Se indlæg
 Udskriv debat
Familien Nørgaard i Thailand
Webmaster
Så er vi ankommet til orkidéernes land: "Thailand". Vi har været undervejs knap et døgn, og rejsen er gået supergodt, og har ikke føltes lang. Overalt er vi blevet mødt af smilende, søde og hjælpsomme mennesker. Pigerne behandles allerede nu som rockstjerner (som i Vietnam). Mange kommer med høje udbrud, når de ser dem, og kommer hen og rører ved dem og siger, de er søde og smukke.

Vi glæder os til at sove i rigtige senge i nat, da det ikke var meget søvn, det lykkedes os at få i flyveren i de meget akavede stillinger, vi nu engang sad i. Vi fik lige et glimt af det populære, tropiske rejsemål: "Phuket" på vej herned, hvor vi havde en mellemlanding, inden det gik mod Bangkok og Chiang Mai. Sjovt at gense den kæmpestore og pulserende lufthavn i Bangkok. Husker den tydeligt.

Det synes nu allerede som lang tid siden, vi var i det mørke, kolde, blæsende og regnfulde Danmark. Temperaturen her i Chiang Mai ved aftentide føltes så behagelig.

Julestemningen synes også allerede at være forduftet. Den fine danske jul erstattes af det ene usmagelige, farverige, plastikjuletræ efter det andet. Vi holder dog fast i julen ved at se: "Tidsrejsen", og har både advents- og julegaver m.m. med i kufferten.

Vi glæder os til for alvor at mærke sommervarmen i morgen, til at prøve poolen og til at udforske Chiang Mai, som vi endnu kun har set efter mørkets frembrud.

Synes allerede nu, at det er alt for fedt at være ude at rejse igen (;-)).

Familien Nørgaard er i Thailand og det har resulteret i en masse gode billeder og skriverier om familiens spændende oplevelser.

Man kan se billederne og læse om oplevelserne her:
- Familien Nørgaard i Thailand
Med venlig hilsen

Webmaster
Email: webmaster@dansk-thai.dk
Website: www.thailand-portalen.dk

Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det.
 
http://www.thailand-portalen.dk
birkedhoj
Altid rart med links til rejsebeskrivelser.
Flyver PE med THAI altid
 
Nero
Tak til familien Nørgaard, fordi i deler jeres billeder og spændende oplevelser med os.
Et kæmpe arbejde må det have været. Wink
 
Spring til debat: