Se indlæg
 Udskriv debat
Kommunens lange fingre i garantierklæringen
sudsakhon
Det har været diskuteret her på DTW mange gange.

Hvor omfattende er kommunens kompetence til at få dækket udgifter i garantierklæringen.

Det er ret mange penge for os almindelige mennesker, (selv om regeringen sniksnakker om at nedsætte til 50.000 kr. )og står man i en situation, hvor konen er flyttet (af den ene eller anden årsag) vil det være vigtigt, at have kendskab til hvordan kommunen vil sagsbehandle.


Læs venligst nedenstående, og undgå at spilde egen og andres tid:

Og hvis der er nogen der føler trang til at kommentere sprogbrug, stavning eller andet, kan det oplyses, at det er en copy/paste. Så ret venligst kritikken til Ankestyrelsen

Og føler nogen at de ikke interesserer sig for emnet, så er der måske fodbold eller skihop i TV.
Gå ind og se det. Tag gerne en sjov hat på
.



Resumé
En mand kunne ikke klage over kommunens bevilling af hjælp efter integrationsloven til sin ægtefælle.

Han kunne heller ikke klage over, at kommunen efterfølgende opkrævede beløbet af ham, fordi han havde underskrevet en garantierklæring om sikkerhedsstillelse til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp for ægtefællen efter aktivloven eller integrationsloven.

Kommunens afgørelse om hjælp vedrørte ikke ham, og der var ikke i lovgivningen fastsat mulighed for at klage over den efterfølgende opkrævning på baggrund af en garantierklæring.


Sagsfremstilling
En mand blev gift i Brasilien med en kvinde, der efterfølgende fik opholdstilladelse i Danmark i november 2006. Den 10. marts 2007 besluttede ægtefællerne imidlertid at gå fra hinanden.

Manden havde underskrevet en garantierklæring om sikkerhedsstillelse til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp for sin tidligere ægtefælle efter aktivloven eller integrationsloven.

Kommunen opkrævede den 2. maj 2007 betaling af hjemrejse til den tidligere ægtefælle, i alt 16.393 kr. i henhold til garantiforpligtelsen.

Manden klagede over afgørelsen til Folketingets Ombudsmand, da han ikke forstod, hvorfor han ikke havde modtaget nogen klagevejledning og i øvrigt var blevet inddraget i kommunens beslutning om at yde hjælp.

Ombudsmanden videresendte klagen til det sociale nævn.

Nævnet meddelte ved afgørelse af 6. maj 2008, at afgørelsen om hjælp til hjemrejse vedrørte mandens tidligere ægtefælle, og at nævnet derfor ikke kunne tage stilling til afgørelsen på grundlag af en klage fra ham.

Nævnet oplyste, at den omstændighed, at afgørelsen medførte et krav mod ham efter reglerne i udlændingelovens § 9 ikke medførte, at han blev selvstændigt klageberettiget. Reglerne i integrationsloven var således ikke omfattet af de undtagelser, hvor andre personer, som havde en væsentlig interesse i afgørelsen, kunne være klageberettiget, jf. retssikkerhedslovens § 60, stk. 2.

Nævnet kunne heller ikke tage stilling til kommunens afgørelse om at gøre et krav gældende mod manden efter forsørgelsesgarantien. Afgørelsen herom var truffet efter reglerne i udlændingelovens § 9 og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations bekendtgørelse nr. 934 af 5. september 2006. Der var ikke i loven eller bekendtgørelsen fastsat regler om klagemulighed til det sociale nævn.

For så vidt angik klagen over, at kommunen angiveligt ikke havde undersøgt mandens og ægtefællens økonomi forud for bevillingen af hjælpen, bemærkede nævnet, at nævnet ifølge retssikkerhedslovens § 44 var klageinstans for afgørelser, der var truffet af kommunen, i det omfang det var fastsat i loven. Det faldt således udenfor nævnets kompetence at behandle klager over en kommunes sagsbehandling, med mindre dette skete som led i behandlingen af en klage over en konkret afgørelse.

Da nævnet ikke kunne tage stilling til en klage fra manden over kommunens afgørelse om hjælp til sin tidligere ægtefælle, kunne nævnet derfor ej heller tage stilling til kommunens sagsbehandling i forbindelse med afgørelsen.

Manden klagede den 8. maj 2008 mundtligt over nævnets afgørelse.

Nævnet fastholdt afgørelsen ved genvurdering af sagen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt en person var part og klageberettiget, hvis denne havde garanteret for hjælp, bevilget efter integrationsloven.



Afgørelse
Manden kunne ikke klage over kommunens bevilling af hjælp efter integrationsloven til sin tidligere ægtefælle.

Han kunne heller ikke klage over, at kommunen efterfølgende opkrævede beløbet af ham på grundlag af en garantierklæring.

Begrundelsen for, at manden ikke kunne klage over kommunens bevilling af hjælp, var, at hjælp til hans tidligere ægtefælle efter integrationslovens bestemmelse om rimeligt begrundede udgifter ikke vedrørte ham.

Ankestyrelsen lagde til grund, at manden blev gift i Brasilien, og at ægtefællen fik opholdstilladelse i Danmark i november 2006. Den 10. marts 2007 besluttede parret at gå fra hinanden.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at integrationslovens målgruppe var udlændinge, forstået som flygtninge og indvandrere med lovligt ophold i Danmark.

Begrundelsen for, at manden ikke kunne klage over, at kommunen efterfølgende opkrævede beløbet af ham, var, at der ikke i lovgivningen var fastsat mulighed for at klage over dette.

Ankestyrelsen lagde til grund, at manden havde underskrevet en garantierklæring om sikkerhedsstillelse til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp for sin tidligere ægtefælle efter aktivloven eller integrationsloven.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen efter udlændingeloven skulle kræve betaling for hjælpen hos garanten (den herboende person). Såfremt garanten ikke betalte, var det restanceinddrivelsesmyndigheden, der skulle tvangsinddrive det beløb, der var stillet til sikkerhed, som betaling for hjælpen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunens afgørelse om betaling på baggrund af en garantierklæring blev truffet efter udlændingeloven, og at afgørelsen ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed, dvs. heller ikke for de sociale klageinstanser. Ankestyrelsen henviste til pkt. 10 i Socialministeriets vejledning nr. 138 af 31. juli 1992 om kommunernes medvirken i sager om familiesammenføring efter udlændingeloven m.v.

Ankestyrelsen kom således til det samme resultat som det sociale nævn.
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
stenfred
Det ville være interessant at vide om parterne teknisk set var gift på tidspunktet for hjælpens udbetaling og hvorvidt kommunen ville have hjemmel til at udbetale hjælp i benægtende fald (altså såfremt exkonen ej mere opholdt sig i Danmark på gyldigt visum). Mit umiddelbare gæt ville være at det i så fald ville falde under udlændingestyrelsens (politiets) ressortområde.

MEN som afgørelsen gør klart, ville man i alle tilfælde ikke have klageadgang.
 
sudsakhon
@stenfred

Rigtigt godt spørgsmål.

Svaret fremgår ikke af afgørelsen, fordi der er kun hjemmel i loven (RVL, populært kaldet retsvirkningsloven, eller Æ2) til at dække udgifterne sålænge de teknisk set er gift.

det er § 2, som de kommunen bruger:

Populært kaldet "gensidig forsørgerpligt"

Det påhviler mand og hustru gennem pengeydelse, gennem virksomhed i hjemmet eller på anden måde, at bidrage, hver efter sin evne, til at skaffe familien det underhold, som efter ægtefællernes livsvilkår må anses for passende


Vores par fra historien er således ikke separerede, og derfor teknisk set gift.
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
TG950
som det så ofte er sket mange gange før så er ankestyrelsen næsten altid enig i det sociale nævn's afgørelser.

havde det været mig så havde jeg taget en retsag, og er man mindre bemidlet til at tage en sådan en sag, og man har en indbo forsikringe så kan man jo bruge den inbygede retshjælp der ofte er i sådanne forsikringer.
Den, der vil gøre drøm til virkelighed, må vågne op først.

Bvdrrr både store & små stavefejl kan forekomme BVDr

livet forståes forlæns, leves baglæns.

Brug ikke dagen på at se dig tilbage,
Du skal alligevel ikke den vej.....
Lev med de beslutninger du tager,
også selv om andre ikke acceptere det

Livet er som en bog, du kan ikke ændre de ting der allerede er skrevet, - men du kan starte et nyt kapittel..
 
sudsakhon
TG...
Forstår at du ville gøre noget, men.............

Disse afgørelser Kan sammenlignes med anke systemet ved domstolene, hvor denne afgørelse "svarer til" en afgørelse ved Højesteret.

Denne type afgørelser vi ser her, har Højesteret ikke kompetence til at behandle.
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
Robert Kronberg
Er vi ikke enige om, at manden selv har skrevet under, og at manden intet aktivt har gjort, da hun fraflyttede, uagtet han viste, at han havde underskrevet en garanti? Det er jo ikke for sjovt, at man skal underskrive?

Dog vil jeg medgive, at han moralsk set burde være varslet, så han havde haft mulighed for selv at købe en billigere billet, om muligt.

Hilsen, Robert
 
http://www.danishschool.dk/thailand/
Spring til debat: