Se indlæg
 Udskriv debat
Fra Brøndbydreng til ambassadør i Thailand, 13. august 2014 i Brøndby
Webmaster
Et foredrag med ambassadør i Thailand Mikael Hemniti Winther om hans liv og virke. Danmarks nuværende ambassadør, for Thailand, Burma og Cambodia med kontor på Danmarks ambassade i Bangkok, Mikael Hemniti Winther, fortæller om sit job som ambassadør og om de mange spændende oplevelser og erfaringer, som ambassadørposten i Bangkok og tidligere Bagdad har givet.

Mikael Hemniti Winther var 7 år, da familien i 1967 flyttede til Brøndby. Skoletiden foregik på Gildhøjskolen og i 1979 blev han student fra Schneekloths Gymnasium i Brøndby, der lå på Brøndby Møllevej indtil 1992.

Senere tog han en cand.merc.-grad fra Handelshøjskolen I København. Efter ansættelse i bl.a. Landbrugsministeriet og FN’s kontor i Manilla på Filippinerne påbegyndte Mikael Winther i 1993 den karriere i Udenrigsministeriet, der har ført ham til ambassadørposter i Irak (2008-10) og Thailand, Myanmar og Cambodia. Undervejs har han også bestredet stillinger på Danmarks ambassader i Thailand og Vietnam, ligesom han har haft chefstillinger i Udenrigsministeriet.

Ved mødet med Mikael Hemniti Winther vil der blive rig lejlighed til at høre om det spændende og udfordrende job som ambassadør og hvad jobbet indebærer specielt i de lande, hvor Mikael Winther har været udsendt, alt sammen understøttet med historier og beretninger fra hans egne erfaringer og oplevelser. Hvad vil det sige at optræde som Danmarks repræsentant på stedet, og hvordan er job og liv helt konkret som ambassadør i det farlige Irak og det mere fredelige, men dog for tiden ganske ustabile og urolige Thailand?

Efter Mikael Hemniti Winthers eget foredrag, vil han meget gerne svare på spørgsmål fra publikum, og her vil det være publikums interesser og videbegær, der i stor udstrækning vil bestemme forløbet.

Arrangør: Brøndby-Bibliotekerne
Tidspunkt: Onsdag den 13. august 2014 klokken 19:00 - 21:00.
Gratis entré.

Bestilt billet HER
Med venlig hilsen

Webmaster
Email: webmaster@dansk-thai.dk
Website: www.thailand-portalen.dk

Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det.
 
http://www.thailand-portalen.dk
Spring til debat: