hugoboerge skrev:

Som ung arbejdede jeg paa et tidspunkt ude i kineserkvarteret. Jeg kan godt lide musik og fandt ogsaa en grammofon plade forretning i kvarteret som havde et godt udvalg.

Jeg flyttede op i landet sidenhen og naevnte det til forretningen. De bad om min adresse.

Efter et stykke tid dukkede der en stak plader op med posten plus besked om at jeg kunne betale naeste gang jeg kom til Bangkok.

Tillid samt en service som jeg ikke havde bedt om. Det skal siges at det udvalg forretningen havde sendt var OK.

GAMBIT skrev:



Var det Thai musik ? Har du stadig de plader den dag i dag?

GAMBIT skrev:

Jeg vil da gerne lige genoplive Rinpoche´s indlæg omkring Thaiernes Goodwill til Farang. Jeg har meget godt at sige omkring dette.




Da jeg første gang var i Thailand, fandt jeg - som så mange andre unge, en bar i en smugkrog af Khaosan Rd. Det var en soi til højre lige på hjørnet af 7/11 ved Khaosan Palace, forbi Reggaebaren til man kommer til en lille 4 kantet plads. Tippy´s bar hed den.

Nå, Vi slog os ned og blev godt behandlet af bar ejeren, som var en yderst smuk ung dame på vel de dengang 28 år. Jeg synes hun var fantastisk, så jeg skruede naturligvis min beskedne fynbo charme på, og fik hendes varme retur. Jeg må ha gjort det godt for da hun lukkede baren af ved 02:00 tiden, tog hun mig med til en nat drink, som endte med en overnatning hjemme hos hende - Goodwillen ville ingen ende tage, host.

Jeg blev naturligvis en hyppig gæst på Tippy´s bar og jeg blev altid pænt bedt af hende om ikke at betale for hver drink eller øl jeg købte med at regningen kunne jeg blot komme og betale næste gang jeg kom. Selvom at vi havde haft en nat sammen var jeg alligevel overasket over at hun så hurtigt og ubekymret stolede på mig, især taget i betraktning at jeg er generelt en tørstig makker når jeg først kommer igang. Hendes tillid gjorde simpelthen at jeg aldrig kunne drømme om at lade en regning være ubetalt. - Jeg kom der stadig med års mellemrum under samme Goodwill ordning, det er dog lukket den dag i dag, og hun bor i England.

Da jeg første gang flyttede til Chiang mai, havde jeg en kioskmand overfor min beskedne hybel - Der gik heller ikke længe før jeg "bare kunne betale næste gang" - Jeg tror at han kunne se en god forretning i mig i alle de bajere jeg egentlig kunne sidde der ved hans sten picnic bord og drikke. Som så mange andre Thaier var han god til at sove, også mens hans kiosk var åben. Han lagde sig da bare på gulvet bag ved skranken og tog en lur. Jeg blev sku træt af at vække ham, og når Is boksen med alle øl stod ved siden af kunne jeg jo betjene mig selv. så jeg skrev altid en seddel på hvor mange øl eller andet jeg havde taget mens han sov. Vi fik altså en sjovt forhold ham og jeg, det kørte totalt på et TRUST kodeks. Selv inden jeg flyttede fra Chiang mai stoppede jeg ind forbi for at hilse adjø og høre om alt økonomi var clearet mellem os. Aldrig havde jeg set en Thai have en regning liggende, der blev altid afregnet inden de forlod biksen.

Nå nu skriver jeg en halv roman, det var ikke meningen, men det korte af det lange er at jeg NÆSTEN ALTID har kunne købe på klods, låne bil, scooter og andet af folk jeg nærmest lige havde mødt.

Heldigvis er der mange som ikke kan bryde den slags tillid, da vi vel i vesten vægter tillid højt, især når det drejer sig om mindre beløb, end de måske gør i Thailand...

Jeg har ofte lånt penge ud til Thaier, og må desværre erkende at man ligesågodt kan sige farvel til pengende fra start. Det er sket flere gange at jeg også af den grund ligepludselig ikke har hørt så meget fra nogen af dem længere da de måske er pinlige over ikke at kunne betale tilbage osv...

Afslutningsvist vil jeg også sige at jeg måske er en sucker for den slags TRUST kodeks - Jeg nyder nærmest at skabe en regning for så at glæde mig over at vise deres tillid værd og komme og betale dagen efter... lidt spøjst faktisk