Se indlæg
 Udskriv debat
Åndehuset på Koh Samet
maik
Allerede tidlig i gymnasietiden var Jonas godt træt af alt der havde med skolearbejde at gøre. Selvom han ikke var en af klassens åndsamøber, så tilhørte han heller ikke eliten. Derfor var han nødt til at gøre en ekstra stor indsats for at opnå bare hæderlige resultater. Ofte følte han at hele livet var blevet til skolearbejde. Det var nemlig vigtigt at få en uddannelse. Det sagde hans forældre i al fald. Så mon ikke det var rigtigt.

Alligevel følte Jonas han havde mistet sin frihed og at den var blevet erstattet af regler som skulle lystres. Det hele drejede sig om karakterer og eksamener som skulle bestås. Derfor havde han, straks efter han havde fået huen på hovedet, lyst til at prøve noget andet end at studere. Han havde brug for et sabbatår. Mest af alt ønskede han at tage ud og rejse så han kunne smage på andre sider af tilværelsen end dem han oplevede i bøger og på computerskærme.

En ting var imidlertid hvad Jonas var stemt for, noget helte andet var hvad hans mor og far mente. I adskillige år havde flertallet af Christiansborgs politikere postuleret at det var vigtigt hurtigt at blive færdig med sin uddannelse. Ikke noget med at udskyde dimittenddatoen, sabbatår var spild af tid. Og politikerne vidste trods alt bedst, det sagde forældrene i al fald. Derfor fortsatte Jonas på universitetet - allerede straks efter endt sommerferie.

Studierne gik da også som man kunne forvente under forudsætninger som disse. De hang Jonas langt ud af halsen, og han var helt umotiveret når han mødte til forelæsningerne. Selvom de fleste af døgnets vågne timer gik med at læse og studere, og han næsten ingen tid brugte på fornøjelser, fik han kun beskedne karakterer. Faktisk var det mest af alt held, der forårsagede, han bestod grunduddannelsen.

Overbygningsuddannelsen orkede Jonas slet ikke at spekulere på. Denne gang var der intet, absolut intet - eller nogen som helst, der kunne få ham til at ændre mening. Forældrene forsøgte at overtale ham. Det var fremtiden det drejede sig om, hævdede de. Du er fortabt uden din uddannelse! Men intet hjalp. For første gang i sit liv havde Jonas taget en selvstændig beslutning. Det var tid til at prøve noget andet end at studere.

Og det var fortsat rejselyst som var drivkraften. Ud og opleve eventyr. På egen hånd. Han ville af sted alene. Også der protesterede mor og far. Noget sådant var alt for farligt. Men Jonas var færdig med at lytte til forældrene, det havde han gjort hele sit liv, nu var det slut.

Hidtil havde Jonas største eventyr været en charterferie med forældrene til den sydthailandske ø Phuket. Denne gang skulle turen være endnu mere eventyrlig. Thailand var et vidunderligt rejseland, og han havde stor lyst til at tage der til igen, men denne gang ville han besøge den centrale del af landet. Og han skulle opleve den frihed det var at rejse alene. Han havde brug for at prøve at stå på egne ben ...

Læs resten af novellen:
http://maikjensen...-samet.php

I fiktionen findes adgangen til virkeligheden …

maikjensen.dk
 
http://www.maikjensen.dk
Spring til debat: