RÆSON: Hvilke mål vurderer du, demonstranterne har haft, da de startede demonstrationerne?

Flemming Ytzen: Det slående ved situationen er, at det er uklart, hvad oppositionsbevægelsen vil andet end at forhindre Thaksin-klanen i at forblive ved magten. Derfor ville de aflyse valget d. 2. februar og valget i det hele taget, fordi de mente, at det var manipuleret, og at resultatet var givet på forhånd. Det er ikke det billede, vi er vant til: Tusindvis af mennesker går på gaden for at reducere brugen af demokratiske instrumenter. Det, der gør det hele lidt forstyrrende, er, at man derved – ved at fokusere på ikke at ville have Thaksin Shinawatras lillesøster, Yingluck Shinawatra genvalgt som statsminister og Thaksin tilbage fra eksil – overser de dybereliggende forklaringer på, hvorfor Thailand er kommet i den her situation.

Systemet i Thailand er en del af den dybereliggende forklaring. Såvel den del af systemet, som er bygget op på demokratiske institutioner som det øvrige magtapparat, der ikke er bygget op på demokratiske præmisser. Både monarkiet og militæret står i en voldsom tillidskrise. Thailandsk politik har i generationer bygget på den forudsætning, at der var en forståelse mellem monarkiet og militæret og det, man kan kalde hovedstadens middelklasse – dem, der sidder på pengene. Denne forståelse er krakeleret, og det er sket gradvist. Man har ikke fået løst den dybe tillidskrise, der er mellem et meget stort mindretal i befolkningen, som er imod Thaksin, og dem, der støtter ham. Thailand er ikke i nærheden af at have det, vi herhjemme forstår ved et samarbejdende folkestyre.

Yderligere er der den faktor, at kongen, som traditionelt har kunnet korrigere en situation, hvor eliterne var oppe at toppes, er svagelig. Det skaber en situation, hvor den politiske opmærksomhed retter sig mod tronfølgeren, som er en dybt, dybt kontroversiel skikkelse. Tronfølgeren har oparbejdet en skjult alliance med Thaksin, og Bangkok-eliterne frygter nu dels, at Thaksins lillesøster forbliver ved magten, dels at kronprinsen uantastet kan træde i faderens fodspor. Begge dele vil der virkelig være modstand mod i ”Bangkoks establishment”. Det kan splitte nationen.

RÆSON: Hvor sandsynligt er et militært kup lig afskedigelsen af Thaksin Shinawatra i 2006, hvis urolighederne fortsætter?

Flemming Ytzen: Thailand har gennem årtier demonstreret, at der kan komme et kup anytime. Det eneste, man kan glæde sig over, er, at de seneste kup har været ublodige. Man tager det med et skuldertræk. Et militærkup forudsætter bare, at der kører nogle kampvogne op foran Statsministeriet, og da Bangkok-eliterne gerne vil have, at Thaksin-klanen bliver trængt i defensiven, vil mange af dem have det fint med et militærkup. Det er et paradoks for at land med demokratiske traditioner. Sådan var det tilbage i 2006: Kampvognene rullede ud i gaderne, og folk stod og kiggede og tænkte: ”Nå ja, nu er de her igen. Det er okay. Det kan vi godt leve med.”

Det ændrer så ikke ved den realitet, at landet er fuldstændig kløvet i to. I erindringen om, at Thailand oprindeligt er to kongedømmer – Thailand er en fusion af Lanna i nord og Ayutthaya i syd – så er det et skræmmende perspektiv. Ikke fordi jeg tror, man får syriske tilstande, men man kan godt få en meget spændt og en meget langvarig tilstand afhængigt af, hvad der sker omkring monarkiet og selvfølgelig også det militære establishment.