Suksawad skrev:



Nu er jeg selv i hvad kaldes ”mimeralderen” (pensioneret). Når man skriver noget der kan falde andre kritisk for brystet, gør det ikke noget hvis kan ”krydre” en tale eller et indlæg, for at få smilebåndet aktiveret, men hver fugl synger jo, som bekendt, med sit næb og det ville godt nok være kedeligt hvis vi alle ”kørte” i den samme rille.
Min kone (thai) har haft thai lærer der skulle til M.B.A. eksamen i engelsk på besøg, for at oversætte, mange af disse kunne ikke engang føre en samtale med mig, på engelsk.
Jeg har formået at lære min datter (thai), engelske så selv englænder og amerikanere hvis modersmål er engelsk mener at hendes kundskaber i engelske er gode.
p.t. studerer min datter (20 år) på universitet, hvor noget af undervisningen foregår på engelsk. Hun takker for at kunne mestre dette sprog, selv om det, til tider har været anstrengende, jeg vil opfordre dem der kan, at tale engelsk med jeres børn, Moderen (hvis hun er thai) skal nok klare thai (det er sikkert også bedre til).
Din datter har sandelig ret, det vil tage meget lang tid, før Thailand kommer i nærheden af andre ASEAN lande, i mange henseender – Thailand vil måske endda sakke bagud i forhold til nogle.
Hvis jeg skal drage sammenligning med andre lande i ASEAN, var Thailand og Singapore tilbage i 60erne på den samme ”møgbunke”. Taiwan var (UHA) værre, Filippinerne var langt foran, men noget gik galt (gik fra B til A).
Jeg glemte (en sandhed med modifikation) at nævne, at jeg kom til Thailand i 1969, men har for det meste arbejdet i Mellemøsten og Afrika.
Min datters Mor har haft retten til at råbe af mig i 28 år – min hustru er turist guide.
Nu er jeg ikke den der kan lastes for, at vi spiser suppe af dybe tallerkner, så det må stå for din regning, når du mener jeg er den kloge.

Mukke skrev:

Hugo

Som jeg forstå dette indlæg så menes der, at Thailand nu er på samme niveau som Singapore var i 1960. Og dette er jo rigtigt for det var det år Singapore indførte tosprogede skoler med engelsk som nummer et sprog. Det er vel dette Thailand nu prøver på, men bare mange mange år efter. Man skal så vide, at der gik 10 år førend Singapore kunne se positive resultater og startede på den succes de har i dag, som et af de bedste lande, med hensyn til skolegang, i Asien. Hvis de ikke er nummer et... Singapore blev også hurtig klar over efter 1960, at skulle dette skolesystem blive godt, ja så vil det koste penge, så Singapore investerede rigtig mange penge i deres skolesystem.. Her halter Thailand jo nok bagefter, for at bruge penge på fremtiden er ikke vigtigt..