Se indlæg
 Udskriv debat
SAS-fly med kurs mod Bangkok forsinket 3 timer (torsdag)
Webmaster
Kaptajnen på et Airbus A340-passagerfly på vej mod Thailand valgte torsdag aften kort efter starten fra Københavns Lufthavn i Kastrup at vende om og sikkerhedslande på grund af mistanke om en brændstoflæk, oplyser SAS.

SAS rute 973 var lettet klokken 22.50 med Bangkok som destination, men da en advarselslampe i cockpittet indikerede, at flyet lækkede brændstof, besluttede kaptajnen efter knap en halv time i luften at vende om.

- Det var en helt udramatisk hændelse, og de 237 ombordværende passagerer blev siddende i flyet, mens vores teknikere gennemgik flyet for fejl uden at finde nogen, siger SAS' pressechef, Henrik Edström.

Efter den tekniske gennemgang blev det firemotorede Airbus-fly tanket op, og kunne ved 01.30-tiden fredag morgen atter sætte kursen mod Bangkok.

- Som det så ud i nat, så ville flyet lande i Bangkok med knap tre timers forsinkelse i forhold til den oprindelige plan, siger Henrik Edström.
Med venlig hilsen

Webmaster
Email: webmaster@dansk-thai.dk
Website: www.thailand-portalen.dk

Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det.
 
http://www.thailand-portalen.dk
Spring til debat: