhh, nå det. Det viste sig efterfølgende, at den lille fyr havde en engelsk papfar, og at han var en total ørn til engelsk.
Med hans mellemkomst og med mine beskedne thai-kundskaber lykkedes det således at formidle lidt engelsk ind i de små, vidensbegærlige elever.
Jeg behøves vel ikke at fortælle, at den designerede engelsk-lærer ikke fattede en hujende fis af hvad der blev sagt på engelsk?

Jeg fik klapsalver da jeg forlod klasseværelset, de var sgu søde, men de klapsalver dedikerede jeg til Bia - den lille fyr der hjalp mig big time i undervisningen.

Nå, det var vist et temmelig langt prelude til hvad jeg egentlig ville fortælle.

Ovenpå den nervepirrende oplevelse med at stå foran 30 videnshungrende små elever med store øjne, meldte der sig en naturlig appetit.
Min skolelærer ven havde anbefalet mig en lokal restaurant, som hans fætter bestyrede.

Fair nok, vi troppede forventningsfulde op på restauranten, der mildest talt var meget beskeden.
Men det skal man aldrig lade sig narre af.
Med stor fortrøstningsfuldhed bestilte vi mad af hjertens lyst.
Fætteren høstede dog seriøse minus point ved ikke 2 meter fra vores grandiose plastik bord at kæmpe med at starte sin motorcykel.

Det var slet ikke belastende. Omsider fik han gang i sit monstrum og kørte afsted i en røgsky, lige midt inde i "restauranten".

Ahh, fred, det var jo en sand fornøjelse. Og der kom maden, der var rigeligt og det så rigtig godt ud.
Det smagte også aldeles fremragende, dog blev appetitten en kendelse formindsket, da jeg så en stor, fed mølædt rotte mase sig hjemmevant ind under et skab i restauranten. I shit you not.

Så kom "fætter" tilbage, stolt medbringende nogle fliser han havde indkøbt. Han kørte selvfølgelig lige ind i restauranten med sin motorcykel.
Og NU kommer den værste.
Neandertaleren havde strategisk placeret en fliseskærer inde midt i sin restaurant.
Uagtet at der var gæster til stede - og guderne må vide hvorfor - gik the missing link gudøme i gang med at skære fliser midt over. Med megen larm og støv til følge.

Heldigvis foregik dette optrin i hvert fald 2 meter fra vores bord, så dette blev vi ingenlunde afficeret af. Ironi kan forekomme.

Jeg smækkede en seddel på bordet til "fætters" kone og skred pronto.
 
rinpoche
Ganchaa.. Cannabis...

Den følgende beretning kan lyde banal for hårdkogte cannabis afficionados, men det var den sateme ikke for undertegnede.

Min ex og undertegnede var på et tidspunkt bosiddende i et sommerhus på Sjælland.
Meget til min glæde fik vi besøg af bekendte fra Tyskland. Thomas Hua Laan og Nok. (de kaldte Thomas for "skaldepande"Wink
Thomas var godt nok lidt udfordret på den front, men han var en kanon fyr og ivrig lystfisker ligesom mig.

Meget til min glæde fangede han 4 havørreder lige for næsen af mig. Og fik dermed revanche for alle de andre gange. (Vi havde været sammen mange gange før)
Han var helt oppe at køre over sin fangst og ville - I shit you not - helst hjem med det samme for at vise sine venner sin fangst.

"Ja, ja - ro på Hua Laan" sagde Nok, hun havde ikke til sinds at køre retur den dag. Nu skulle der laves fiskesuppe!
Nice, jeg elsker fisk.

De 2 kvinder gik til stålet med hensyn til tilberedning af maden, mens Hua Laan og jeg fik en Karlsquell Edelpils som han havde medbragt.
Jeg havde også sat en kande kaffe over, da jeg vidste at Thomas satte pris på kaffe efter maden, blot skulle den være kold, det vidste jeg fra tidligere Hmmmmmm
Hver mand sin lyst.

SÅ gik vi ombord i fiskesuppen, den smagte aldeles pragtfuldt.
Den kørte ned på kæbeskinner, og jeg spiste et halvt ocean heraf.

Ahh, life is good. Hua Laan og jeg fik en kop kaffe. Min var varm og hans var kold.
Så var det at jeg pludseligt begyndte at fnise - der var nu ellers ikke noget ligefrem at grine af - og jeg kunne ikke holde op.
Og så blev jeg sulten? Jeg havde lige spist en kæmpe portion suppe.
Men jeg blev så sulten, at jeg blot tog et par stykker rugbrød og spiste dem uden pålæg eller noget som helst.

Mine fniseanfald tog til, og det syntes Nok og Taem var morsomt.
Selv om jeg fniste, syntes jeg inderst inde ikke det var morsomt, så meget erindrer jeg.

Det viste sig, at de 2 skøre kællinger havde spiced suppen med hash-blade uden at gøre sig den ulejlighed at fortælle mig om det.

Jeg blev desorienteret og ville bare i seng. Nu kunne selv min ex se, at den var gal. Jeg vaklede rundt for at finde badeværelset, og hun låste døren til udgangen for at jeg ikke skulle forvilde mig ned i det nærliggende havnebassin.

Jeg fik omsider navigeret ud på badeværelset og børstede tænder. Jeg kunne ikke mærke tandbørsten i munden overhovedet.
Og "rejsen" på de velsagtens 4 meter ind til soveværelset var en total Sisifos oplevelse.

Det sidste jeg husker inden jeg faldt i søvn var, at denne nats søvn vil tage en livstid, og det tror jeg også den gjorde.

Bottomline, de 2 skøre kællinger havde faneme forgiftet mig. Fatter ikke hvordan de andre gik ram forbi.

Jeg havde ubehagelige flashbacks flere dage senere.
 
thongsala
Der er faktisk flere små spisesteder i Bangkok,hvor der lovligt serveres ganjabladeretter. Kun meget få mennesker mærker nogen effekt,da her jo kun er tale om blade !
Men,at servere det for intetanende,er både kriminelt og farligt.
 
rinpoche
k
Redigeret af rinpoche d. 26/02-2018 10:03
 
rinpoche
Beklager. Jeg havde skrevet en længere beretning, men mente efterfølgende den var lidt for personlig, så jeg forsøgte at slette den. Dette lykkedes dog ikke så godt. Og dog, jeg fik slettet den, men et enkelt bogstav forblev øjensynligvis.

Dette var på ingen måde et forsøg på at "bump starte" en gammel tråd.
 
Spring til debat: