. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 
Nyheder
Se indlæg
 En skønne dag
|
|
| Kalasi |
Lagt på d. 27/10-2012 08:09
|
 Øvet medlem  Antal indlæg: 355 |
Himmelhunden og Rinpochen har givet mig lyst til også at bidrage: Sunes filosofiske feriedag. Eller: ”Endnu en dag i Paradis” – ud fra den betragtning, at Paradis er tiden mellem fødsel og død. Tirsdag d. 07. februar 2006 I dag stod jeg op lige før solopgang. Vi bor på Riverside Guesthouse, som er skønt beliggende ved Yuamfloden i den lille by Mae Sariang nær den Burmesiske grænse i det nordvestlige Thailand. Værelset vi har lejet kaldes V.I.P. room – og er med aircondition, varmt vand og stor terrasse mod nord. Med udsigt over floden og uopdyrkede marker. Nå – men tilbage til min opstandelse her til morgen: Jeg bryggede en kop kaffe, satte mig på terrassen, og iagttog solopgangen. En hyrde krydsede floden med en flok bøfler. Det er lidt køligt om morgenen, (ca. 15-18 grader) så hyrden sad på ryggen af en stor bøffel og lod det godmodige dyr fragte sig tørskoet over floden. Det er skønt at sidde her, uden at skulle tænke på, hvad jeg skal nå i dag. - Jeg har lige været afbrudt af Da, som kaldte, og sagde at morgenmaden var klar. Det betød, at jeg måtte bevæge mig til terrassen nedenunder, hvor jeg fik serveret toastbrød og scrambled eggs. Nu er jeg tilbage på ”min egen” terrasse med endnu en kop kaffe og en smøg. En Walisisk herre (W.H. Davies 1871-1940) skrev meget poetisk: What is this life if, full of care, We have no time to stand and stare? No time to stand beneath the boughs. And stare as long as sheep and cows. Flere vers følger og digtet slutter: A poor life this if, full of care. We have no time to stand and stare. Jeg mener helt klart, at han havde fat i noget rigtigt – Blot kan jeg ikke forstå hvorfor man skal stand/stå og glane? Personligt foretrækker jeg at sidde/ligge. Stort set alle mine bekendte har mægtig travlt, når de får fri fra arbejde – Der er altid noget, der skal ordnes. Således bliver der selvfølgelig ikke tid til at kede sig, og man får sikkert noget fornuftigt fra hånden – Men der bliver sgu’ ikke megen tid til ”to stand and stare” I al ubeskedenhed vil jeg påstå, at jeg er et unikum, når det gælder kunsten at lave ingenting. Nogle vil kalde mig en doven hund. (Det skal de ha’ lov til, jeg gider ikke protestere!) Dog vil jeg sige, at de højtråbende skulle prøve at lave ingenting. Det kræver faktisk sin mand/kvinde. I går besøgte vi en landsby: Mae Suai-U. Den er beboet af flygtninge fra Myanmar. (Burma) De såkaldte Long-neck Karen hilltribe. De blev fordrevet af militærjuntaen i 1988, og bor stadig som flygtninge i Thailand. Det betyder, at de ikke kan forlade ”amtet” hvor de bor, og de kan ikke tage normalt arbejde. Derfor udstiller de sig selv og deres landsby. Thaier kan gratis besøge landsbyen, men vi faranger skal betale. Pengene går til uddannelse og andre fornødenheder. Disse mennesker skal virkelig beherske kunsten at lave ingenting. De laver selvfølgelig håndarbejde, som sælges til turister, men derudover er der ikke en masse at foretage sig. Ingen elektricitet – altså hverken fjernsyn eller foodprocessor. Alligevel ser disse mennesker ikke tilnærmelsesvis så sure ud, som såkaldt civiliserede vesterlændinge. Medens jeg har siddet her, og haft travlt med at lave ingenting, er det blevet eftermiddag, og hyrden er på vej tilbage med bøflerne. Temperaturen er nu ca. 27-30 så det er tydeligt, at bøflerne nyder flodens kølighed. Hyrden rider ikke denne gang, han foretrækker at vade over. Mit arme hoved rummer stadig en masse tanker, som gerne vil sættes sammen til sætninger, men hvis jeg skal nå min ”Sundowner” (en stor kølig Chang-pilsner) inde hos naboen inden aftensmad, må jeg hellere skynde mig. TAK FOR I DAG ! Kalasi |
|
|
|
| Spring til debat: |
