Se indlæg|
Skat og anden morskab
|
|
| Bjarne |
Lagt på d. 09/11-2012 15:33
|
![]() Meget øvet medlem ![]() Antal indlæg: 699 |
Det lakker mod weekend – så her kommer en af de lange. Til dem, der har tid, lyst og gider. Andre springer bare over. Det hele er bare til info og behøver ikke udløse en stribe af kommentarer. Se det som lidt underholdning op til weekenden – jeg synes i hvert fald, at det er komisk: 29. maj skrev jeg til nogle få, udvalgte politikere i anledning af, at en ny skattereform var under opsejling. Jeg havde nogle synspunkter vedr. pensionister uden for rigets grænser – og specielt i Thailand. I går – den 8. november – fik jeg så svar på den henvendelse, jeg sendte til den daværende skatteminister. Et lille halvt år om at udfærdige nedenstående svar…. Det må siges at være godt gået i betragtning af, at det ikke er svar på det, jeg spurgte om. Jeg spurgte skatteministeren, da der var tale om en skattereform. Forholdsvis logisk i min verden. Men det var åbenbart forkert, for skatteministerens (den daværende) håndgangne kvinder og mænd sendte henvendelsen om skattereform videre til Social- og Integrationsministeriet. Her har en fuldmægtig-dame nu set på min henvendelse og svaret – ingenting. Det fremgår af ”besvarelsen”, at der i.h.t. lov om social pension ikke er hjemmel til at udbetale pensionstillægget ved bopæl i udlandet. Nej, det var jeg udmærket klar over, og det er der ikke spurgt om. Der svares, at pensionstillægget dog kan udbetales ved bopæl i lande omfattet af EF-forordningen om social sikring, og ved bopæl i Schweiz. Ja, det er jeg udmærket klar over. Det kan googles. Og det er der ikke spurgt om. Der kan også udbetales, hvis der er overenskomst mellem Danmark og et andet land, men der er ikke indgået overenskomst mellem Thailand og Danmark. Nej, goddag mand, Økseskaft. Det er der ikke spurgt om, for det er jeg udmærket klar over. Og det er præcis en del af problematikken. Gældende lovgivning, regler, vedtagelser, forordninger og andet gøgl kan googles og findes frem. Ikke desto mindre er det, hvad offentlige myndigheder formår at rable af sig, når man henvender sig med det enkle spørgsmål: Vil politikeren så gøre noget ved disse regler, vedtagelser, forordninger og andet lovgivningsmæssigt, så de bliver ændret og ligestiller pensionister? Det får man ikke svar på. Same procedure de gange, jeg har spurgt. Og – forstår jeg – når andre har spurgt folkevalgte og "systemet". Her følger først min henvendelse til Thor Möger Pedersen (han var engang skatteminister i Danmark). Derefter svaret fra Social- og Integrationsministeriet, som ikke besvarer noget. God fornøjelse, undskyld og god weekend. Kære Thor Möger Pedersen Som jeg har forstået oplægget til ny skattereform, ligner det bøllebank i helt ekstrem grad til en gruppe af folkepensionister. Pensionister med lav indkomst kan ganske vist se frem til forhøjet ældrecheck og mere i pensionstillæg som kompensation for, at pensionens grundbeløb reduceres. Men hvad med pensionister med lav indkomst, som qua anden lovgivning IKKE får noget tillæg? Jeg er ikke pensionist endnu, men arbejder på sagen. Og om nogle år skulle det blive muligt, hvis omstændighederne vil det. Men jeg har kendskab til et problem for mange, som allerede har nået pensionsalderen. Og som af forskellige absolut udmærkede og legale årsager ønsker at tilbringe de sidste år ude i det fremmede. Klimaet (som er godt for de gamle knogler) og en dejlig kone "af anden etnisk herkomst" er blandt de hyppigste årsager. MEN!!!! Det er absolut ikke ligegyldigt, hvor man vælger at slutte livet af. Geografisk placerer man sig enten som A- eller B-pensionist med hvad dermed følger af forskelle i rettigheder. Pension med til Thailand (og andre lande uden for EU/EØS samt konventionslande): Det virker mildt sagt besynderligt og i høj grad uretfærdigt, at folk, der af den ene eller anden årsag vælger at tilbringe deres sidste år i Thailand (og adskillige andre lande), barberes helt for pensionstillæg og altså må nøjes med at tage pensionens grundbeløb med sig. Nu tilmed et endnu mindre grundbeløb. Det er en klar opdeling i A- og B-pensionister. Når jeg for mit eget vedkommende om nogle år bosætter mig i Thailand, hvor min kone kommer fra, og hvor jeg dermed nu faktisk har fået den største del af min familie, må jeg • Nøjes med pensionens grundbeløb, som nu skal reduceres. • Se dette grundbeløb beskattet i Danmark før udbetaling. • Konstatere fradrag af 8 % sundhedsbidrag, selv om jeg ikke er berettiget til at benytte det danske sundhedsvæsen og selv må bekoste en sundhedsforsikring. • Se mig diskvalificeret fra i øvrigt at gøre brug af øvrige sociale og andre goder. • Alt dette som resultat af, at jeg tillader mig at bosætte mig i et ”forkert land”. Hvis jeg i stedet vælger et EU-land, et EØS-land eller et af de lande, Danmark har indgået konvention med, vil jeg kunne • Medtage pensionstillæg. • Frekventere læger og sygehuse i Danmark eller det pågældende land, uden selv at skulle bekoste sundhedsforsikring. • Gøre brug af diverse sociale ydelser i Danmark eller det pågældende land. Ærligt talt: Virker det ikke underligt? Svaret er naturligvis logisk: Jamen, Danmark har aftaler med disse lande. Derfor! Men er det rimeligt, at jeg og andre skal reduceres til B-pensionister, fordi der er truffet aftaler med nogle lande og ikke med andre? Disse aftaler har jo ikke det ringeste at gøre med den enkeltes situation. Og jeg har altså betalt det samme i skatter m.v. til Danmark gennem noget, der nærmer sig et halvt hundrede år, uanset om jeg vælger at runde livet af i Spanien, Tyrkiet, Marokko eller Thailand. De tre førstnævnte – samt adskillige andre – er blandt de begunstigede. Ifølge forlydender, som jeg ikke har tjekket, er situationen ganske anderledes i lande, vi ofte sammenligner os med. Jeg lader mig fortælle, at • Svenskere får hele pensionen med, men skal fortsat betale skat til Sverige: 19 %!!! Begrundelsen for den reducerede skat skulle være, at man ikke belaster det svenske system, når man bor fast i Thailand (og andre lande) • Nordmændene får hele pensionen med. For få kroner i kontingent kan de tillige tilmelde sig Utlandstrygde og dermed få en stor del af læge- og medicinudgifter dækket via den norske stats TrygdeUtland. • Englænderne får hele deres pension ubeskattet med. Foruden den pensionsmæssige urimelighed, finder jeg det foruroligende, at Danmark opkræver 8 % sundhedsbidrag af folk, som man samtidig diskvalificerer fra at bruge sundhedssystemet. Det ligner noget med at tage sig betalt for en vare, som man ikke agter at levere. I andre tilfælde er sådan noget kriminelt! Jeg mener, at det minimale mål af retfærdighed, og da ikke mindst efter en pensionsreform, vil være: • Pension incl. tillæg med til det nye land efter dansk beskatning. • Valuta for sundhedsbidraget i form af mulighed for behandling hos læge og/eller sygehus i Danmark eller Thailand uden behov for privat sundhedsforsikring. Alternativt fuldt tilskud til privat tegnet sundhedsforsikring i Thailand eller et fradrag i skatten, som opvejer skævheden. For god ordens skyld: Argumenter om lavere leveomkostninger duer ikke. Dels skal en pensionist stille en garantisum på 800.000 thailandske Baht – p.t. meget tæt på 150.000 kr. – for overhovedet at få opholdstilladelse i Thailand, alternativt dokumentere en månedlig indkomst på 65.000 Baht – godt 12.000 kr. Dels anvendes argument om andre leveomkostninger jo ikke, når der tales om EU-, EØS-og konventionslande. Jeg tvivler på, at leveomkostningerne i bl. a. Marokko, Pakistan, Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet og Tyrkiet når dansk niveau. Hvis du vil følge lidt af den debat, der allerede kører blandt folk med og uden folkepension ”derude” og herhjemme, så tag et kik på www.dansk-thai.dk. Der er mange betragtninger, og en del af dem er faktisk ganske fornuftige. Jeg håber, at du vil se nøje på sagen NU. Og inden I utilsigtet vedtager en skattereform, der rammer denne specielle gruppe af folkepensionister helt skævt og urimeligt. Og så skrivelsen et lille halvt år senere fra det officielle Danmark: Social- og Integrationsministeriet har modtaget din henvendelse om folkepension sendt den 29. maj 2012 til forhenværende skatteminister Thor Möger Pedersen. Vi svarer på din henvendelse fordi reglerne om folkepension hører under Social- og Integrationsministeriets område. Vi beklager først og fremmest den sene besvarelse. Det fremgår af § 3, stk. 5 i lov om social pension, at der ikke er hjemmel til at udbetale pensionstillægget ved bopæl i udlandet. Pensionstillægget kan dog udbetales ved bopæl i lande omfattet af EF-forordningen om social sikring, og ved bopæl i Schweiz. Pensionstillægget kan også udbetales i medfør af overenskomst mellem Danmark og et andet land, hvis det fremgår af overenskomsten. Der er ikke indgået overenskomst mellem Thailand og Danmark. Vi kan oplyse, at folkepensionen er indrettet med henblik på at sikre, at pensionister bosat i Danmark har et rimeligt forsørgelsesniveau. Grundbeløbet skal dække den basale forsørgelse, mens pensionstillægget skal dække de almindelige leveomkostninger for pensionister med ingen eller få midler udover folkepensionen. Pensionstillægget er således tilpasset niveauet for leveomkostninger i Danmark. Pensionister bosiddende i udlandet, som alene modtager folkepensionens grundbeløb, har dog mulighed for at søge om personligt tillæg, hvis de er i en økonomisk vanskelig situation. Vi kan desuden oplyse, at Skattereformen blev vedtaget af Folketinget den 18. september 2012. Vi har noteret os dine synspunkter og takker for dit bidrag til debatten. Med venlig hilsen Marie A. Pedersen Fuldmægtig |
|
|
|
| sudsakhon |
Lagt på d. 09/11-2012 15:54
|
|
Ekspert medlem ![]() Antal indlæg: 2675 |
Hej Bjarne Jeg kan rigtig godt lide din henvendelse. Uanset hvilket (ikke) svar men får, er det desværre den eneste vej. Det er politikerne som lovgivere, der vedtager lovene. Måden de påvirkes på er ved henvendelser og lobby arbejde. Og der er ikke ret megen forståelse for "sagen" De svarer de jo også høfligt: Vi har noteret os dine synspunkter og takker for dit bidrag til debatten. Det betyder: Pensionister i udlandet er en for lille vælgergruppe til at vi gider tage os af problemet. Men tak for at gøre mit smil lidt bredere her op til weekenden. |
|
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 09/11-2012 17:44
|
|
Ekspert medlem ![]() Antal indlæg: 5069 |
Ad a. Det har de ikke. Ad b. Det mener de ikke. |
|
|
|
| Peder1968 |
Lagt på d. 09/11-2012 17:48
|
![]() Meget øvet medlem ![]() Antal indlæg: 852 |
sudsakhon skrev: ............ Det betyder: Pensionister i udlandet er en for lille vælgergruppe til at vi gider tage os af problemet. Men tak for at gøre mit smil lidt bredere her op til weekenden. Kan man stemme når man er pensionist og bor i Thailand? ![]() |
|
|
|
| Peder1968 |
Lagt på d. 09/11-2012 17:53
|
![]() Meget øvet medlem ![]() Antal indlæg: 852 |
Har selv lige fundet svaret på mit spørgsmål... Hvis du bor i udlandet, har søgt og er blevet godkendt til at komme på valglisten, fordi du lever op til betingelserne, har du stemmeret til folketingsvalg, danske folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg. Når du brevstemmer fra udlandet, kan du tidligst afsende din brevstemme tre måneder før valget, og senest i tid til at stemmen ankommer til Danmark klokken 9 på valgdagen. Hvis du ønsker at blive optaget på valglisten for udlandsdanskere, skal du anmode om det til din seneste bopælskommune i Danmark. Ønsker du at brevstemme fra udlandet, skal du henvende dig til den danske ambassade eller konsulat i landet. https://www.borge...inger.aspx |
|
|
|
| Skeptikeren |
Lagt på d. 10/11-2012 02:00
|
![]() Øvet medlem ![]() Antal indlæg: 330 |
Bjarne, endnu et godt forsøg men som altid spildte ord på BalleLars - desværre. har jo, som du ved slev skrevet noget lignende (men ikke så udsøgt) 2 gange med samme eller intet svar fra daværende ministre. Og din konklusion er jo som min, de kan IKKE svare fordi de ikke selv kan finde loven nogetsteds. Den lov der siger at DER SKAL være forskel, Altså A eller B Peder1968, du tager fuldstændig fejl. F.eks. jeg, kan ikke stemme fordi jeg bor i Thailand (læs loven) den enste mulighed jeg ville have var hvis min læge i sin tid havde villet udformet en "recept" der viste at det var nødvendigt af helbredsmæssige årsager for mig at bo her. Og alene den del bider sig selv i halen, for det ville have betydet at staten skulle have bevilget mig div. hjælp til medicin og læge, og den lov fndes ikke uden for EU/EØS. Og hvorfor skulle staten ellers ulejlige sig, da jeg havde været her i 6 mdr., med at sende et brev der fortalte at jeg var strøget af diverse valglister. Men se loven nedenfor: For at kunne stemme til danske valg, skal du som udgangspunkt have fast bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne, men der er undtagelser for: • personer, som er udsendt for en dansk offentlig myndighed, herværende privat virksomhed eller forening. • personer, der er ansat i en international organisation, som Danmark er medlem af. • personer, som er udstationeret for en dansk hjælpeorganisation. • personer, som studerer i udlandet. • personer, der af helbredsmæssige årsager, opholder sig i udlandet. • de pågældendes ægtefælle eller samlever. Hvis du er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for Danmark, anses du alligevel for at have fast bopæl her, hvis du er rejst ud efter den 1. juli 2000. Statsudsendte anses derfor for at have fast bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne uanset deres ophold i udlandet. Personer, der opholder sig i udlandet, anses også for at have fast bopæl i Danmark, hvis de har i sinde at vende tilbage inden for to år efter udrejsen. Udlandsdanskere, der lever op til et af disse krav, kan søge om at komme på valglisten ved at sende en ansøgning til den danske kommune, de sidst har boet i. Hvis der er tvivl om afgørelsen, skal kommunen sende din ansøgning til Valgnævnet i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Hvis du bliver optaget på valglisten, kan du herefter stemme til de danske folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg i op til to år, der er den periode, optagelsen gælder. Når du bliver optaget på valglisten, får du et brev om, hvor længe optagelsen gælder og om muligheden for at få din optagelse forlænget. Somrak Bogen: En Roskildedrengs Erindringer (1939-2000)
Kan hentes på: www.jumplink.dk/somrak Bogen: Mit nye liv i Thailand (2001-2012) Kan hentes på: www.jumplink.dk/somrak2 Måtte Buddha stænke velduftende vande på din vej! |
|
|
|
| Kim Ludvigsen |
Lagt på d. 10/11-2012 03:14
|
|
Ekspert medlem ![]() Antal indlæg: 2627 |
Og din konklusion er jo som min, de kan IKKE svare fordi de ikke selv kan finde loven nogetsteds. Den lov der siger at DER SKAL være forskel, Altså A eller B Ih hvor er det altså trættende at læse ovenstående i forskellige afskygninger. Du har fået henvisning til den pågældende paragraf flere gange. Du har fået at vide, at politikerne ved, at der er forskel, og at de ønsker, at der skal være forskel. Senest eksemplariseret ved, at de nu indfører lignende forskel for førtidspensionister. Du har til syneladende masser af tid og energi til at fremføre dine beklagelser - kunne du ikke bruge en lille smule af den tid og energi på at prøve at sætte dig ind i sagerne? Fx ved at læse nogle af de tekster, du har fået links til, i stedet for at køre videre i samme hak igen og igen. |
|
|
|
| hugoboerge |
Lagt på d. 10/11-2012 03:30
|
![]() Ekspert medlem ![]() Antal indlæg: 5534 |
Kim Ludvigsen skrev: Og din konklusion er jo som min, de kan IKKE svare fordi de ikke selv kan finde loven nogetsteds. Den lov der siger at DER SKAL være forskel, Altså A eller B Ih hvor er det altså trættende at læse ovenstående i forskellige afskygninger. Du har fået henvisning til den pågældende paragraf flere gange. Du har fået at vide, at politikerne ved, at der er forskel, og at de ønsker, at der skal være forskel. Senest eksemplariseret ved, at de nu indfører lignende forskel for førtidspensionister. Du har til syneladende masser af tid og energi til at fremføre dine beklagelser - kunne du ikke bruge en lille smule af den tid og energi på at prøve at sætte dig ind i sagerne? Fx ved at læse nogle af de tekster, du har fået links til, i stedet for at køre videre i samme hak igen og igen. KL: Hvis det er traettende laesning, saa lad dog vaere med at laes. God weekend. |
|
|
|
| Skeptikeren |
Lagt på d. 10/11-2012 04:10
|
![]() Øvet medlem ![]() Antal indlæg: 330 |
godt talt hugoboerge, men Ludvigsen har jo det problem at ingen - overhovedet, må tale ondt om Pampervældet, bureaukraterne. Er sikkert nok selv en del af systemet? Ludvigsen! har sku læst alle dine henvisninger, men stadig; jeg kan ikke noget sted finde henvisningen til hvorfor der skal være forskel og det er det, der er problemet - ikke blot for mig - men for alle der er berørt af det eller vil blive berørt. Og igen, igen det er jo det Bjarne prøver at spørge ind til, med samme intetsigende svar: "Du kan bare læse loven". Når du nu er så komplet ligeglad med os pensionister i Thailand- undtagen når vi ytrer os - hvorfor blander du dig så i debatten? Selv om det er et debatforum så behøver du jo ikke kere dig om noget der vækker dit mishag - VEL? Somrak Bogen: En Roskildedrengs Erindringer (1939-2000)
Kan hentes på: www.jumplink.dk/somrak Bogen: Mit nye liv i Thailand (2001-2012) Kan hentes på: www.jumplink.dk/somrak2 Måtte Buddha stænke velduftende vande på din vej! |
|
|
|
| Kim Ludvigsen |
Lagt på d. 10/11-2012 06:15
|
|
Ekspert medlem ![]() Antal indlæg: 2627 |
Jeg har på intet tidspunkt skrevet, at man ikke må tale ondt om pampervældet - hvem det så ellers er. Men når du og andre fyrer idiotiske påstande af - og ja, de er idiotiske - så er der ingen politikere eller andre, der gider lytte til jer. Hvis jeg var ligeglad med pensionister i Thailand, så holdt jeg min kæft og lod jer blive ved med at dumme jer. Det kedelige er, at I også ødelægger det for de mere fornuftige, der forsøger at få ændret politikernes holdning. De tænker , at det er endnu et tågehorn, der bare skal have et intetsigende svar. Og lad være med at skyde [mail][/mail]andre motiver i skoene, bare fordi de ikke er enige med dig. poom røg ud, men han var altså ikke alene om at sætte tonen. Hvid du/I vil prøve at få ændret tingenes tilstand, så kontakt politikerne -ikke bare en tilfældig minister - læg tal på bordet, så de kan se, hvorfor de[mail][/mail] bør overveje at ændre tingene. Og glem alt om konspirationteorier om embedsvældet. Kontakt også gerne pressen - her gælder de samme forudsætninger. Reglerne er som reglerne er, fordi politikerne har besluttet det. Og kun politikerne kan ændre dem. |
|
|
|
| taxidriver990 |
Lagt på d. 10/11-2012 09:28
|
|
Meget øvet medlem ![]() Antal indlæg: 578 |
Kim Ludvigsen skrev :.....læg tal på bordet, så de kan se Hvilke tal ? De her tal ? ( Nedenstaaende tal er fra 2010 ) : Pensionstyrelsen udbetalte folkepension til 39.000 personner Af disse var 5 / 6 bosiddende inden for EU / EOS landene dvs sige 6.500 var bosatte udenfor ( I Sverige alene bor der knap 12.000 dk folkepensionister ) ( I Australien, Canada, USA, Schweiz bor 4.656 dk folkepensionister ) Det vil sige at i " fattig " landene bor der : 1.844 dk folkepensionister Tallene tyder paa, at der kan være behov for at se mere nuanceret paa pensionisterne i udlandet. Mange bor og arbejder i udlandet i perioder, de gifter sig og bosaetter sig i udlandet, nogle vender sidenhen tilbage, andre ikke. Udlaendinge arbejder i en periode i Danmark og rejser siden videre til andre lande og saa videre. Mange af dem, der modtager dansk pension, og som bor i udlandet, er ikke flyttet i forbindelse med pensionering, men derimod tidligere i livet. Trafikken gaar i oevrigt begge veje. Et stort antal pensionister, som bor i Danmark, modtager pension fra andre lande – fx modtager 7.000 personer i Danmark svensk pension, og godt 4.800 modtager alderspension fra Tyskland. Der har i mange aar vaeret betydeligt fokus paa indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Tallene viser, at det aktuelt kun er et lille antal indvandrere og efterkommere fra den gruppe lande, der tager den danske pension med sig hjem til deres oprindelige hjemlande. I 2010 havde sammenlagt 643 personer valgt at tage dansk folkepension med til det, der opfattes som klassiske indvandrerlande nemlig Tyrkiet, Irak, Iran, Libanon, Bosnien-Hercegovina og Pakistan. Ud af det samlede antal folkepensionister, der bor i udlandet, udgoer denne gruppe mindre end to procent. Ovennaevnte 1.844 - 643 = 1.201 dk i oevrige udland her i bland Thailand Hvad er grunden til at der skal laves et A-hold og et B-hold af pensionister ? Vi snakker om smaa 6.500 danskere Selv ikke DF kan ryste i bukserne over disse tal, intet belaeg for at indvandrere rejser tilbage naar de er blevet pensionister. Myten om,at mange rejser til Malaga i Sydspanien – det goer de bare ikke de vaelger istedet for Malmoe i Sydsverige Som bekendt kan de sydeuropaeiske lande tilbyde mere sol, bedre roedvin og lavere skatter Men det er de naere relationer med familie, boern og boerneboern der virkelig betyder noget for livskvaliteten. Derfor er det naturligt, at de folkepensionister, der vaegler at forlade landet, bosaetter sig taet paa. Men det er maaske ikke disse tal..... ( Kilder : ATP og Pensionsstyrelsen ) Redigeret af taxidriver990 d. 10/11-2012 09:36 Almindelig sund fornuft er ikke så almindelig endda Bekymringer er som en gyngestol. De holder dig beskæftiget, men du kommer ingen vegne Kernen i frihed er at tvivle på autoriteter |
|
|
|
| taxidriver990 |
Lagt på d. 10/11-2012 09:55
|
|
Meget øvet medlem ![]() Antal indlæg: 578 |
Apropos tal : Ifoelge de seneste beregnninger koster det samfundet ( maa vel vaere skatteborgerne ) naesten 3 millioner kroner hver gang en ung dumper ud fra sin uddannelse og forbliver ufaglaert og det koster 250.000 kr naar en ung bliver forsinket i et aar ( begge er nyeste tal fra 4. juni 2012 ). Og saa kan der jo naevnes statens forbrug af konsulenter alene inden for IT : Finansminister Bjarne Corydon (S) har i Folketinget beskrevet en massiv stigning i brugen af it-konsulenter, saaledes at det anvendte beloeb er 1,9 milliarder kroner. Dog uden at vide hvad man faar ud af det, nu er han jo ogsaa kun finansminister og ikke IT expert. Og saa er der lige IC 4 http://ing.dk/art...r-dsb-dyrt Saa godt der kan spares paa 6500 folkepensionister i u-landene.... Redigeret af taxidriver990 d. 10/11-2012 09:59 Almindelig sund fornuft er ikke så almindelig endda Bekymringer er som en gyngestol. De holder dig beskæftiget, men du kommer ingen vegne Kernen i frihed er at tvivle på autoriteter |
|
|
|
| Kim Ludvigsen |
Lagt på d. 10/11-2012 09:59
|
|
Ekspert medlem ![]() Antal indlæg: 2627 |
Nej, det er ikke de tal. Dem kender politikerne allerede - eller de har i hvert fald adgang til dem. Jeg tænker på personlige tal, fx et budget der viser, hvor svært det er at få tilværelsen til at hænge sammen. Også oplysninger om sådan noget som en sygeforsikring, hvad den koster, hvad den ikke dækker - og måske at man slet ikke kan tegne sådan en. Men kun hvis det er tilfældet. Man skal holde sig til sandheden! Pressen vil sikkert elske en historie om pensionisten, der har knoklet et helt liv, er flyttet til Thailand og har fået en alvorlig sygdom - [img][/img]uden mulighed for behandling, simpelthen fordi der ikke var råd til en forsikring. |
|
|
|
| sudsakhon |
Lagt på d. 10/11-2012 12:15
|
|
Ekspert medlem ![]() Antal indlæg: 2675 |
Debatten om hvorvidt man som pensionist burde have mere eller mindre blander jeg mig nødigt i, men jeg har før kommenteret den lidt letsindige omgang med forfatningsspørgsmål g juridisk metode. Forklarer gerne, men det er alså en fejlopfattelse, hvis man som udgangspunkt tror: (de kan IKKE svare fordi) de ikke selv kan finde loven nogetsteds. Den lov der siger at DER SKAL være forskel, Altså A eller B Sådan er lovsystemet ikke bygget op. Hvis man søger at vide mere om de forskellige motiver til de forskellige bestemmelser, skal man søge i forarbejderne til lovene. Jeg vil tro, at mange af de diskuterede emner kunne svares ved en sådan søgning |
|
|
|
| Anonym Bruger |
Lagt på d. 10/11-2012 13:23
|
![]() Lidt øvet medlem ![]() Antal indlæg: 86 |
Den overmagt man er oppe imod er simpelt hen for overvældende. Politikere er SKIDE HAMRENDE ligeglade med nogle Danskere i Thailand. Man kan skrive ringe råbe skrige uden at det nogensinde kommer til at rykke en hujende fis. Jeg kan se at Helle Thorning Schmidt lige har være i Burma hvor hun har givet tilsagn om støtte på 150 millioner kr. om året. Man pumper milliarder i korrupte regimer i Afrika hvert eneste år som bliver brugt til våbenkøb osv. Se DET er der MASSER af penge til....der er ingen pengemangel når det kommer til det. Hjælpe egne statsborgere ved bare at behandle dem på lige fod med de der bor i Danmark....NEJ TAK det vil man fandeme ikke ...de skal sgu ikke have det for godt i Thailand. Mit råd er til dem som har mulighed for det SNYD Snyd alt hvad du kan komme afsted med ...fiktive adresser osv. (er ikke klar hvor mange muligheder der er) Systemet vil ALDRIG ændre sig og behandle folk ordentligt der ønsker at leve deres otium i Thailand. At snyde er den eneste mulighed for den lille mand at "sparke" tilbage på systemet....ikke mærkeligt at sort arbejde er en folkesport i Danmark Redigeret af Anonym Bruger d. 10/11-2012 13:25 |
|
|
|
| OleH |
Lagt på d. 10/11-2012 13:24
|
![]() Øvet medlem ![]() Antal indlæg: 458 |
sudsakhon skrev: Debatten om hvorvidt man som pensionist burde have mere eller mindre blander jeg mig nødigt i, men jeg har før kommenteret den lidt letsindige omgang med forfatningsspørgsmål g juridisk metode. Forklarer gerne, men det er alså en fejlopfattelse, hvis man som udgangspunkt tror: (de kan IKKE svare fordi) de ikke selv kan finde loven nogetsteds. Den lov der siger at DER SKAL være forskel, Altså A eller B Sådan er lovsystemet ikke bygget op. Hvis man søger at vide mere om de forskellige motiver til de forskellige bestemmelser, skal man søge i forarbejderne til lovene. Jeg vil tro, at mange af de diskuterede emner kunne svares ved en sådan søgning Har du en uddannelse inden for jura ? |
|
|
|
| sudsakhon |
Lagt på d. 10/11-2012 13:34
|
|
Ekspert medlem ![]() Antal indlæg: 2675 |
Ole: Ja ![]() Men lige det du citerede behøver man ikke en juridisk uddannelse for at kende. Vi havde da lige netop dette emne på gymnasiet Politikere er SKIDE HAMRENDE ligeglade med nogle Danskere i Thailand. Man kan skrive ringe råbe skrige uden at det nogensinde kommer til at rykke en hujende fis Enig Redigeret af sudsakhon d. 10/11-2012 13:40 |
|
|
|
| OleH |
Lagt på d. 10/11-2012 13:41
|
![]() Øvet medlem ![]() Antal indlæg: 458 |
Hvilken ? ![]() |
|
|
|
| taxidriver990 |
Lagt på d. 10/11-2012 13:47
|
|
Meget øvet medlem ![]() Antal indlæg: 578 |
Sudsakhon skrev:Men lige det du citerede behøver man ikke en juridisk uddannelse for at kende. Vi havde da lige netop dette emne på gymnasiet Taenkte nok jeg gik paa det forkerte gymnasium... og jeg gik endda mat/samf med meget roed laerer i samf, men inget om " finde det i loven " Almindelig sund fornuft er ikke så almindelig endda Bekymringer er som en gyngestol. De holder dig beskæftiget, men du kommer ingen vegne Kernen i frihed er at tvivle på autoriteter |
|
|
|
| sudsakhon |
Lagt på d. 10/11-2012 13:52
|
|
Ekspert medlem ![]() Antal indlæg: 2675 |
HeHe taxi. så er min antagelse om at samf. lærere er røde åbenbart ikke kun noget jeg oplever![]() Vi havde det skam i pensum.. Men min bemærkning gik på, at man ikke behøver en alenlang uddannelse for lige netop dette. Det er relativt ukompliceret at gå til. Det kræver bare, at man gider læse det lidt tørre stof. Ole: Er det relevant for emnet? ![]() |
|
|
|
| Spring til debat: |








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 















