Se indlæg
 Udskriv debat
Juridisk vurdering af betydningen af to nye EU-domme om adgangen til familiesammenføring i EU-statsb
Webmaster
Juridisk vurdering af betydningen af to nye EU-domme om adgangen til familiesammenføring i EU-statsborgeres egen medlemsstat

Justitsministeriet har i et notat af 26. maj 2014 vurderet EU-dommenes betydning for dansk praksis på området.

EU-Domstolen afsagde den 12. marts 2014 dom i to sager om adgangen til familiesammenføring for EU-statsborgere og deres tredjelandsfamiliemedlemmer i en situation, hvor EU-statsborgeren vender tilbage til sin medlemsstat efter at have benyttet retten til fri bevægelighed. Sagerne omhandler fire tredjelandsstatsborgere, som af de nederlandske myndigheder har fået afslag på en ansøgning om familiesammenføring med deres nederlandske familiemedlem.

Sagen S m. fl. vedrører anvendelsen af EUF-traktatens art. 45 om arbejdskraftens frie bevægelighed i en situation, hvor de pågældende nederlandske statsborgere har benyttet deres ret til fri bevægelighed henholdsvis som grænsearbejder og ved at tage på forretningsrejser.

EU-Domstolen fastslår i dommen, at art. 45 skal fortolkes således, at en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en EU-statsborger, har en afledt ret til ophold i det EU-land, hvor EU-statsborgeren er statsborger og har bopæl, når EU-statsborgeren regelmæssigt rejser til et andet EU-land som arbejdstager, hvis et afslag på en sådan opholdsret afskrækker EU-statsborgeren fra faktisk at udøve sine rettigheder efter art. 45.

Justitsministeriet vurderer, at EU-dommen har betydning for dansk praksis i følgende to situationer: (1) danske statsborgere, der bor i Danmark, men er arbejdstagere i et andet EU-land og som følge heraf regelmæssigt rejser til dette EU-land, samt (2) danske statsborgere, der bor i Danmark og arbejder for en dansk arbejdsgiver, men som led i dette arbejde regelmæssigt rejser til et andet EU-land. I begge situationer vil der fremover efter en konkret og individuel vurdering kunne opnås familiesammenføring med et familiemedlem, hvis det er nødvendigt for at sikre, at den danske statsborger faktisk kan udøve sin grundlæggende ret til at udføre arbejde i et andet EU-land. Det er en forudsætning, at familiemedlemmet er indrejst lovligt i Danmark.

Sagen O m. fl. vedrører anvendelsen af EUF-traktatens art. 21 om unionsborgerskabet i en situation, hvor de pågældende nederlandske statsborgere har benyttet deres ret til fri bevægelighed ved at tage på weekend/ferie i et andet EU-land.

EU-Domstolen fastslår i dommen, at art. 21 giver tredjelandsstatsborgeren, med hvem EU-statsborgeren har haft reelt ophold i værtsmedlemsstaten, en afledt ret til ophold ved tilbagevenden til det EU-land, hvor EU-statsborgeren er statsborger. I en sådan situation skal reglerne i opholdsdirektivet finde tilsvarende anvendelse. Kravet om ”reelt ophold” vurderes at være identisk med Metock-dommens bosættelseskrav, som er udmøntet i dansk praksis. EU-Domstolen anvender udtrykket ”opbygge og konsolidere et familieliv” om karakteren af det ophold, som kræves for, at art. 21 kan give en afledt opholdsret, hvilket efter Justitsministeriets opfattelse alene er medvirkende til at beskrive, hvornår der er tale om ”reelt ophold”.

Justitsministeriet vurderer, at EU-dommen betyder, at der ikke længere kan stilles krav om forsørgelse af ægtefælle eller børn, når en dansk statsborger har opholdt sig i et andet EU-land som ikke-økonomisk aktiv, men ved sin tilbagevenden bliver økonomisk aktiv som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende. Forsørgelseskravet kan fortsat stilles i de tilfælde, hvor den danske statsborger ved sin tilbagevenden ikke bliver økonomisk aktiv.

Hvis et familiemedlem til en dansk statsborger, som tidligere har fået afslag på familiesammenføring efter EU-reglerne, mener at være omfattet af praksisændringerne, som er beskrevet ovenfor, kan pågældende anmode den myndighed, som senest har behandlet sagen, om at få sagen genoptaget.

Links:
- Læs EU-Domstolens dom i sag C-457/12, S m. fl.
- Læs EU-Domstolens dom i sag C 456/12, O m. fl.
- Læs Justitsministeriets notat af 26. maj 2014

Kilde: www.nyidanmark.dk
Med venlig hilsen

Webmaster
Email: webmaster@dansk-thai.dk
Website: www.thailand-portalen.dk

Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det.
 
http://www.thailand-portalen.dk
sudsakhon
Der er tale om relativt "gamle" domme, som man i fagkundskaben har diskuteret et stykke tid.

Det afgivne praksisnotat er mere et udslag af nød end god vilje.

Jeg har hæftet mig særligt ved følgende formulering fra konklusionen i notatet:

Det er Justitsministeriets vurdering, at udlændingemyndighederne ikke af egen drift er forpligtet til at undersøge, om sager afgjort før dommene skal genoptages. Ministeriet har herved lagt vægt på, at det ikke vil være muligt ud fra generelle kriterier at udskille de tidligere afgjorte sager, hvor dommene vil have betydning, da de konkrete sager ikke registreres på en sådan måde, at de umiddelbart vil kunne udfindes.


Min foragt for hykleriet i den nuværende regering er både velkendt og vel underbygget, og denne magt arrogance erhvervspraktikanten Karen Hækkerup her demonstrerer er jeg ikke ene om at finde påfaldende. Blandt jurister er der kun hovedrysten til overs for dette
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
Spring til debat: