Se indlæg
 Udskriv debat
Ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
sudsakhon
Oversigt over nogle af ændringerne i Lov nr. 647 af 12.06.2013 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning


Der er nogle relevante spørgsmål, man må stille sig, og som jeg ikke kender svaret på endnu.
Skal nok opdatere, når jeg har et større overblik over konsekvenserne af ændringerne.

Det første, der kunne være af interesse er prøvelsesmyndighedernes stillingtagen til indgåelse af nyt ægteskab efter "straks skilsmisse".

Det er ikke sikkert, at der er problemer med dette eller andre forhold, men den gode (juridiske) håndværker lader ikke dette spørgsmål være ubesvaret.

Men denne lovændring har nok meget større afledt effekt på DTW's interesseområde, end der var lovgivers primære hensigt

[
u]Umiddelbar skilsmisse ved enighed og forkortelse af separationsperioden[/u]

ÆL §§ 29-31 skal lyde således:

Enighed

§ 29. Ægtefæller har ret til separation eller skilsmisse, når de er enige om det.

Uenighed

§ 30. En ægtefælle har ret til separation.

Stk. 2. En ægtefælle har ret til skilsmisse efter 6 måneders separation.

Bortfald af separation

§ 31. Separationens virkninger bortfalder for fremtiden, hvis ægtefællerne genoptager eller fortsætter samlivet.«

Der indføres adgang til umiddelbar skilsmisse, hvis parterne er enige, jf. § 29, og en ægtefælle har ret til skilsmisse efter 6 måneders separation, selv om parterne ikke er enige om skilsmisse, jf. § 30, stk. 2.

Ægtefæller, der separeres og senere bliver enige om skilsmisse, har ret til skilsmisse efter § 29, også selv om separationsperioden ikke er udløbet. Dette gælder uanset, om ægtefællerne er separerede på baggrund af enighed eller uenighed.

Betingelsen i ÆL § 29 om, at man ikke mener at kunne fortsætte samlivet, udgår. Der er ifølge bem. ikke hermed tilsigtet nogen ændring af den bestående retstilstand, hvorefter ægtefæller, der ønsker separation, skal (have til hensigt at) afbryde samlivet. Dette fremgår også af § 31.

Ved en umiddelbar skilsmisse ved enighed, behøver parterne ikke ophæve samlivet, således som det er tilfældet ved separation. Den umiddelbare skilsmisse kan således benyttes af ægtefæller, som ønsker at skifte status til ugifte samlevende, f. eks. for at slippe ud af den subsidiære hæftelse for den anden ægtefælles betaling af skatter, jf. § 12 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, eller for at slippe ud af den offentligretlige forsørgelsespligt, som indtil d. 01.01.2014 ikke gælder for ugifte samlevende, eller for at slippe for indkomstregulering af børne- og ungeydelsen fra 2014 (2% af indkomst efter AM-bidrag på over 700.000 kr.)


4.Vilkårsforhandling skal vælges til

Der indsættes en ny bestemmelse i ÆL § 38:
§ 38. Statsforvaltningen indkalder ægtefællerne til vilkårsforhandling, når

1) en ægtefælle anmoder om det,

2) betingelserne, jf. § 42, stk. 1, for at give bevilling til separation eller skilsmisse efter §§ 29, 30 og 32-36 ikke er opfyldt, eller

3) statsforvaltningen finder, at særlige omstændigheder taler for det.

Stk. 2. Vilkårsforhandling efter stk. 1, nr. 2, kan i særlige tilfælde undlades

Ægtefæller skal som noget nyt vælge vilkårsforhandling til frem for som i dag at skulle vælge vilkårsforhandling fra.

Finder statsforvaltningen, at særlige omstændigheder taler for det, skal der - som hidtil - foretages vilkårsforhandling. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor det er tvivlsomt, om den ene ægtefælle kan overskue rækkevidden af det aftalte om vilkårene for separationen eller skilsmissen.

Bestemmelsen i ÆL § 38, stk. 2 skal fortolkes restriktivt og er ligesom ÆL § 43, stk. 3 f. eks. tænkt anvendt i situationer, hvor en ægtefælle bor i udlandet, og hverken kan eller vil afholde udgifterne ved at rejse til Danmark og deltage i vilkårsforhandling, en ægtefælle har behov for en dom om separation eller skilsmisse, der kan anerkendes i et land, hvor det kan være vanskeligt at få anerkendt en administrativ separations- eller skilsmissebevilling, eller der for nylig i forbindelse med en tidligere anmodning om separation eller skilsmisse har været forgæves forligsbestræbelser. Hvis statsforvaltningen efter denne bestemmelse beslutter, at der ikke skal afholdes vilkårsforhandling, skal der ikke i denne situation betales det foreslåede gebyr for vilkårsforhandling.

Der er ikke mulighed for at fravælge vilkårsforhandling, selv om det er åbenbart, at parterne ikke kan nå til enighed om et vilkår om f. eks. lejligheden eller om ægtefællebidrag, således at tvisten skal afgøres af retten. Parterne skal indkaldes til vilkårsforhandling, og der skal betales 1000 kr. i gebyr for den overflødige vilkårsbehandling!



5.Gebyr i sager om separation eller skilsmisse og ved vilkårsforhandling

ÆL § 39 affattes således:
§ 39. Ved indgivelse af anmodning om separation eller skilsmisse betales et gebyr. Skal der afholdes vilkårsforhandling efter § 38, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal der betales et yderligere gebyr. Gebyrernes størrelse fastsættes og reguleres af social- og integrationsministeren, jf. stk. 2.

Stk. 2. Størrelsen af gebyrerne efter stk. 1 fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved statsforvaltningens behandling af en anmodning om separation eller skilsmisse henholdsvis ved statsforvaltningens afholdelse af vilkårsforhandling.

Stk. 3. Social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr.

Gebyret for behandling af anmodninger om skilsmisse, som siden 1990 har været på 500 kr., forhøjes til 900 kr. Der forventes 15.000 skilsmisseansøgninger årligt, hvilket giver et merprovenu på 6 mio. kr.

Der indføres et nyt gebyr på 900 kr. for behandling af anmodninger om separation. Der forventes 18.000 separationsanmodninger årligt, som vil indbringe i alt 14,5 mio kr.

Hvis gebyret ikke betales samtidig med indgivelsen af anmodningen, kan statsforvaltningen afvise anmodningen. I praksis vil statsforvaltningen normalt rette henvendelse om betaling af gebyret til den ægtefælle, der søger om separation. Hvis anmodningen kommer fra begge ægtefæller, vil statsforvaltningen normalt rette henvendelse til dem begge.

Hvis der er indgivet en ansøgning om skilsmisse eller separation, og ægtefællerne under statsforvaltningens behandling af sagen ønsker at ændre deres ansøgning til enten separation eller skilsmisse, skal der ikke betales et yderligere gebyr.

Da der både er gebyr på separationsanmodninger og skilsmisseanmodninger, må det forventes, at mange vil vælge direkte skilsmisse for dermed at spare 900 kr.

Der indføres et nyt gebyr på 1.000 kr. for anmodninger om afholdelse af vilkårsforhandlinger efter ÆL § 38, stk. 1, nr. 1 og 2. Der forventes at blive 3.375 anmodninger årligt, som vil indbringe 3,4 mio kr.

Hvis f. eks. H søger om separation og ønsker hustrubidrag, og M ikke vil påtage sig en bidragspligt, skal H betale i alt 1.900 kr. for ansøgning om separation og anmodning om vilkårsforhandling, før H kan begære sagen oversendt til retten. Selv om H får fri proces til retssagen, vil hun ikke få de 1.900 kr. refunderet.

Statsforvaltningen indkalder ikke ægtefællerne til vilkårsforhandling, før gebyret er betalt. I praksis vil statsforvaltningen normalt rette henvendelse om betaling af gebyret til den ægtefælle, der anmoder om foretagelse af vilkårsforhandling. Hvis anmodningen kommer fra begge ægtefæller, vil statsforvaltningen normalt rette henvendelse til dem begge.

Den gældende bestemmelse i ÆL § 38, stk. 2, om, at der ikke skal ske fornyet betaling, hvis der inden for de seneste 3 måneder er indgivet anmodning om skilsmisse og betalt herfor, videreføres ikke. Hvis en ægtefælle eksempelvis tilbagekalder sin ansøgning om separation eller skilsmisse og søger på ny 2 måneder senere, skal der betales et nyt gebyr for den fornyede sagsbehandling.

Det forventes ifølge bemærkningerne, at indførelsen af gebyr på separation og vilkårsforhandling kan have en vis adfærdsregulerende effekt.

Antallet af separationer ventes at falde med ca. 10 pct. som følge af gebyrpålæggelsen kombineret med indførelsen af adgangen til umiddelbar skilsmisse ved enighed.

For så vidt angår vilkårsforhandling forventes skønsmæssigt et fald i antal sager på ca. 10 pct. som følge af indførelse af et gebyr kombineret med forbedrede muligheder for at fravælge vilkårsforhandling.

Gebyrerne kan ikke kræves tilbagebetalt, selv om separationen eller skilsmissen eller vilkårsforhandlingen ikke bliver gennemført.

Gebyrer for anmodning om separation eller skilsmisse må kunne medtages som passiv i boopgørelsen, hvis det ikke er betalt pr. ophørsdagen. Hvis anmodning om vilkårsforhandling først indgives efter ophørsdagen, kan gebyret på 1.000 kr. ikke medtages som passiv i boopgørelsen.

De foreslåede gebyrer kan i visse situationer udgøre en ekstra belastning for en økonomisk svagt stillet part. Det fremgår af § 81 i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om personer med lavere indkomster normalt vil kunne afholde en sådan udgift. Hvad der forstås ved rimeligt begrundede enkeltudgifter, afhænger af en konkret vurdering, men hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Udgifter, som man får som følge af f.eks. en separation eller skilsmisse, betragtes i almindelighed som uforudsigelige udgifter. En økonomisk svagt stillet part har således mulighed for at ansøge kommunen om hjælp til betaling af de foreslåede gebyrer.
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
Nahm
@ sudsakhon,

Tak for dit indlæg, det er ret meget deri, men ikke så meget iforhold til et evt. hustrubidrag ?

Hvorfor, skal en mand da i det hele taget betale hustru-bidrag når han evt. iforvejen har betalt for hustruens liv og ophold altid, og for børn også ???? helt vanvittigt, hun må da selv skaffe sine penge ...total børnehave her ikke ?? Shock

Reglerne herfor er evt. uændret ? jeg synes det er meget diffust omkring dette ? altså folk kan jo aldrig vide hvad de egentligt bliver idømt til at skulle betale til deres kone resten af livet hvis de bliver skilt ? Det kan jo blive ret frygteligt hvis man skal betale fx. mange 1000 kr. hver måned til en x-kone ( typisk) jeg regner ikke med at en kone betaler til en ,mand så ofte...Smile desværre....men sådan burde det vel være også Smile..
Redigeret af Nahm d. 03/07-2013 00:11
Mvh,
Nahm
 
sudsakhon
Ægteskabsloven anvender ikke udtrykket hustrubidrag, men anvender begrebet ”ægtefællebidrag”, der indikeres, at kvinder også skulle pålægges at betale bidrag til deres fraseparerede eller fraskilte mænd.

Det er nok ligeså sandsynligt, som sne i helvede.

Man skal huske, at selvom Ægteskabsloven er ændret i mere kulturradikal retning, er lige netop spørgsmålet om ægtefællebidrag hjerteblod for de røde partier.

Der er tale om en ulighed (der er mange flere eksempler på direkte ulighed overfor manden i Ægteskabsloven) men det er en ulighed der accepteres fordi der stadig politisk set er en opfattelse af, og en diskussion omkring f.eks. ligeløn.

Ægteskabslovens område er så (i disse partiers optik) en retfærdig måde at gøre om med ulige forhold mellem mænd og kvinder.
Det er en diskussion, der nok ikke stopper lige foreløbig.
Men med den nye Ægteskabslov er der ikke ændret ret meget i den henseende.

Der er dog er par områder, som er værd at bemærke.
Der er ikke mulighed for at fravælge vilkårsforhandling, selv om det er åbenbart, at parterne ikke kan nå til enighed om et vilkår om f. eks. lejligheden eller om ægtefællebidrag, således at tvisten skal afgøres af retten.

Parterne skal indkaldes til vilkårsforhandling, og der skal betales 1000 kr. i gebyr for den overflødige vilkårsbehandling!
1000 kr. er da også en slags penge, men det er mere princippet jeg ikke bryder mig om.

Jf. Ægteskabsloven er det bestemt, at ”indgår ægtefællerne ikke selv en aftale, om størrelse og varighed af ægtefællebidrag , afgør retten spørgsmålet om varighed, medens statsamtet fastsætter bidragets størrelse.

Man kan ved aftale (ægtepagt) aftale sig ud af disse spørgsmål, men IKKE aftale at det skal bortfalde eller have ringere vilkår end efter Ægteskabsloven. (Det har jeg svaret på i en anden tråd)

Et andet moment, der i nyere retspraksis er lagt vægt på, er hvorvidt den bidragssøgende er udlænding, idet pågældende ofte vil have behov for økonomisk støtte for at skabe sig en ny tilværelse i Danmark, da pågældendes erhvervsmæssige situation ofte er særlig vanskelig på grund af den udenlandske baggrund og sproglige kunnen.

Ved afgørelsen af hvilke kriterier, der skal tages i betragtning for tilkendelse af bidrag, spiller både lovgivne og ulovgivne
kriterier ind. Ægteskabsloven anfører et behovskriterium, et evnekriterium, et kriterium om ægteskabets varighed og et kriterium om behov for støtte til uddannelse eller lignende.

Også nyt samlivsforhold, forældremyndighed, og hvorvidt den bidragssøgende er udlænding, om end disse kriterier ikke alle indgår med lige stor vægt i afgørelsen.

Det mest interessante med den nye Ægteskabslov er, at de ”gamle” regler angående ægtefællebidrag i nyt ægteskab er fortsat.

Dvs., at indgår modtageren af ægtefællebidrag nyt ægteskab, bortfalder pligten til at betale bidrag efter kriteriet ”nyt samlivsforhold”

Det er derfor, at der for bidragsmodtageren (læs: kvinden) ikke har særlig stort incitament til at indgå nyt ægteskab. Medmindre hun er udlænding, og behøver sin opholdstilladelse.

Specielt, at der ofte tildeles forhøjet bidrag til udlændinge er interessant her på DTW.

Nyt samlivsforhold er en af de ting, der evt. kunne blive kigget på ganske snart, og som MÅSKE vil have indflydelse på vurderingen om hvorvidt der er indgået nyt samlivsforhold.

Det er fordi, at loven snart ændres igen, så man har pligt til gensidig forsørgelse ikke bare i ægteskabet, men også som samboende.

Det er en helt anden diskussion. Man har så at sige alle pligterne, men ingen af rettighederne, som hvis man er gift.

Så spørgsmålet er en uskøn blanding af politik og jura.

Og når man undrer sig over hvorfor juraen forvaltes som den gør (det er jo ofte skønsafgørelser) kan man ikke komme udenom at se på de politiske syn
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
Spring til debat: