på gammel dansk ja,

her en længere smøre:

god læse lyst


Devaluering er nedskrivningen af et lands valuta i forhold til andre landes valutaer og SDR - specielle trækningsrettigheder fra Den Internationale Valutafond. Devaluering fører til, at import af varer og tjenester bliver dyrere. Regnet i indenlandsk valuta vil gæld til udlandet (udenlandske fordringer) blive øget, hvis den lyder på fremmed valuta. Varer og tjenester der eksporteres bliver derimod billigere i udlandet.

Det gamle internationale valutasystem - Bretton Woods systemet - blev etableret i henhold til Aftalen om den Internationale Valutafond (IMF) i 1944 og byggede på en fast værdi af US$ overfor guld (1 ounze fint guld = 35 US$). Værdien af andre landes valutaer blev fastsat i US$ og derfor indirekte bundet til guldets værdi. Kursen på de enkelte landes valutaer kunne svinge 1¼ % over og under valutapariteten. Den begrænsede tilgang til guld førte til, at dollar blev et middel til opbevaring af valutareserver og derfor det vigtigste internationale betalingsmiddel.

USA ophævede i 1971 dollarens konvertibilitet (at den kunne veksles om) overfor guld, og i 1973 brød Bretton Woods systemet sammen. Det har imidlertid ikke svækket dollarens position som det dominerende internationale betalingsmiddel. En af grundene er, at det ikke hidtil har været muligt at finde et alternativ.

Efter lange forhandlinger og mange kompromiser, blev et forslag til nye IMF statutter godkendt af fondens højeste myndighed - Rådet - i 1975. Artikel IV i denne aftale giver landene frihed til at vælge kurssystem. Det er imidlertid ikke tilladt at knytte værdien af et lands valuta til guld.

Mange lande har valgt at binde værdien af deres valuta til en hovedvaluta. I oktober 1977 havde 34 % af Valutafondens medlemslande - med ca. 10 % af medlemslandenes eksport - knyttet deres valuta til US$, mens valutaen i 18 % af medlemslandene - med 1 % af eksporten - var knyttet til en anden valuta, som regel £-Sterling eller franske Franc. Dette har som konsekvens, at landene følger hovedvalutaens kursændringer.

Andre lande, omkring 23 % af medlemslandene med ca. 11 % af medlemslandenes eksport, havde i starten af 1978 knyttet værdien af deres valuta til SDR (værdien fremkommer som et vejet gennemsnit af 16 vigtige valutaer, deriblandt danske kroner) eller en gruppe - «kurv» - af valutaer, der vægtes i forhold til den betydning, den enkelte valuta har for vedkommende lands udenrigshandel. En undtagelse gælder US$, der får øget vægt pga. denne valutas betydning i den internationale handel. Ud fra et givet gennemsnit ophæver opgange og nedgange i disse valutaers daglige kursnoteringer hinanden.

Nogle lande har knyttet deres valuta til et indeks for den relative pris- og omkostningsudvikling. Kurserne vil svinge i takt med indekset. 4 % af medlemslandene med ca. 2 % af eksporten følger en sådan kurspolitik.

Endelig er fri kursdannelse - «flydende» kurs - legaliseret. USA, Canada, England og flere andre lande praktiserer en sådan politik. Disse landes valuta har ikke noget fast værdiforhold overfor andre valutaer. Tilbud og efterspørgsel efter pågældende valuta bestemmer, hvordan kurserne fastsættes. «Flydealternativet» anvendes af 17 % af Valutafondens medlemslande, der står for ca. 53 % af medlemslandenes eksport.

IMF har ansvaret for overvågningen af, at de vedtagne regler overholdes. Valutakurserne må ikke manipuleres på en sådan måde, at det hindrer en effektiv tilpasning af betalingsbalancen overfor udlandet. Kurserne skal heller ikke styres således, at de giver uberettigede konkurrencefordele overfor andre medlemslande. I realiteten har IMF fået til opgave, at få de fattige lande til at følge de spilleregler som de rige lande opstiller. Overfor lande med betalingsbalanceunderskud og som må låne i Valutafonden, kan der stilles stramme vilkår, mens der overfor overskudslande kun er tale om et vist moralsk pres. Dagens kurssystem er præget af ustabile kursforhold og dette er legaliseret af IMF. En overgang til fastkurssystem (paritetskurssystem) synes ikke at være realistisk indenfor en overskuelig fremtid.