Se indlæg
 Udskriv debat
Interview med Christian Groes-Green (20. januar 2011)
Webmaster

Med venlig hilsen

Webmaster
Email: webmaster@dansk-thai.dk
Website: www.thailand-portalen.dk

Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det.
 
http://www.thailand-portalen.dk
Webmaster
Ja ok, det er godt nok en video med nogle år på bagen i trådens første indlæg. Men hiver lige tråden og videoen frem alligevel da der er nyt fra Christian Groes-Green som er antropolog og er med i videoen.

Denne gang er det dog om afrikanske kvinder som sælger sex på de danske gader.

Selvom det denne gang handler om afrikanske kvinder så kan der dog med lidt god vilje drages paralleller til mange af de thaier som satser på at få en hvid mand fra Danmark eller Europa i nettet hvad enten fiskeriet foregår i Danmark, på nettet eller i Thailand hvor den hvide mand færdes.

Både sexarbejderne, og de kvinder, som ender med at blive gift med en hvid mand, kommer nemlig ofte fra præcis den samme baggrund. De er taget fra de fattige forstæder i Afrika til storbyerne for at finde én hvid mand, der kan forsørge dem på den ene eller den anden måde.

Hvorvidt det så er som sexarbejder eller som kæreste og kone er i store træk blot forskellige veje til at nå samme mål for kvinderne.

Målet for kvinderne er at finde en 'sponsor', der gennem penge kan forsørge kvinden og hjælpe hende med at forsørge sin familie. Det bedste, der kan ske, er, at kvinden bliver taget med til Europa, hvor pengene er flere.

»Det er en måde at håndtere fattigdom på. Vi kan måske se på de her prostituerede og til dels også de gifte kvinder her i Europa og tænke, at det er synd for dem, og at de nok hellere vil tilbage til deres hjemland. Men der tager vi fuldstændigt fejl. De vil absolut gerne være her. Det giver dem nogle muligheder, som de ikke har derhjemme, og her bliver intimiteten en genvej til at nå deres mål,« siger Christian Groes-Green.

»Når kvinderne tager fra de fattige forstæder til Maputo, havner de i en gråzone, hvor alt kan ske. Nogle kvinder finder en mand, som de gifter sig med og følger med tilbage til Europa. Andre kommer ind i prostitution eller søger at komme til Europa for at sælge sex eller finde en sponsor dér. Det kan lige så godt gå den ene vej, som det kan gå den anden.«

»Det mest centrale for kvinderne er ikke, om det ender med et giftermål eller med prostitution. Det mest centrale er, at de finder en måde at kunne sende penge tilbage til familien. På den måde kender jeg til kvinder, der kommer fra præcis den samme baggrund, men hvor den ene er gift og bor i Fredericia, mens den anden arbejder på bordel i Valby. De har begge to i en vis forstand opnået deres mål, selvom ingen af delene er rosenrøde, og det forstår vi europæere ikke,« siger Christian Groes-Green.

Læs selv nærmere på: Derfor sælger afrikanske kvinder sex på de danske gader (Videnskab.dk)
Med venlig hilsen

Webmaster
Email: webmaster@dansk-thai.dk
Website: www.thailand-portalen.dk

Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det.
 
http://www.thailand-portalen.dk
Anonym Bruger
"..Det mest centrale for kvinderne er ikke, om det ender med et giftermål eller med prostitution. Det mest centrale er, at de finder en måde at kunne sende penge tilbage til familien.."


Det er i hvert fald en mere nuanceret, realistisk og mindre naiv måde at anskue tingene på..
 
Spring til debat: