. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 
Nyheder
Se indlæg
 Underholdsbidrag til ægtefælle, der tager hjem
|
|
| Jake |
Lagt på d. 26/04-2010 19:15
|
 Øvet medlem  Antal indlæg: 380 |
Hvordan er det med underholdsbidrag til ægtefælle, der vender hjem? Følgende præmisser er gældende: - ægteskab har varet under et år. - ægtefælle flytter hjem til et 3. verdensland, hvor gennemsnitslønnen er 1000-1500 kr om md. - der er fuldstændig særeje ml parterne. Spørgsmål er som følger: - hvor længe er man forpligtiget til at betale underholdsbidrag, vel ikke i længere tid end man har været gift? - hvad kan man maksimalt idømmes til at betale pr md? - er beløbet fuldt fradragsberettiget? Ønsker gerne et svar fra nogen der faktisk kender reglerne. Ikke fra folk, der tror et eller andet... ;-) |
|
|
|
| sabai sabai |
Lagt på d. 26/04-2010 19:40
|
 Erfarent medlem  Antal indlæg: 1258 |
Kik her Jake ....  http://www.lmgtfy...6llebidrag [img]http://s16.radikal.ru/i191/0910/9a/1cb4ead4de5d.gif[/img] is not a valid Image.
Vil man ikke åbne sine øjne , må man jo åbne sin pung ! |
|
|
|
| TG950 |
Lagt på d. 26/04-2010 19:44
|
 Erfarent medlem Antal indlæg: 1670 |
Underholdsbidrag Børne-, ægtefælle- og uddannelsesbidrag kaldes alle for underholdsbidrag, og er bidrag fra den ene part i et afsluttet parforhold til den anden part. Typisk til den part, som har de fælles børn boende mest. Hvis forældrene ikke bor sammen og har fælles forældremyndighed, kan en forælder opfylde sin pligt til at forsørge barnet ved enten at betale for nogle af de ting barnet har brug for i sin dagligdag, eller ved at betale børnebidrag til den forælder, hvor barnet har adresse. En forælder, der ikke bor sammen med barnet, kan blive pålagt at betale børnebidrag til den, der forsørger barnet. Kan I ikke blive enige om beløbet, kan I overlade afgørelsen til Statsforvaltningen, der så fastsætter børnebidragets størrelse. I forbindelse med samlivsophør, separation eller skilsmillse, skal I aftale om den ene af jer skal betale bidrag til den anden. Hvis den ene skal have pligt til at betale ægtefællebidrag, skal I aftale hvor lang en periode, der er pligt til at betale bidrag. Statsforvaltningen kan hjælpe jer med at blive enige om en aftale. Hvis I ikke bliver enige, skal retten afgøre spørgsmålet. Familiestyrelsen har udgivet pjece om skilsmisse og separation, som kan give jer svar på mange spørgsmål. Hvis et barn er under uddannelse, skal der eventuelt betales uddannelsesbidrag. Et uddannelsesbidrag kan blive pålagt indtil barnet fylder 24 år. Særlige bidrag kan eksempelvis være bidrag i forbindelse med udgifterne ved fødsel, dåb, navngivning, konfirmation eller beklædning. Der kan også fastsættes andre bidrag. Har du i forvejen en aftale med kommunen om udbetaling af børnebidrag og/eller ægtefællebidrag, kan du søge om fortsat udbetaling af bidrag. Det kan være •børnebidrag til børn over 15 år •tillæg •uddannelsesbidrag •ægtefællebidrag •se status på dine ansøgninger, dvs. om de er godkendt, under behandling eller afvist det bedste råd jeg kan give dig, er enten at kontakte din lokale statsforvaltning eller en advokat med ekspertise indenfor familieret. Den, der vil gøre drøm til virkelighed, må vågne op først.  både store & små stavefejl kan forekomme  livet forståes forlæns, leves baglæns. Brug ikke dagen på at se dig tilbage, Du skal alligevel ikke den vej..... Lev med de beslutninger du tager, også selv om andre ikke acceptere det Livet er som en bog, du kan ikke ændre de ting der allerede er skrevet, - men du kan starte et nyt kapittel.. |
|
|
|
| Jake |
Lagt på d. 26/04-2010 19:50
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 380 |
Har tjekket diverse sites på nettet, men ikke fundet direkte svar på mine spørgsmål... |
|
|
|
| sabai sabai |
Lagt på d. 26/04-2010 19:58
|
|
Erfarent medlem Antal indlæg: 1258 |
Hvis den, der skal betale bidrag har en lille indtægt Tjener den, der skal betale ægtefællebidrag, mindre end ca. 250.000 kr. om året, fastsætter statsforvaltningen normalt bidraget til 0 kr. Stiger indtægten, kan der igen søges. Tjener den, der skal betale ægtefællebidrag, mellem 250.000 og 270.000 kr. om året, fastsætter statsforvaltningen normalt et bidrag, som er mindre end en femtedel af forskellen mellem jeres indtægter. Vi træffer afgørelse efter et konkret skøn. Vi vil normalt ikke fastsætte et ægtefællebidrag så højt, at den bidragspligtiges bruttoindtægt, efter fradrag af ægtefællebidrag og børnebidrag, kommer under 250.000 kr. om året. http://www.statsf...spx?p=6104 [img]http://s16.radikal.ru/i191/0910/9a/1cb4ead4de5d.gif[/img] is not a valid Image.
Vil man ikke åbne sine øjne , må man jo åbne sin pung ! |
|
|
|
| Jake |
Lagt på d. 26/04-2010 20:02
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 380 |
sabai sabai skrev: Hvis den, der skal betale bidrag har en lille indtægt Tjener den, der skal betale ægtefællebidrag, mindre end ca. 250.000 kr. om året, fastsætter statsforvaltningen normalt bidraget til 0 kr. Stiger indtægten, kan der igen søges. Tjener den, der skal betale ægtefællebidrag, mellem 250.000 og 270.000 kr. om året, fastsætter statsforvaltningen normalt et bidrag, som er mindre end en femtedel af forskellen mellem jeres indtægter. Vi træffer afgørelse efter et konkret skøn. Vi vil normalt ikke fastsætte et ægtefællebidrag så højt, at den bidragspligtiges bruttoindtægt, efter fradrag af ægtefællebidrag og børnebidrag, kommer under 250.000 kr. om året. Alt det har jeg læst mig til. Men der må være specielle regler for en der vender hjem til et uland, da leveomkostningerne er væsentlig lavere her http://www.statsf...spx?p=6104 |
|
|
|
| keniko |
Lagt på d. 26/04-2010 20:04
|
 Meget øvet medlem  Antal indlæg: 543 |
Jake skrev: sabai sabai skrev: Hvis den, der skal betale bidrag har en lille indtægt Tjener den, der skal betale ægtefællebidrag, mindre end ca. 250.000 kr. om året, fastsætter statsforvaltningen normalt bidraget til 0 kr. Stiger indtægten, kan der igen søges. Tjener den, der skal betale ægtefællebidrag, mellem 250.000 og 270.000 kr. om året, fastsætter statsforvaltningen normalt et bidrag, som er mindre end en femtedel af forskellen mellem jeres indtægter. Vi træffer afgørelse efter et konkret skøn. Vi vil normalt ikke fastsætte et ægtefællebidrag så højt, at den bidragspligtiges bruttoindtægt, efter fradrag af ægtefællebidrag og børnebidrag, kommer under 250.000 kr. om året. Alt det har jeg læst mig til. Men der må være specielle regler for en der vender hjem til et uland, da leveomkostningerne er væsentlig lavere her http://www.statsf...spx?p=6104 Kan dette virkelig ikke bruges? Ægtefællebidrag Under samlivet Det påhviler mand og hustru gennem pengeydelse, gennem virksomhed i hjemmet eller på anden måde at bidrage, hver efter sin evne, til at skaffe familien den forsørgelse, som efter ægtefællernes livsvilkår må anses for passende. Til forsørgelsen henregnes, hvad der er nødvendigt til husholdningen og til fyldestgørelse af hver ægtefælles særlige behov. Ægtefællerne kan aftale (udtrykkeligt eller stiltiende), hvordan hver især opfylder sin forsørgelsespligt over for den anden. De kan også aftale, at den ene skal yde den anden et pengebidrag. Forsømmer en ægtefælle under samlivet at opfylde sin forsørgelsespligt, kan statsforvaltningen efter ansøgning bestemme, at den pågældende skal yde den anden ægtefælle et pengebidrag i det omfang, som det efter omstændighederne må anses for rimeligt. Sager herom er sjældne. Afgørelsen træffes af den statsforvaltning, hvor ægtefællerne bor eller opholder sig. Statsforvaltningen kan til enhver tid efter ansøgning fra en ægtefælle ændre bidraget, når forholdene væsentligt har forandret sig. Har ægtefællerne truffet aftale, kan statsforvaltningen fravige denne, hvis aftalen skønnes åbenbart urimelig, eller hvis forholdene væsentligt har forandret sig. Sagerne behandles af den statsforvaltning, hvor den ægtefælle, der skal betale bidrag, bor eller opholder sig. Man kan klage over statsforvaltningens afgørelse til Familiestyrelsen. Klagen sendes til statsforvaltningen, der videresender klagen samt sagens akter til Familiestyrelsen. Efter samlivsophævelse på grund af uoverensstemmelse Ægtefæller, der ikke bor sammen på grund af uoverensstemmelse, har stadig forsørgelsespligt over for hinanden. Ægtefællerne kan aftale, hvordan de hver især over for den anden opfylder forsørgelsespligten. Kan de ikke blive enige, bliver det tilskud, som den ene ægtefælle herefter skal yde til den anden ægtefælle, efter ansøgning fastsat til et pengebidrag. Bidraget fastsættes på samme måde og efter samme retningslinier som ved bidrag ved separation og skilsmisse, jf. nedenfor. Har ægtefællerne selv aftalt bidragets størrelse efter samlivsophævelsen, og ønsker ægtefællerne aftalen ændret, kan de selv aftale et nyt bidrag. Kan de ikke blive enige, kan statsforvaltningen ændre aftalen, hvis den skønnes åbenbart urimelig, eller hvis forholdene væsentligt har forandret sig. Har statsforvaltningen truffet afgørelse om bidragets størrelse efter en samlivsophævelse, kan ægtefællerne selv ændre afgørelsen, hvis de kan blive enige. Ellers kan statsforvaltningen efter en ansøgning ændre bidraget, hvis forholdene væsentligt har forandret sig. Skal statsforvaltningen træffe afgørelse om fastsættelse eller ændring af bidrag, sendes en ansøgning til den statsforvaltning, hvor den ægtefælle, der skal betale bidrag, bor eller opholder sig. Man kan klage over statsforvaltningens afgørelse til Familiestyrelsen. Klagen sendes til statsforvaltningen, der videresender klagen samt sagens akter til styrelsen. Bidrag ved separation og skilsmisse I forbindelse med separation eller skilsmisse skal der træffes bestemmelse om, hvorvidt en ægtefælle har pligt til at yde bidrag til den anden ægtefælles forsørgelse. Der er aftalefrihed. Ægtefællerne kan aftale, at ingen af ægtefællerne har bidragspligt over for den anden. De kan også aftale, at den ene af ægtefællerne har bidragspligt over for den anden i et bestemt tidsrum, f.eks. 2, 5, 8, 10, 15 år eller længere. Ægtefællerne kan også aftale, at den ene ægtefælle skal have bidragspligt over for den anden tidsubegrænset. Efter praksis kan ægtefællerne også aftale, at de skal have gensidig bidragspligt over for hinanden (krydsende ægtefællebidrag). Indgår ægtefællerne ikke selv aftale, afgør retten spørgsmålet om bidragspligt, herunder spørgsmålet om pligtens varighed. Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, kan retten kun pålægge en ægtefælle bidragspligt for et bestemt tidsrum, der ikke kan overstige 10 år. Retten kan altså bestemme ingen bidragspligt, tidsbegrænset bidragspligt, der ikke kan overstige 10 år, eller tidsubegrænset bidragspligt. I sidstnævnte tilfælde skal der foreligge særlige omstændigheder, hvorved i praksis bl.a. normalt forstås, at ægteskabet skal have varet i 20 år eller mere. Afgørelserne træffes under hensyn til, i hvilket omfang den, der ønsker bidrag, selv kan skaffe sig et efter sine livsvilkår tilstrækkeligt underhold (berettigedes behov), og hvorvidt den anden part efter sine økonomiske forhold og de øvrige omstændigheder formår at udrede bidrag (bidragspligtiges evne). Endvidere tages der hensyn til ægteskabets varighed. Der kan tillige bl.a. tages hensyn til, om den, der ønsker bidrag, har behov for støtte til uddannelse eller lignende. Byrettens afgørelse kan ankes til Landsretten. Ankefristen er 8 uger. Bidragspligten bortfalder, hvis den, der har ret til bidrag, indgår nyt ægteskab, eller hvis en af ægtefællerne dør. Ægtefællerne kan efterfølgende selv ved aftale ændre en aftale eller en afgørelse om bidragspligt. En aftale, som ægtefællerne har indgået om bidragspligten, kan ændres ved dom af retten, hvis det på grund af væsentligt forandrede forhold vil være urimeligt at opretholde aftalen. Har ægtefællerne med henblik på separation eller skilsmisse truffet aftale om bidragspligten, kan aftalen ved dom ændres eller erklæres for uforbindende, hvis den skønnes urimelig for den ene ægtefælle på tidspunktet for dens indgåelse. En ved dom truffet afgørelse om ægtefællernes bidragspligt kan ændres ved en ny dom, hvis væsentligt forandrede forhold og særlige grunde i øvrigt taler herfor. Publiceret: 11-01-2005 Sidst opdateret: 07-05-2009 Mvh K. Du skal ikke lægge puslespil hvis du ikke fatter en brik.
|
|
|
|
| Jake |
Lagt på d. 26/04-2010 20:17
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 380 |
Både og.... hvis en person vender tilbage til fx Thailand og tjener 20000 bath om md ville det i DK ikke være tilstrækkeligt til at opretholde livet (i DK) men i Thailand er det en god løn. Derfor må bopælslandets omkostningsniveau tages i betragtning ved fastsættelse af underholdsbidrag Fx vil man i DK næppe blive dømt til underholdsbidrag, hvis ens danske ægtefælle tjener en alm dansk løn. Samtidig er det vel heller ikke rimeligt at skulle bidrage, hvis den hjemvendte person tjener hvad der svarer til en alm løn i hjemlandet. Redigeret af Jake d. 26/04-2010 20:24 |
|
|
|
| Spring til debat: |
