Forbudtheden
Det er den samme respekt, der melder sig i forhold til de prostituerede i østrigske Michael Glawoggers film ’Whores’ Glory’. Filmen rejser til Bangkok, Bangladesh og Reynosa i Mexico for at kigge på horehuse og ludere.

»Den handler nok mindst lige så meget om seksualitet som om prostitution«, siger Glawogger. Og om kultur:

»De er alle tre steder så forankrede i deres religion som kultur, at den hele tiden spejler sig. I Thailand, hvor de er buddhister, tog de prostitutionen meget afslappet, det var en helt og aldeles gyldig måde at tjene penge på. I det islamiske Bangladesh var det meget restriktivt, og de prostitueredes selvopfattelse afspejlede det. I Mexico så de ret filosofisk på det. De er katolikker og omfatter seksualiteten med en del skyld. For dem er seksualiteten en byrde, men forbudtheden er med til at gøre seksuallivet sjovere«.

Ludere køber ludere
Det er i ’Whores’ Glory’, at vi oplever den ekstraordinært knugende scene, hvor en midaldrende kvindelig alfons i Bangladesh skælder ud på sin jævnaldrende ansatte:

»Jeg kan ikke give mine børn mad på bordet, hvis ikke du finder ud af at hive flere penge hjem!«, råber hun, mens vi i afsnittet fra Bangkok ser pigerne gå i byen efter arbejde, hvor de måske har været i seng med 10-15 mænd. Og hvor går de hen? De går på bar og bruger alle de penge, de lige har tjent, på drengeludere!