Se indlæg
 Udskriv debat
Nye problemer for SAS med flerer.
Asda

http://www.dr.dk/...184111.htm


Skrappe regler kan grounde SAS-fly
23. apr. 2010 18.42 Penge
SAS kan blive tvunget til at holde fly på jorden på grund af særligt strenge flyveregler i Danmark, Norge og Sverige.

Efter tre timers flyvning gennem Zone 2 skal flyene i Skandinavien nemlig undersøges fra hale til spids for at fastslå, om asken har slidt på vitale flydele modsat fly i andre europæiske lande.

- Hvis det viser sig, at koncentrationen af vulkansk aske er mange steder i Zone 2, så kan det blive konsekvensen sidst på dagen, at vi må tage fly ud af drift for at få dem tjekket grundigt efter de her regler. Det kan få betydning for flyprogrammet, siger SAS' kommunikationschef Mikkel Thrane til Nyhedsbureauet Newspaq.

Skridt videre end EU-regler
Med de skrappe regler går Statens Luftfartsvæsen og søstermyndighederne i Sverige og Norge skridtet videre i forhold til de fælleseuropæiske regler, som EU's transportministre vedtog forleden.

De skandinaviske fly skal bl.a. have ekstra tjek af oliefiltre, luftindtag og ruder samtidig med en såkaldt boreskop-test, hvor motoren bliver røntgenfilmet for at se, om der er sket slitage på vigtige dele som f.eks. turbinebladene.

Det koster SAS ekstra udgifter i forhold til konkurrenterne at måtte tage flyene ud af drift. Og derfor burde alle selskaber i Europa være underlagt de samme regler, siger kommunikationschef Mikkel Thrane.

- Fra vores side har vi efterlyst, at man i Europa finder ensartede regler, så vi har det samme at rette os efter. Det er mest hensigtsmæssigt i en situation som den, vi har i øjeblikket, siger han.

Vil ikke slække på regler
Statens Luftfartsvæsen indrømmer, at man er meget "krakilsk" omkring flysikkkerhed. Men der bliver ikke slækket på reglerne, med mindre det viser sig, at flyene slet ikke bliver påvirket af askekoncentrationen i zone 2.

Vi er ikke ude på at genere luftfartsbranchen. Men omvendt sætter vi ikke økonomi og indtjening over flysikkerhed. Derfor går vi altid med livrem og seler. Og vi ved også, at aske kan være farligt for flysikkerheden, siger kommunikationschef Thorbjørn Ancker til Newspaq.

Dynamiske regler
Viser slitagen på flyene sig at være forsvindende lille, så bliver flyene efterhånden fritaget for de strenge krav.

- Vi er også åbne over for, at det viser sig, at det er sikkert nok. Så er næste skridt, at de (flyselskaberne, red.) ikke skal rapportere tilbage på alle afgange, men måske kun på 30 procent af afgangene. Vores regler er også dynamiske inden for luftfart, siger Thorbjørn Ancker.

Piloter tilfredse med regler
Fra Pilotforeningen erklærer formand Mogens Holdgaard sig tilfreds med de skandinaviske regler.

De burde udvides til hele Europa, mener han.

- Vi har heldigvis altid haft det ypperste flysikkerhedsniveau i Skandinavien, så jeg er ikke overrasket over, at vi er klassens duks. Men det er da klart, at det ville være heldigt, hvis alle lande og selskaber indførte de samme regler for de samme typer fly, siger han.

Frown
Smile
 
Spring til debat: