[img]http://images.berlingske.dk/node-images/591/2/620x355-c/2591513-thailand.jpg[/img] is not a valid Image.
En regeringssoldat kigger på en dræbt »rødskjorte« i forbindelse med en militæroperation for at nedbryde oprøret i Bangkoks gader. Mens eliten kendes på de gule farver, benytter de fattigere bønder den røde. Foto: Rungroj Yongrit/EPA


Ferieparadiset Thailand brød i denne uge ud i lys lue, da opgøret mellem rig og fattig endte i voldsomme kampe i Bangkoks gader. Spørgsmålet er, om oprøret forandrer situationen i landet?

Af Jan Hedegaard og Kim Rathcke Jensen
Søndag den 23. maj 2010, 11:05

BANGKOK/BEIJING. Der er gader og hele kvarterer i Bangkok, der lever i døgndrift, året rundt.

Gader hvor trafikken er intens fra tidlig morgen til langt ud på aftenen. Hvor der handles utrætteligt med dagligvarer, luksusvarer, beklædning, kunsthåndværk og mad. Mange synes ligefrem at bo i mylderet på gaden, der også har sine egne transportable køkkener med suppe og glødende kulgrill med kød, fisk og skaldyr på spid. Til enhver tid er det muligt at købe en hed og krydret portion tom yam koong, nudler i suppe med tigerrejer for, hvad der svarer til få kroner.

I denne uge var alt forandret, og de samme gader og kvarterer begyndte at lukke ned. Og vi taler om en by, der snildt kan rumme Danmarks samlede befolkning.

Først lukkede de internationale kædebutikker som Starbucks, Burgerking og Kentucky Fried Chicken. Så indstilledes den offentlige transport. Så lukkede butikkerne med mærkevarer og trak stålgitrene ned for de tømte udstillingsvinduer, så begyndte de lokale skræddere og andet godtfolk at lukke og rulle det beskyttende forhæng ned. Og til sidst stod også gadehandlernes vogne låste med tunge kæder og hængelåse. Enkelte butikker holdt stadig åbent. Enten i trods eller fordi de ikke havde anden udvej.

Samtidig kom der mere og mere politi og militær på gaden. Kampklædte soldater stod samlet i større flokke på strategiske steder; ved trapperne til højbanen, Sky Train, og i gadekrydsene.

Det trak op til det endelige slag efter »Rødskjorternes« to måneder lange belejring af det centrale Bangkok med daglige meldinger om dræbte og sårede i det gamle sydøstasiatiske kongedømme, som mange danskere kun kender som det modsatte; et fredeligt ferieparadis.

MRS. KRISHNA, der har en butik med asiatisk kunsthåndværk i tre etager på Sukhumvit Road, fremviste en mægtig gong-gong, hun havde fået hjem fra Burma. Hun slog på den. Det lød både flot og dramatisk, men under omstændighederne også ildevarslende. Hun ville lukke, så snart jeg gik.

Vi forlod butikken sammen, mens hun låste og slukkede og lod et kraftigt metalgitter sænke sig foran butiksfascaden. Udenfor skiltes vi.

»Jeg lukker ikke op igen, før dette er forbi,« sagde hun:

»Min svigersøn kan spå. Han siger, at det sker i denne uge - og at det bliver voldsomt og blodigt.«

Krishnas svigersøn fik ret. Da de 63 millioner thailændere vågnede op torsdag morgen, var det med TV-billeder af tyk røg, der steg op fra utallige brændende bygninger rundt om i hovedstaden. Slaget i Bangkok kulminerede foreløbigt i denne uge. I alt har mindst 75 personer mistet livet siden uroen begyndte i marts, og flere hundreder er blevet såret.

MEN EGENTLIG BEGYNDER uroen med en mand, der i 1987 endte sin karriere som løjtnant i det kongelige thailandske politi. Thaksin Shinawatra ville markedsføre et romantisk teaterstykke. Det blev en succes, men året efter droppede han teatret og begyndte sin karriere i forretningslivet med at sælge personsøgere. Det blev en endnu større succes. I 1990erne blev han milliardær, og han gik ind i det nye årtusinde som ejer af Thailands største mobilselskab, satelitter, TV-stationer og flere andre forretninger.

Alt det skete i 1980erne og 1990erne, hvor den økonomiske udvikling hiver landbefolkningen væk fra markerne og ind på fabrikkerne. Det går godt. Indtil krisen i slutningen af 1990erne. Krisen deler for alvor Thailand i to lejre. De rige. Og de fattige.

Millioner af thaier føler sig forbigåede, og det udnytter Thaksin, da han i 2001 går ind i politik, og på en bølge af fattiges stemmer vinder valget og bliver premierminister.

»Der er en voldsom skævhed i Thailand, og Thaksin var i stand til at opildne de folk, som følte sig ladt i stikken,« siger Michael Montesano, der er lektor på Institute of Southeast Asian Studies i Singapore.

Thaksin førte en populistisk politik, men kom også med Thailands første sociale velfærdsprogram. Han var dog korrupt. Spørgsmålet var, om det var mere eller mindre end tidligere regeringer. Det mente militæret. Thaksin var til møde i FN i New York i 2006, da soldater kørte ind i Bangkok og besatte regeringsbygninger, radio- og TV-stationer. Generalerne havde taget magten.

GENNEM ÅRENE VAR Thaksin blevet stadig mere autoritær. Blandt andet brugte han sin magt til at slå ned på politiske modstandere. Han brugte en undskyldning om terrorisme til at føre militære kampagner i det sydlige Thailand, der var base for hans politiske modstandere.

Det var en af grundene til, at han fik stadigt flere fjender. En anden var, at han som Thailands svar på Silvio Berlusconi gav statens kontrakter til sine egne virksomheder. Men Thaksin var demokratisk valgt. Uanset om man kunne lide ham eller ej. Derfor kom det som et chok for både Thailand og omverdenen, da generalerne kortsluttede et af Asiens mest stabile demokratier og afsatte Thaksin.

Militæret, eliten og de rige i byerne havde skubbet de fattige til side. Men i december 2007 var der valg i Thailand. Her fik Phak Palang Prachachon (PPP), Partiet Folkemagt, næsten 50 procent af stemmerne på løfter om at føre Thaksins ideer og politik videre.

Men året efter satte parlamentet en undersøgelse i gang af PPP, og en domstol endte med at opløse partiet. Modstanderne i det Demokratiske Parti, Phak Prachathipat, fik magten. Uden et valg. Blot ved en afstemning i parlamentet. Her kom den nuværende premierminister, Abhisit Vejjajiva, uddannet i Oxford og med rige forældre, til magten.

Derfor vil de fattige have regeringen til at træde tilbage. De vil have et valg. Spørgsmålet er, om de får det.

»Det er en kæmpe krise. Det er chokerende, og det er svært at se, hvordan Thailand kommer ud af den,« siger Duncan McCargo, der er professor på University of Leeds:

»For den nuværende regering vil gøre, hvad den kan, for at blive ved magten. Samtidig er skellet mellem rige og fattige vokset så meget, at de »to parter slet ikke lægger mærke til hinanden længere,« siger Duncan McCargo, der har fulgt thailandsk politik i to årtier.

HVEM ER DE FATTIGE demonstranter så? De kan for det første kendes på deres farve. Hvor eliten har den gule farve, så har de fattige den røde, deraf tilnavnet »rødskjorterne«. Den kan man se på enten et armbånd, pandebånd, en skjorte, bluse eller anden beklædning. De kendes under navnet UDD, National United Front of Democracy Against Dictatorship. Det er ikke en samlet gruppe. Den består af fattige fra byer og landområder og er stærkest i det nordlige Thailand. Det er en koalition, hvor nogle bakker op om Thaksin, og hvor andre er ligeglade med ham. Derfor har de altid haft svært ved at tale med samlet røst, som man også kunne se under protesterne i Bangkok, hvor de syv fremtrædende ledere var samlet.

De kan dog enes om en ting: Kravet om, at regeringen skal træde tilbage og udskrive valg. Det nægter premierminister Abhisit Vejjajiva. Og det er her, Thailand er låst fast lige nu. Splittet på midten, og med kun en spinkel tro på demokratiet.

Så hvordan løser man krisen?

»Folk vil have, at de mange dødsfald skal give mening. Det er vigtigt for »rødskjorterne«, at de føler, de har opnået noget. Men lige nu er det svært at se, hvad det skulle være,« siger James Ockey, lektor på University of Canterbury og ekspert i asiatisk politik og demokrati.

Og det er nok et spørgsmål, som ikke en gang Krishnas forudseende svigersøn kan svare på.

Webmaster skrev:
Her er lidt af den information som regeringen i Thailand spreder rundt med deres syn på sagen:

•Suggested pointers on the Government's view on immediate-and medium-term actions following the restoration of normalcy

•Security Operations and the Overall Political Situation in Thailand

•Suggested pointers on security operations and situation in Bangkok

•Current Political Situation in Thailand

Filerne er i pdf-format.

Sidder selv og ser det de sender i TV. men vi må ikke glemme at der er censur på og kun godkendt indhold sendes. Det betyder jo i sagens natur at der kun sendes én version af sandheden - den version "godkenderne" synes skal ud.

At æde det der sendes råt og uden kritisk sans vil kun give et fordrejet billede af virkeligheden.

Vi må hellere ikke glemme hvem det er som hele tiden har modsat sig at uafhængige såsom FN kom ind i billedet. Grunden er sandsynligvis at man som "godkender" så ikke længere har kunnet styre informationerne.