. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 
Nyheder
Se indlæg
 Thailands danske Doctor Jazz
|
|
| thaikurt1 |
Lagt på d. 17/04-2011 04:03
|
 Ekspert medlem  Antal indlæg: 2882 |
En dansker med ild et vist sted skiftede Bornholm ud med Hua Hin. Sverre Bay fylder 73 år i maj, og selv om det er mange leveår, må man sige, at hans tilværelse har været usædvanlig indholdsrig og omskiftelig. Fra kommunal kontorassistent over økologisk gartner til restauratør og hotelvært i Thailand - plus mellemstationer. Vi møder Sverre Traadsdahl Bay, som hans fulde navn kom til at lyde, da han blev født ved Ålestrup i 1938, på hans restaurant og hotel The Fat Cat i Hua Hin, et par hundrede kilometer syd for Thailands hovedstad Bangkok. Det kvindelige thai-personale sørger for gæsterne, mens Sverre Bay underholder med stilfærdig jazzmusik på hhv. kornet og kontrabas. Hans ”backinggroup” er et musikanlæg, for arbejdstilladelsen giver kun lov til levende musik fra én person. Ikke engang gæster må give et nummer med - så har Sverre Bay et nidkært politi på nakken. Kritik af thaikøkkenet Den danske restauratør går ikke specielt efter danske gæster, men han har dog frikadeller og kartoffelsalat på menuen: »Jeg serverer de ting, jeg selv ka' li',« siger Sverre Bay, der er meget opmærksom på madens kvalitet. Det har han fra sin mor og fra sine år som økologisk gartner på Bornholm. Han er kritisk over for det højt besungne thailandske køkken: »De bruger alt for meget chili og sukker, og de fylder maden med en kunstig smagsforstærker, som i Danmark kaldes det tredje krydderi,« siger han. At Sverre Bay slog sig ned i Thailand, var lidt tilfældigt. Han havde været på Bali, som han kalder det smukkeste sted på kloden, og ville invitere en ven med dertil. Det blev af forskellige grunde ikke til noget, men senere ville vennen, at de skulle til Thailand. Sverre Bay blev glad for landet, blev der længere og længere tid ad gangen, og for fem år siden blev det permanent. Han har ikke været i Danmark siden. Han modtager den danske folkepensions grundbeløb på 4.800 kr. efter skat pr. måned, og selv om det ikke lyder af meget i danske ører, svarer det til lønnen til fire-fem af Sverre Bays otte ansatte. Hans liv før Thailand var meget omskifteligt. Bay senior, der var politibetjent, fik sat Sverre i lære hos Taastrup Kommune, hvor han blev uddannet kontorassistent. Mere spænding på tilværelsen kom der, da Sverre Bay flyttede i sjællandsk kollektiv, som syede skindtøj og drev butik i hippietiden. Pludselig kom der nogenlunde samtidig tre børn i kollektivet, og faderskaberne var ikke sådan at få placeret, men det endte med, at Sverre Bay blev far til en søn. Kollektivet skulle have mere plads, og det fandt man i en billig gård i Rutsker på Bornholm. Det blev til 13 år med økologisk gartneri. Sverre Bay var til sidst eneejer af gartneriet, som han solgte i 1986. Så købte og drev han flere hoteller, cafeer og værtshuse på Bornholm, bl.a. Hotel Færgegården, som han omdøbte til Sverres Hotel, Industrien og jazzværtshuset Doctor Jazz. Det varede til 1999, da Sverre Bay slog sig ned i København og fra 2006 permanent i Thailand. Jazz med i bagagen Hele vejen har jazzmusik fyldt meget i Sverre Bays liv. Han er amatør og selvlært, og trompeten var hans oprindelige instrument. Den er nu skiftet ud med en kornet, hvis tone er blidere, og som 65-årig lærte han sig at spille kontrabas. At alderen ikke sætter grænser for indlæring, har han også vist ved at tilegne sig thai-sproget. Han købte en ordbog, men modtog ellers ikke undervisning. Sverre Bay er glad for sin tilværelse i Thailand. Han lejer lokalerne til The Fat Cat for tre år ad gangen, og det eneste, som lige nu kan få ham til at overveje at stoppe, er den støj, der kommer fra restaurantens genboere - meget generende for nydelsen af afdæmpet jazz. Sverre Bay vil være aktiv, og han taler med slet skjult foragt om de bekendte, der sidder dagen lang og drikker øl og giver deres penge til en thailandsk kæreste. Selv er han samlevende med en af de ansatte på restauranten, men hun er nok på vej væk, mener han. »At leve med en thai er som at bo hos sin mor. Hun sørger for alt,« siger Sverre Bay. »Men jeg vil ikke giftes, og jeg vil ikke have thai-familie. Her betyder familien alt, og det er svært at holde den væk.« Når man hører Sverre Bay spille i restauranten om aftenen og ser ham hygge sig med sine gæster, kan man kun få det indtryk, at det meste er ideelt i hans thailandske tilværelse, men han er ikke ukritisk over for landet, befolkningen og myndighederne. F.eks. synes han, at thaierne mangler ansvarlighed over for ting og lader alt forfalde uden vedligehold. Korruption og bestikkelse har han det heller ikke godt med: »Man skal både være dygtig og heldig for at drive forretning her. Arbejdstilladelsen betyder alt for en tilflytter, og fem forskellige politiinstanser holder skarpt øje med, at man følger reglerne til punkt og prikke. Er der noget at komme efter, har man valget mellem at betale politifolkene store summer eller blive kørt til lufthavnen og købe en enkeltbillet hjem.« http://jp.dk/rejs...ece?page=1 Du kan leje deres krop, men du kan aldrig udleje deres sind, endsige deres hjerter."
|
 |
|
| Spring til debat: |
