Se indlæg
 Udskriv debat
Fremtidens sæder i flyene
energy

http://www.bt.dk/...-flysadler
Shock

Gad vide om det nogensinde bliver til noget men det skulle ikke undre mig, hvis det gjorde engang i fremtiden. LOL LOL
 
farao54
Lad os ikke håbe det... Gider godt nok ikke sidde mere klemt end nu. :-)
 
Anonym Bruger
I patentansøgningen fremgår, at sæderne kun er tiltænkt fly på korte ruter, skriver aviserne, som kalder sæderne: Verdens mest ukomfortable.


...men det går jo nok i den retning på alle fly.
 
vandango
Måske vores elskede arbejdsgiver orienterede EU vil klappe i hænderne, men sgutte USA.

Forsikringsselskaberne vil kæmpe i mod, selv en hård opbremsning/landing vil koste dyrt.
 
Dalton
Der er dog trods alt lidt håb forude:

Luftens Rolls-Royce fra Airbus

Erhverv & Økonomi 15.07.2014 kl. 19:50


Tiltag: Flyfabrikanten Airbus lover en mere miljørigtig og billigere udgave af bestselleren A330. Planen er at angribe ærkerivalen Boeing lige i Dreamlineren.

AF Solveig Gram Jensen, Jyllands-Postens korrespondent

PARIS

Maskinen er blevet opdateret, motoren er fremstillet af Rolls-Royce, og den bruger 14 pct. mindre brændstof per tur.

Samtidig kan den flyve op mod 740 km længere end sin forgænger, der kan strække sig til 10.300 km.

Den europæiske flyfabrikant Airbus præsenterer med andre ord en ny udgave af sin gamle bestseller, mellem- og langdistanceflyet A330: A330 Neo.

Nyheden faldt mandag morgen under åbningen af flymessen i Farnborough tæt på London. Og knap havde Airbus sendt pressemeddelelsen ud, før den første bestilling var i hus: Det amerikanske selskab Air Lease Corporation, som er en af de vigtigste klienter på markedet, bestilte 25 styk. Gruppen forventer i alt 50 bestillinger på den nye yndling i løbet af messen.

A330 Neo vil komme i to udgaver med henholdsvis 252 og 310 sæder. Ud over Rolls-Royces fortræffeligheder har den ”lille” ny også større spændvidde samt en optimeret aerodynamik – dvs. den bevæger sig mere fordelagtigt i forhold til luftmodstanden.

Ordrer frem for salg

Når Airbus Group vælger at forny en gammel model, hænger det sammen med den sparekurs, som gruppen har fulgt, siden tyskeren Tom Enders blev dens øverste chef i 2012. Han har bl.a. gennemført, forklarer avisen Libération, en større organisationsændring i gruppen. Og resultatet af hans bestræbelser har allerede vist sig. Airbus har nemlig fordoblet sit overskud i første kvartal til 439 mio. euro.



Efter planen kommer de første A330 Neo på vingerne i slutningen af 2017. Målet er at sælge 1.000 udgaver af Rolls-Royce-flyet i løbet af de kommende to årtier, dvs. sætte sig på omtrent en tredjedel af markedet. Det forventes, at de nye ordrer vil give arbejde til ca. 29.000 franskmænd i samme periode. Alligevel forventer gruppen ikke et lige så strålende år som 2013. Her solgte de flere end 1.500 fly, forklarer avisen Le Monde. I stedet satser man på at øge antallet af ordrer – ikke mindst på A330 Neo.

Hvis alt går efter planen, er det en god strategi, for det har kostet mindre end 2 mia. euro at forny den gamle klassiker, dvs. fem gange mindre end udviklingen af en ny maskine.

Samtidigt har Airbus grebet den eneste lavthængende frugt, som bød sig til, dvs. at sænke prisen. En A330 Neo kommer nemlig til at koste mindre end det konkurrerende fra Boeing, 787 – også kendt under navnet ”Dreamliner”, som afhængigt af modellen ligger et godt stykke over 200 mio. dollars, altså mere end 1 mia. kr.

Og det skulle gerne vise sig at være en overflødig merudgift, når den nye Airbus kommer på vingerne, forklarer John Leahy, kommercielt ansvarlig i Airbus.

»Når man går ind i en A330 Neo, vil den eneste forskel til en 787 være, at sæderne er større,« forklarer han grinende til finansavisen Challenges.

Sigter efter Boeing

Med sin nye model håber Airbus ikke mindst netop at indhente ærkerivalen, amerikanske Boeing og deres klassiker, 787. Airbus halter nemlig efter amerikanerne, når det kommer til ordrerne i år. Mens Boeing har solgt tæt på 650 fly i første del af 2014, står der færre end 300 bestillinger i ordrebogen hos europæerne.

Men også på den anden side af Atlanten har de barslet. Og lige før Airbus kom med sin lykkelige nyhed, meddelte Boeing faktisk, at de snart sender et mellemdistance-passagerfly i luften med 200 sæder i økonomiklassen. Dermed går de efter at udkonkurrere Airbus’ kommende fly i samme kategori, som er døbt Airbus A320 Neo.

Begge fly sigter på lavprismarkedet, hvor der også er størst omsætning. Her foretrækker selskaberne nemlig at købe nyt løbende frem for at bruge en masse penge på vedligeholdelse.

Ud over lavprisselskaberne håber de to flygiganter også på nye ordrer fra selskaberne i Golfstaterne. Og som udgangspunkt er det realistisk. F.eks. har Dubais flyselskab, Emirates, allerede meddelt, at de fortsat vil udvide deres flåde med mindst 30 nye fly.



http://www.jyllan...ra-airbus/
 
vandango
Av av - så vil den nye A350 konkurere med både Boing 777 og 787.
 
Anonym Bruger
vandango skrev:

Måske vores elskede arbejdsgiver orienterede EU vil klappe i hænderne, men sgutte USA.

Forsikringsselskaberne vil kæmpe i mod, selv en hård opbremsning/landing vil koste dyrt.


og hvordan skal de fede amerikanere få røven ind i den indretning?
 
Spring til debat: