Se indlæg|
Reignwood har skrevet under på aftale om kraftværk
|
|
| Webmaster |
Lagt på d. 23/04-2013 15:43
|
|
Superadministrator ![]() Antal indlæg: 6782 |
Det thailandsk-kinesisk investeringsselskab Reignwood har skrevet under på aftale om et kraftværk der udnytter temperaturforskellen i oceanerne. Produktion af termisk energi ved hjælp af temperaturforskelle i havet har længe været muligt, men ikke økonomisk bæredygtigt. Det kan vende, når den amerikanske industrigigant Lockheed Martin skal bygge et 10-MW-OTEC-anlæg ud for kysten i det sydlige Kina, skriver Gizmag. OTEC står for Ocean Thermal Energy Convertion og går ud på, at systemet tager det varme overfladevand, som ved hjælp af en varmeveksler bliver brugt til at fordampe en væske af vand og ammoniak, som har et lavt kogepunkt. Denne damp driver en turbine og producerer dermed strøm. Det kolde vand fra havets dyb bliver derefter ført ind i spillet for at kondensere dampen, så den igen bliver til væske, og så kører det hele forfra i et lukket system. Ifølge Lockheed Martin har udfordringerne med den type termiske kraftværker hidtil været, at der er tale om store systemer, som skal have en vis robusthed. Og så skal vandet hentes meget langt nede, fra flere hundrede meters dybde, hvis det virkelig skal yde noget. Det er især i de tropiske egne, OTEC-anlæg er brugbare. Foto: Lockheed Martin Med de markant stigende oliepriser og muligheden for at trække på efterhånden mange års egne erfaringer i den slags projekter kan Lockheed Martin nu se muligheder, som har fået Reignwood Group til at skrive under på en aftale. Reignwood er et thailandsk-kinesisk investeringsselskab, som vil bruge energien i et nyt, grønt ferieområde. Aftalen går på anlæg af en 10 MW-prototype, som vil blive det største kommercielle OTEC-anlæg til dato, og byggeaktiviteterne bliver sat i gang næste år. Læs nærmere på: Ingeniøren Med venlig hilsen
Webmaster Email: webmaster@dansk-thai.dk Website: www.thailand-portalen.dk Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det. |
|
|
|
| Spring til debat: |








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 











