Se indlæg
Thailand Portalen (version 2004) » Diverse andet » Andet (KUN thai relateret)
 Udskriv debat
A person came into your life for a reason!
Top  #1 Udskriv indlæg
Lagt på d. 17/05-2011 13:03
Hejsa

Her er en lille historie, som er værd at tænke over:

En dag da jeg gik i 7. klasse, så jeg en dreng fra min klasse gå hjem fra skole. Han hed Morten.
Det så ud som om, han bar alle sine bøger.
Jeg tænkte; "Hvorfor ta' alle sine bøger med hjem på en fredag? Han må virkelig være en nørd."
Min weekend var planlagt (fest om aftenen og fodbold med vennerne i morgen eftermiddag), så jeg trak på skuldrene og gik videre.
Da jeg gik, så jeg en masse unger løbe imod ham.
De løb ind i ham, slog bøgerne ud af hans arme og skubbede ham, så han landede på jorden.
Hans briller røg af, og jeg så, de landede i græsset 3-4 meter fra ham.
Han så op, og jeg så en helt utrolig tristhed i hans øjne.
Jeg syntes, det var synd for ham, så jeg gik over til ham da han kravlede rundt og ledte efter sine briller, og jeg så tårer i hans øjne.
Da jeg rakte ham hans briller, sagde jeg; "De unger er idioter! De skulle få sig et liv!"
Han kiggede på mig og sagde "Hey, Tak!"
Der var et kæmpe smil på hans ansigt.
Det var et af de smil, der viste virkelig taknemmelighed.
Jeg hjalp ham med at samle bøgerne op, og spurgte hvor han boede.
Det viste sig, at han boede tæt på mig, så jeg spurgte, hvorfor jeg aldrig havde set ham før.
Han sagde, han havde gået på privatskole før.
Jeg ville normalt aldrig ha' været sammen med en fra en privatskole.
Vi snakkede hele vejen hjem, og jeg hjalp med at bære hans bøger.
Han viste sig at være en ret sej fyr.
Jeg spurgte, om han ville med ud og spille lidt bold med mine venner.
Han sagde ja!
Vi hængte ud hele weekenden, og jo mere jeg lærte Morten at kende, desto mere ku' jeg li' ham, og mine venner mente det samme.
Mandag morgen kom, og dér var Morten med den kæmpe stak bøger igen.
Jeg stoppede ham og sagde; "Mand, du må da få nogle kæmpe muskler med den stak bøger hver dag!"
Han grinte bare og gav mig halvdelen af bøgerne.

Gennem de næste 3 år blev Morten og jeg bedste venner.
Da vi gik i 9. klasse, begyndte vi at tænke på videreuddannelse.
Morten besluttede at studere i Århus og jeg skulle til København.
Jeg vidste, at vi altid ville være bedste venner, og at afstanden ikke ville være noget problem.
Han ville være læge, og jeg ville i gang med en sælger uddannelse.
Morten skulle holde tale til vores skole-afslutning.
Jeg drillede ham hele tiden med at han var en nørd.
Jeg var ret glad for, at det ikke var mig, der skulle holde den tale.
Skoleafslutnings dag - jeg så Morten.
Han så vildt godt ud.
Han var en af de fyre som for alvor i skoletiden lærte at hvile i sig selv.
Han var også vokset og så faktisk ret godt ud med briller.
Han datede mere end jeg, og alle pigerne elskede ham.
Mand, nogle gange var jeg jaloux! I dag var én af de dage.
Jeg kunne se, han var nervøs for sin tale.
Nå, jeg dunkede ham på ryggen og sagde; "Hey kammerat, det kommer til at gå fint!"
Han kiggede på mig med det blik (det virkelig taknemmelige) og smilede.
"Tak!" sagde han.
Da han skulle starte på sin tale, rømmede han sig og startede;
"Skoleafslutningen er en tid, man må takke dem, som hjalp en gennem de seje år.
Jeres forældre, jeres lærere, jeres søskende, måske en træner, men mest af alle jeres venner.
Jeg er her for at fortælle jer alle, at det, at være en ven for én, er den bedste gave, I kan gi' dem.
Jeg vil fortælle jer en historie."
Jeg kiggede bare vantro på min ven, mens han fortalte historien om den første dag vi mødtes.
Han havde planlagt at begå selvmord i weekenden.
Han fortalte om hvordan han havde tømt sit rum i skolen, så hans mor ikke skulle gøre det senere, og han bar så det hele hjem.
Han kiggede indtrængende på mig og sendte mig et lille smil.
"Heldigvis blev jeg reddet.
Min ven reddede mig fra at gøre det unævnelige."
Jeg hørte gispet gå gennem hele forsamlingen, da denne flotte, populære unge mand fortalte os alt om sit livs svageste øjeblik.
Jeg så hans mor og far kigge på mig og smile det samme, taknemmelige smil.
Ikke før dette øjeblik forstod jeg dybden af det.

Undervurdér aldrig effekten af dine handlinger.
Med en enkelt lille gestus kan du ændre en persons liv.
Til det bedre eller til det værre.
Vi er alle sat i verden for at sætte vores præg på hinanden på den ene eller anden måde.
Kig efter det gode i andre.

Du har nu to muligheder; -du kan:
1) Fortælle denne historie videre til dem du kender eller
2) Glemme den og lade som om du ikke er blevet berørt af den.
Som du kan se valgte jeg dem første mulighed.

"Venner er engle, som hjælper os op, når vores vinger har glemt hvordan de skal flyve."
Der er ingen begyndelse og ingen slutning.
I går er historie.
I morgen er et mysterium.
I dag er en gave!

Vis dem, du kender, at de har dit venskab.
 
milex
Top  #2 Udskriv indlæg
Lagt på d. 17/05-2011 14:11
oprigtig talt, det er jo den slags følelsesporno der flyder rundt på nettet. Har set den før.
 
sony
Top  #3 Udskriv indlæg
Lagt på d. 17/05-2011 15:03
Det kan da godt være du synes det er følelses porno milex, men jeg synes nu den var god, og jeg havde ikke læst den før nu.
Savner KB Fusioner er for kujoner fck står for frederiksbeg cykel klub

Fodbold vor, du som er i Valby idrætspark Hellige vorde i FREM´s navn komme dit rige, ske din vilje på banen, således også i tabellen,giv os i dag vor 3 point, thi FREM er min klub, mit hjerte & min sjæl, i al evighed Forza.!!!
 
milex
Top  #4 Udskriv indlæg
Lagt på d. 17/05-2011 15:17
Jeg mener faktisk det er rent spam - som så meget andet. Tror det er flere år siden jeg så den første gang.Man kan lige så vel sætte sig ned hos frisøren og læse i et af de kulørte ugeblade - som man iøvrigt - officielt - aldrig læser. Ved ikke hvad folk får ud af af sende den slags videre. "blev du berørt" send den til en ven:-). Hvis ikke er man åbenbart en kold sk**.
 
paulsenp
Top  #5 Udskriv indlæg
Lagt på d. 17/05-2011 16:41
Følelsesporno, spam, eller hvad, man vil kalde det, så har jeg faktisk været i en lignende situation for nogle år siden.

Jeg kom i kontakt med en kvinde, der tydeligtvis ikke havde det godt. Hun var, for at sige det pænt, blevet godt røvrendt af en mand, som hun både havde været forelsket i, og havde hjulpet på forskellig vis.

Det lykkedes for mig at overbevise hende om, at han ikke var værd at bruge tid og energi på. Hun fik det bedre med sig selv, og efter nogen tid fortalte hun mig, at hun havde overvejet at begå selvmord, og at det var min støtte, der fik hende på bedre tanker.

Så hvadenten man hører den - formentlig - opdigtede historie, der startede denne tråd, eller min fra det virkelige liv, kan man tænke over, hvor lidt der nogen gange skal til for at påvirke et andet menneskes liv.
Peter
 
milex
Top  #6 Udskriv indlæg
Lagt på d. 17/05-2011 17:40
Al ære og respekt Peter. Og selvføglelig er empati forhåbentlig en del af livet. Men den gang sødsuppe der serveres omkring Morten (hedder han mon det) minder mig om Reader's Digest i gamle dage. Siger lidt om min alder:-). Læste dem den gang med stor fornøjelse - findes de stadig?. Synes stadig det en en gang sludder/spam!.
 
Anonym Bruger
Top  #7 Udskriv indlæg
Lagt på d. 18/05-2011 04:00
milex skrev:
Al ære og respekt Peter. Og selvføglelig er empati forhåbentlig en del af livet. Men den gang sødsuppe der serveres omkring Morten (hedder han mon det) minder mig om Reader's Digest i gamle dage. Siger lidt om min alder:-). Læste dem den gang med stor fornøjelse - findes de stadig?. Synes stadig det en en gang sludder/spam!.


He' He'

Godt ramt.
Husker stadig de mange eksemplarer af 'Det Bedste' man som ung fik 'gnavet' i sig
når jeg var på besøg hos mormor eller farmor.

Ikke et ord om alder! Ved ikke om de stadig findes?
 
sudsakhon
Top  #8 Udskriv indlæg
Lagt på d. 18/05-2011 14:56
Jeg har læst fuldstændig samme historie i "det bedste" hos mormor..

I øvrigt har den slags historier sin egen terminologi på nettet...kan bare ikke lige huske hvad det hedder

Essensen i historierne er vel at man ikke uden at være en psykopatisk afstumpet følelseskold kyniker ikke kan genkende sig selv i dele af historien..

Tekststumpen lever "sit eget liv", da men jo ikke vil være en psykopatisk afstumpet følelseskold kyniker, og dermed videresender den til alle mulige "uskyldige".. (og frabeder man sig det l..., er man en psykopatisk afstumpet følelseskold kyniker)

Og så lever teksten videre
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
flyer
Top  #9 Udskriv indlæg
Lagt på d. 18/05-2011 16:00
Jeg er sgu lige glad hvad historien bliver kaldt, jeg syntes at den er god og måske især dem der kalder den noget dårlig kunne lære noget af den, den handler i særdeleshed om at være medmenneskelig og næstekærlig.
Vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig

ทำดีได้ดี ทำชั่วได้ชั่ว

Watching You
 
milex
Top  #10 Udskriv indlæg
Lagt på d. 18/05-2011 16:04
Jamen så fred være med den. Husk endelige at sende den videre til alle du kender:-)
 
bannok
Top  #11 Udskriv indlæg
Lagt på d. 18/05-2011 22:46
Magen til kolort skal man lede længe efter.
Og at hver per og jens vil lave selvmord, men fordi de lige mødte den eller den person den dag så gjorde de ikke handling til virkelighed.
Man laver ikke selvmord bare fordi man bliver drillet lidt, og iøvrigt, er det sådan at den der laver selvmord gør det uden at fortælle nogen om det.Sad
 
paulsenp
Top  #12 Udskriv indlæg
Lagt på d. 19/05-2011 10:05
bannok,

hvis du synes, at det er sjovt at nedgøre, hvad andre skriver, vil det være klogt at have facts på plads først.

I trådens indledende historie står der jo direkte, at drengen først fortalte om det mange år senere. Det var jo bare en historie, så jeg formoder, at det er mit indlæg, du kommenterer. Den kvinde, jeg fortalte om, sagde heller ikke noget om sine selvmordstanker før flere måneder senere. Jeg vidste blot, at hun ikke havde det godt.

Når du siger, at man ikke begår selvmord, "bare fordi man bliver drillet lidt", er det så en fagligt velbegrundet udtalelse, eller noget du ved af erfaring?
Peter
 
Top  #13 Udskriv indlæg
Lagt på d. 19/05-2011 10:23
Ja, jeg syntes nu, at det er lidt sjovt-at fordi man falder over dette-aldrig har set den før og syntes at den er god og derfor vil dele den med andre-at det kan afstedkomme en så lang diskusion.
Hvorfor i alverden kan folk da ikke bare tage den for hvad den er-noget for en-og noget andet for en anden-men straks er der nogen som ser sit snit til at gå ind og brokke sig og nedgøre ting-det kan godt være, at det er sødsuppe og dårligt for nogen-men jeg syntes så sandelig også, at den opførsel er dårlig-kan efterhånden godt forstå, at man hører folk der siger, at de ikke vil poste noget, fordi det bliver jo bare nedgjort, mistænkligjort osv. lige meget hvad folk poster herinde.
Der er åbenbart kun dem der anser sig selv for eliten herinde, der kan komme med ordentlige indlæg,som der ikke skal klages på.
 
rinpoche
Top  #14 Udskriv indlæg
Lagt på d. 19/05-2011 12:25
Under alle omstændigheder synes jeg, at beretningen maner til eftertanke.
Små ting kan gøre en stor forskel.

Hvilket peter også konkret har anskueliggjort.

Specielt i de unge teenageår, hvor man har ringe livserfaring og hormonerne huserer, er man sårbar.

Jeg husker moppeofre fra skolen og selvom jeg ikke aktivt deltog, er jeg den dag idag flov over ikke at have gjort en aktiv indsats for at stoppe det. '
Eller i det mindste udtrykke min sympati over for dem det gik ud over.

Jeg græmmes.
 
jesperfrb
Top  #15 Udskriv indlæg
Lagt på d. 20/05-2011 05:06
Gik vi på samme skole "Rin", for jeg var et af ofrene, men tro mig, jeg lever trods alt endnu!Wink

Nu er jeg blot et ofre for Thailand og den globale kriseSad

Jeg græmmes ikke og bær ikke nag til nogen, men håber på bedre tiderTil hest
IT IS NICE TO BE IMPORTANT, BUT MORE IMPORTANT TO BE NICE!!!!!


Jeg startede med ingenting, og har næsten det hele tilbage
 
Spring til debat: