Se indlæg
 Udskriv debat
Engelsk lord: Derfor tabte vi kampen om VM
Webmaster
England tabte som bekendt afstemningen om at få lov til at arrangere VM i 2018 til Rusland. Og det var der gode grunde til.

Fire af medlemmerne af det internationale fodbolforbund (FIFA) ville have betaling for deres stemmer, siger Lord David Triesman, der oprindeligt var chef for Englands kampagne for at få VM i 2018. Han blev senere afløst af Geoff Thompson. De fire medlemmer af FIFAs såkaldte eksekutiv-komité, der ville have penge, er ifølge Lord Triesman:

Jack Warner, som i oktober 2009 ville have et beløb - som britiske medier mener er 2,5 millioner pund (godt 20 millioner kr.) - til et uddannelses-center hjemme i Trinidad & Tobago. Senere bad han om en halv million pund (godt 4 millioner kr.) for at hjælpe det jordskælvs-ramte Haiti med TV-rettigheder til sidste sommers VM i Sydafrika.

Nicolas Leoz fra Paraguay ville ikke have penge, men han ville derimod slåes til ridder.

Ricardo Teixeira fra Brasilien bad ikke specifikt om noget, men skrev: - Kom og fortæl, hvad du har til mig.
- Og den bemærkning kan man jo tolke, som man vil, sagde Lord Triesman ifølge britisk presse.

Endelig er der Worawi Makudi, som ville have TV-rettighederne til en landskamp mellem England og Thailand.

Læs nærmere på:
- Sporten.dk

Worawi Makudi er i øvrigt Thailands medlem i FIFA:
- FIFA
Med venlig hilsen

Webmaster
Email: webmaster@dansk-thai.dk
Website: www.thailand-portalen.dk

Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det.
 
http://www.thailand-portalen.dk
Spring til debat: