Se indlæg
 Udskriv debat
Nye regler om ret til fortsat ophold ved ægtefælles død
Webmaster
Nye regler om ret til fortsat ophold ved ægtefælles død
Folketinget har vedtaget en lovændring, der har til formål at sikre, at en udenlandsk ægtefælles opholdstilladelse ikke inddrages i tilfælde af den herboende ægtefælles eller samlevers død, hvis udlændingen har gjort en indsats for at integrere sig. Dette gælder uanset opholdets længde og har også en afledt virkning for udlændingens evt. børn.

Lovændringen træder i kraft 1. februar 2014. Den omfatter også verserende sager om inddragelse eller nægtelse af forlængelse i situationer, hvor en udlændings ægtefælle eller samlever er død.

Mulighed for genoptagelse
De nye regler giver en særlig adgang til, at en udlænding, der allerede har mistet sin opholdstilladelse her i landet på grund af ægtefællens eller samleverens dødsfald, kan få genoptaget sin sag. Ifølge loven har man ret til at få genoptaget sin sag, hvis den maksimalt er to år gammel. En anmodning om genoptagelse skal ske inden for en periode på et halvt år fra lovens ikrafttræden den 1. februar 2014.

Sådan får du genoptaget din sag
Har du mistet din opholdstilladelse som følge af din ægtefælles eller samlevers dødsfald, og din frist for at udrejse af Danmark var sat til den 1. februar 2012 eller senere, kan du i perioden frem til 1. august 2014 få genoptaget din sag. Såfremt du har børn, der også mistede deres opholdstilladelse som følge af dødsfaldet, kan deres sag også blive genoptaget.

Når du anmoder om genoptagelse, vil Udlændingestyrelsen vurdere, om du på ny skal have ret til ophold i Danmark, uanset hvor kort dit ophold her i landet har været. Styrelsen vil lægge særlig vægt på, om du har udvist vilje og evne til at integrere dig her i landet.

Anmodning om genoptagelse kan ske direkte til Udlændingestyrelsen eller til en af Danmarks repræsentationer i udlandet. Henvendelser til Udlændingestyrelsen kan ske på e-mail, pr. brev eller ved personligt fremmøde i Udlændingestyrelsens Borgerservice. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os.

Læs nærmere på: www.nyidanmark.dk
Med venlig hilsen

Webmaster
Email: webmaster@dansk-thai.dk
Website: www.thailand-portalen.dk

Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det.
 
http://www.thailand-portalen.dk
Spring til debat: