. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 
Nyheder
Se indlæg
Side 2 af 2: 12
|
 Skal Thaipigen være fattig???
|
|
| Kent27 |
Lagt på d. 18/02-2010 23:35
|
 Øvet medlem  Antal indlæg: 107 |
rinpoche skrev: Haha, Jay. Det er selvfølgelig meget godt at tage udgangspunkt i sin egen situation. Men virkeligheden er altså noget mere nuanceret end som så.  Jo jo.. men han er da tættere på sandheden end de hyklere/løgnere, der møder en go-go danser, som tilfældigvis lige har besøg af en uskyldsren søster - som naturligvis bliver den fremtidige hustru.. |
|
|
|
| Joe |
Lagt på d. 18/02-2010 23:35
|
 Øvet medlem Antal indlæg: 278 |
hanspeter skrev: Gab joe "Kan dog også være en ulempe at finde en sådan pige. Hver gang der opstår problemer i parforholdet, kan hun give manden skylden, hvis hans opvækst/barndom har været knap så idyllisk. hehe." Hvad med at få noget erfaring og blive lidt tør bag ørene, inden du begynder at lege psykolog over hvorfra "pigerne" kommer og din egen opvækst og barndom. Jeg gætter dog på at du er ret tør bag ørene når det kommer til stykket. Hvorfor træder du ikke frem som den du er? Lød bare lidt som om ovenstående var henvendt til mig. Koncentrer dig om emnet i stedet for mig. Indtil videre har dine indlæg ikke handlet om emnet for tråden. |
|
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 18/02-2010 23:46
|
 Ekspert medlem  Antal indlæg: 5069 |
Joe skrev: Måske fordi livet på landet bare er mere simpelt at leve end det hektiske byliv. Kan godt forstå mange bliver materialistiske af at leve i f.eks. Bangkok, hvor man overalt bliver oversvømmet af reklamer som fortæller hvad man skal købe for at blive lykkelig. . Jeg kan forsikre dig for at landsby indvånere er mindst ligeså udsat for reklamer og tåbelige soaps, hvor samtlige deltagere har BMW, tjenstefolk og hvad ved jeg. Fjernsynet har jeg mange gange set som den udløsende faktor til, at forældre sender deres afkom til at "tage sydpå og arbejde". |
|
|
|
| Webmaster |
Lagt på d. 18/02-2010 23:49
|
 Superadministrator  Antal indlæg: 6782 |
Joe skrev: Er du skizofren? Det ene øjeblik blid som et lam, det andet, ja jeg ved ikke helt.. Måske du skulle få styr på dine egne indlæg, inden du blander dig for meget i andres. Men webmaster kan vel hjælpe dig lidt på vej, hvis du spørger pænt. Rødt bær givet for at fortsætte ævlet når der lige var postet en anmodning fra Admin om at stoppe. - Admin - Med venlig hilsen
Webmaster Email: webmaster@dansk-thai.dk Website: www.thailand-portalen.dk Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det. |
 |
|
| Joe |
Lagt på d. 19/02-2010 00:15
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 278 |
Godt gået admin. Især fordi kent27 langer ud efter mig, og du nøjes med kun at give mig en advarsel. Er det for meget forlangt, at du kigger mere end blot et par indlæg tilbage, for at finde årsagen til hændelsen? Lur mig om det ikke var hanspeter der afsporede emnet, og begyndte at tale om mig i stedet. Uprofessionelt. Synes du skulle trække advarslen tilbage, eller også bare give mig en mere. Det er ment som en venlig forespørgsel. |
|
|
|
| Webmaster |
Lagt på d. 19/02-2010 00:28
|
|
Superadministrator Antal indlæg: 6782 |
Kent27's indlæg havde jeg ikke lige set, men det giver naturligvis også et rødt bær. Hvem der startede er uden betydning. Det interessante og udslagsgivende er der fortsættes efter der var sagt stop. Med venlig hilsen
Webmaster Email: webmaster@dansk-thai.dk Website: www.thailand-portalen.dk Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det. |
|
|
|
| latour82 |
Lagt på d. 19/02-2010 09:08
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 377 |
Nå meget trist at der skulle deles røde bær ud i denne tråd, men intet nyt under solen. jeg vil fortsætte min beretning om MIT Thailand, jeg er ikke den store fortæller og i det hele taget er der ikke meget at berette om, men alligevel er det vel altid sjovt at høre om hvordan andre kan have det i Los. Som sagt kommer min kone fra Rayong provinsen, vi bor i en lille flække ca. 6km. fra en 10.000+ indbygger by, selvom vi bor kun Ca. en 1/2 fra færgelejet til Kao Samet, så er der ikke mange af min etniske oprindelse i den større by, og da endnu mindre i den flække hvor vi bor, der er flyttet en Tysk pensionist til byen som sjovt nok er blevet gift med en af min kones gamle klassekammarater, men han er nu ikke særlig vellidt i byen da han helst ikke blander sig med de lokale, men det er så en anden historie. Når jeg er ude i huset, ja så starter dagen tidligt,, meget tidligt, ca. kl 5.30 starter dagens nyhedsformidling, det foregår ved at der sidder en i et af nabohusene og beretter om stort og småt i landsbyen, der må åbenbart ske meget fordi han snakker altid det meste af en time, uheldet ved dette er at højtaleren står lige ved siden af vores matrikel, så der er garanti for at alle vågner, dog kan konen altid falde i søvn igen  .Til gengæld er jeg lysvågen og står op og får min morgenmad og besørger bad og toiletbesøg, og så er der kun at vente på at spinnesiden får øjne som regel lang tid efter at min dag er begyndt. Nå henad formiddag skal lillemor såhave ordnet hår og sat folk igang med at sy tøj til hende osv.det tager som regel lang tid fordi der dukker altid nogen op til en god snak, så ofte er der langt over middag inden vi kommer ud på dagens udflugt, som alligevel bliver kort på grund af varmen, men ofte forbavner konen sig over mig og sætter mig af ved et af de lokale markeder eller oppe i byen, da hun godt ved at tiden kan blive meget lang ude i huset. Nå ud på eftermiddagen bliver jeg så hentet og fragtet hjem til en halvøde by, de fleste arbejder ude, og kun den lidt ældre generation er hjemme. Efter aftensmaden, så går det til gengæld stærkt, der er jo mørkt så folk går jo i seng selvom klokken vel dårligt er 20.00  .Dette er en typisk dag, jeg er så priviligeret at min kone og jeg har meget tillid til hinanden og det er ikke ubegrundet, min kone er heller ikke blind for at jeg har rejst meget i storbyer før vi mødtes, derfor ved hun at jeg elsker storbylivet, derfor kan hun mærke at jeg på et tidspunkt skal have luft og kører mig op i byen hvor jeg kan tage en bus til Bangkok eller Pattaya hvor jeg så kan hygge mig. Det går fint på den måde, jeg er loyal over for hende og kunne ikke drømme om at være hende utro og det ved hun godt, så derfor går hun med sindsro med til dette arrangemnent. Min vej ind i familien har været lang og trang. Jeg mødte min kone i Bangkok tilbage i 1999, hun havde ellers haft en fiskeresturant og var gift med en Thailander , men han drak alle hendes penge op samt var utro, det bar hun underligt nok over med men da han så også begyndte at tæske hende så lettede hun på låget og skred fra ham i nattens mulm og mørke, og gik under jorden i Bangkok hvor hun fik arbejde i en resturant hvor jeg en dag var kunde, men se det er jo en helt anden historie. Hun fortalte så på et tidspunkt hendes familie at hun havde mødt en Dansker, hvilket blev mødt med skeptis og forargelse, hun er den første og sikkert også den sidste fra den familie som gifter sig med en person af anden etnisk oprindelse. Jeg blev mødt med alle former for forbehold og reservation, svigerfar som åbenbart var blevet stemt ned da de skulle gøre op med sig selv om de overhovedet ville se mig, så jeg faktisk først efter at jeg havde været gift i 5 år med min kone. Men stille og roligt er accepten kommet, nok mest fordi at de kan se at min kone er glad og godt tilfreds med livet og selvfølgelig også vores herlige unger, har jo været en genvej til accept. Iøvrigt en sjov svigerfamilie, faderen som optimalt skulle være overhovedet i familien, kæmper en hård og forgæves kamp for at holde den status, dertil er hans kone og døtre alt for stærke og egensindede ( noget som jeg også mærker i min dagligdag med Dao)  Der var tradition for at faderen gav hans børn en mark som de så kunne sætte et hus på eller dyrke alt efter temperement, det ville han så ikke give til min kone, fordi hun var flyttet ud af landet og heller ikke ville høre på hans agiteren imod mig. men det ville min kone jo ikke acceptere og der blev indkaldt til stormøde med far og mor og alle søsterene. Jeg skal sent glemme det møde på varandaen, svigerfar sidder og argumenterer det beste han har lært alle damerne sidder med ryggen til ham og taler også til ham med ryggen vendt imod ham. Hans kamp var tabt på forhånd og min kone fik sin paracel hvor hun kunne dyrke det hun så ville samt yderligere et stykke jord, hvor vi så har bygget huset. Så jeg har fået en lidelsfælle i min svoger som egentlig er en stærk og god mand, han er en slags lilleby borgmester og har ellers lidt magt men hans kone er jo min kones søster, så han har ikke en skid at skulle have sagt derhjemme, lidt ligesom mig  Nå jeg kommer vel i tanker om mere jeg kan fortælle om hvis det ikke lykkedes at få tråden lukket i mellemtiden Vh. Niels |
|
|
|
| DKPete |
Lagt på d. 19/02-2010 09:51
|
 Meget øvet medlem  Antal indlæg: 594 |
God historie Latour82. Har indtryk af at mange Thai kvinder er rigtig stærke kvinder  Tror ikke jeg ville kunne klare at bo i en lille landsby...hverken her eller der.Fortæl gerne mere |
|
|
|
| paulsenp |
Lagt på d. 19/02-2010 09:51
|
|
Meget øvet medlem Antal indlæg: 942 |
Tak for beretningen, Niels. Jeg synes altid, at det er interessant at høre de meget personlige fortællinger fra "det virkelige liv". Det kan vi vist alle lære noget af, uanset hvor længe vi selv har haft forbindelse til Thailand og thailændere. Peter
|
|
|
|
| sune |
Lagt på d. 19/02-2010 10:02
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 359 |
Hej Niels Efter så megen energi med skrivning om det virkelig liv i, så mener jeg godt nok de 2. sidste linier kunne være undgået. Det får da mig til at være opmærksom på din person, for du ender en dejlig beskrivelse op med noget negativt. Klem du bare på, og er du ærlig som du jo giver udtryk for, så bliver din tråd da ikke lukket. Ha, en god dag Sune |
|
|
|
| latour82 |
Lagt på d. 19/02-2010 10:28
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 377 |
Sune Tak for din kommentar, lad mig lige uddybe at det ikke er fordi at JEG skal eller har planer om selv at forurene den tråd jeg selv har startet. men ment på den måde at der blev delt røde bær igår til andre end mig, da der blev skrevet negativt om ting som overhovedet ikke havde noget med min beretning at gøre. Så jeg skal nok skrive rent og fint og så håbe at dem som ikke kan opføre sig ordentligt, kan finde sig et andet sted og boltre sig. Vh. Niels |
|
|
|
| LEICESTER |
Lagt på d. 19/02-2010 10:31
|
|
Lidt øvet medlem  Antal indlæg: 66 |
Den her var god. "Efter aftensmaden, så går det til gengæld stærkt, der er jo mørkt så folk går jo i seng selvom klokken vel dårligt er 20.00." Når jeg er derude og min kammerat og hans familie er ved at gå til ro, så sidder jeg gerne tilbage og tænker hvad fanden sker der. Er selv B menneske med stort B, og så sover jeg nok også lidt længere end dem |
|
|
|
|
Lagt på d. 19/02-2010 10:43
|
|
|
Begynder  Antal indlæg: |
Nogle dejlige fortællinger her på det sidste. Ikke blot Rinpocehs i en anden tråd om sin start i det Thailandske, nu en anden tråd med gode historier. Jeg har lyst til at bidrage med mine oplevelser men vil gøre det i en lidt kort form. Er i gang med min bog nr. 2 om mit liv og alene den første blev på 381 sider, den sidste del om mit nye liv herude tegner til at blive knaaaaaap så omfangsrig. Men når man, som mange af Jer, lever et liv med øjne og ører åbne for verden omkring, så oplever man jo en del. Mit første møde med familien var efter opfordring fra mig. Jeg mødte hende der skulle blive min nye hustru 1. juledag, faldt pladask og jeg ligger der endnu. Følelserne er så absolut gensidige om end min kone Lin tog sig betænkningstid i nogle måneder, men under sit første besøg i DK erklærede hun sig over for en dansk veninde at hun vist nok var forelsket. Hun havde ikke prøvet at have det på den måde før, fortalte hun, så hun mente at det måtte være kærlighed. Nå, få dage efter vort første møde spurgte jeg ind til hendes familie, og hun fortalte at hun havde en søster og svoger her i Pattaya, det er ham taximanden som jeg har fortalt om. Vi fik så aftalt at vi kunne komme hjem til dem en aften. Og sikke en velkomst, de var vel ikke rigtig fattige men der var ikke meget at rutte med til lidt ekstra, men de havde da indkøbt koldt øl, noget seafood og nogle specieelle Isaan retter. Det var første gang jeg skulle spise lokalmad, så jeg tænkte jo på rendeskid og opkast som naturlige følger af den mad, men intet skete. Jeg blev fra første sekund mødt med en varme og gæde og store smil og min kærlighed til Lin voksede, også i takt med det kolde øl og den gode mad. Tiden gik for stærkt, jeg måtte hejm og afvikle noget skilsmisse som var i gang, flytte til ny lejlighed og længslen var stor, så der gik ikke lang tid før jeg stod og bankede på døren til den kommede svogerfamilie. Sikke en velkomst ikke bare fra den lille smukke men fra alle. De boede på den tid 9 voksne og et barn i det lille rum. Så al spisning forgik ude på gårdspladsen. Naboerne som jeg før kun havde hilst på perifert, kom nu og bød mig velkommen som om vi allerede var gift. Jeg ville gerne op til hendes landsby og hilse på hendes børn, en søn på (den gang 16 og en datter på 15) hendes mor og søstre og andre svogre, en bror og så alle de andre. Vi skulle leje bil. Svoger ville absolut køre så det fik han lov til. De mente ikke at jeg kunne bo i landsbyen, Lins hus var ikke godt nok sagde hun, så de havde bestemt at jeg skulle bo på det lokale hotel (med Lin selvfølgelig) men føj for en oplevelse det var et usselt hotel, så jeg sagde at der blev jeg ikke en nat til. Næste morgen køret vi så hjem til landsbyen, Mama sad og tronede på sin sivmåtte oppe i sit lille "udsigtstårn". alle familiemedlemmer i en kreds omkring hende afventende på denne farang fra et fjernt land, som de ikke anede hvor lå. Aldrig i hele mit lange liv er jeg blevet modtaget med en sådan hjertevarme, det ligefrem strålede fra dem og jeg følte mig meget velkommen. Sprogbarrieren måtte Lin klare, jeg havde købt mine første ordbøger og sad og slog op og prøvede at lære, men det var sku ikke nemt når de talte Lao, men hvad vidste jeg om det den gang, jeg var jo novice. Mad skulle jo serveres og intet var for godt til farangen. Mændene havde brugt natten til at gå på jagt ude på markerne, så der var mus, småfugle, orme, larver, myreæg, en enkelt slange og nogle frøer og så selvfølgelig fisk i alle størrelser, og en høne eller to blev der slagtet, og så selvfølgelig en masse grønt. Alene historien om alle de frugter/grøntsager/urter der serveres og hvorfor kunne fylde en hel side. Alt blev så stegt/kog/braset/hakket/hugget/blandet og mixet. Mit ansigtsudtryk må have været et studie værd men maden gled ned. Jeg var jo ikke fremmed for eksotiske retter fra min tid i Kenya, så jeg gik til den med stenansigt. Må dog indrømme at det eneste der er blevet min favorit er græshopperne, som jeg spiser så tit og så ofte jeg kan finde dem. Men slange er nu ikke at kimse af. Den første nat i Lins hus (som viste sig at være et næsten nyt af den gængse thai/farang stil) måtte jeg sove alene. Mama vogtede strengt over datterens dyd (som hun jo ikke havde haft i mange år), men sådan var det. Jeg havde jo ikke offentligt erklæret min kærlighed, så det måtte jeg så gøre den næste formiddag, i fuld offentlighed. Og så skulle der festes. Og sikke en fest. Det vil blive alt for langt at skrive den historie her, den må I vente med (hvis ikke tråden bliver ødelagt). Men sinsot, thja, Lin hviskede mig i øret da vi skulle køre, at hun syntes jeg ville vise gode hensigter hvis jeg lagde 5.000 Baht på en tallerken og gav den til Mama. Hun er en værdig og statelig dame, som jeg har lært at holde meget af, hun nyder stor respekt overalt, desværre er hun nu næsten blind, vi taler med hende næsten daglig, for selv følgelig gav jeg hende en telefon da det viste sig at landsbyen ikke havde offentlige telefoner. Lige som jeg med stor glæde og af ren kærlighed sender 5.000 op til hende hver måned, de bruges til benzin til traktoren, medicin og lægebesøg hos en specialist og så selvfølgelig til de daglige fornødenheder. Min pension fra Dk er jo ikke noget at råbe hurra for, men jeg føler, af hele mit hjerte at de 5.000 er så absolut værd at ofre, hun har givet mig sin datter, en dejlig familie, ja et helt nyt liv har jeg fået, så må jeg sku prøve at spare andre steder. Een ting er helt sikkert, jeg vil aldrig forlade Thailand. Kan I have det godt, jeg vender tilbage, forhåbentlig Skeptikeren |
|
|
|
Side 2 af 2: 12
| Spring til debat: |
