Se indlæg
 Udskriv debat
Til den nørdede thai sproginteresse
sudsakhon
Her er lidt bonusinfo til den nørdede sproginteresse

Jeg faldt over denne artikel, hvor nogle danske ord kobles over indoeuropæisk til sanskrit.
Det har interesse for den flittige elev, der lærer thai, da låneord fra sanskrit her er ligeså hyppige som latinske låneord i det danske sprog. Man kan med god vilje tale om en direkte sproglig linje mellem dansk og thai.


http://ekstrablad...or/5370314


Artiklen er let læst, også for folk uden andet grammatisk analytisk niveau udover grundskole/gymnasium.
For den thailandske del er der også nogle sjove koblinger.

Fra artiklen:
Hvis du nu tager ordet pater, så stammer det fra indoeuropæisk, og det er et sprog som vi har rekonstrueret. Det er ikke skrevet ned nogle steder, men det er det vi regner med, ordet har heddet på indoeuropæisk. Det hedder pitar på sanskrit.

Hvor stammer ordet mor så fra?

- Det stammer fra mater. Og det ligner også fuldstændigt det latinske ord. Det er også indoeuropæisk. Det hedder matar på sanskrit

Her er lidt flere:

Bror:Frater på latin. Bhrater på indoeuropæisk, og det er rekonstrueret til dansk. På sanskrit: Bhratar.

Søster:Soror på latin. Svesor på indoeuropæisk. På sanskrit: Svasar.

Søn:Filius på latin. På indoeuropæisk og sanskrit: Sunus.

Datter:Filia på latin. Dhudhater på indoeuropæisk. På sanskrit: Duhitar



Himá (หิมะ) betyder sne. (Og det har vi fået i det ganske land i dag) Det kommer fra sanskrit: हिम (himá)
Hvis man kobler det med ordet ā-laya, आलय ( hus, bolig, sted) får man हिमालय (himā-laya, sneens bolig/hus /sted). Læg mærke til, at skrifttegnene på sanskrit kobles som på thai.

Mahārāja (Sanskrit: महाराज) er en konge, eller nærmere en “stor” konge, da Mahā betyder stor. Både på thai og sanskrit.

Enken til en Maharaja kaldes en Raj-mata (Dronningemoder), og det er her at artiklen i EkstraBladet er interessant, da den kobler ordet ”moders” oprindelse til sanskrit.
Moder heder jo også på ”Mae” thai (แม่)

A –et i rāja udtales ikke på sanskrit, så det bliver ”Raj” (eller Ra-ch efter thai udtale)
Det hænger sammen over indoeuropæisk til latin, hvor en regent eller konge hedder Rex.

Mahārājñī (Maharanee)er på sanskrit en dronning, tilsvarende en Mahārāja. Enten som hustru til ham eller som egenhændig regent som vores to danske dronninger Margrether (I og II).
Ranee er et meget populært pigenavn på thai.

Vidya (viden/videnskab) på sanskrit og så giver det pludselig mening, at et college hedder วิทยาลัย. (Vitya-alay) hvor det sidste led jo betød hus, bolig, sted (fra ā-laya, आलय)

Altså som हिमालय (himā-laya, sneens bolig/hus /sted) er วิทยาลัย. (Vitya-alay) videnskabernes sted.
Et universitet hedder มหาวิทยาลัย (Maha vitya-alay). Det giver jo også mening, idet der er tilføjet et da Mahā, som betyder stor. Et universitet er jo netop en uddannelsesinstitution, der underviser på højere niveau end college. (kandidat/mastergrader og ph.d. eller Ph.D grader alt afhængig om det er danske eller udenlandske institutioner )

Fandt også denne liste over sanskrit ord i engelsk.

Engelsk er et germansk sprog som tysk og de skandinaviske, så der er lige et ekstra led i køden i koblingen til latin. Men det gør det jo meget mere spændende


http://en.wikiped...rit_origin


For lige at runde af, er der rigtig mange navne på thai, der ingeholder ordet "Sri"

Sisaket (Thai: ศรีสะเกษ), Hvor korrekt udtale ville have "r" med i "Si"

Samme gælder Si Ayutthaya Thai: พระนครศรีอยุธยา), korrekt udtale ville have "r" med i "Si"

Dette "Sri" (श्री,) er sanskrit og betyder hellig.

Sæt det sammen med लङ्का lankā, som betyder ø. Så gives betydningen af landet Sri Lanka (श्रीलङ्का ), hvis sprog jo oprinder i sanskrit
Redigeret af sudsakhon d. 25/12-2014 13:14
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
Spring til debat: