Se indlæg
 Udskriv debat
Danske fødevarer hitter i Asien
Webmaster
Den Sydøstasiatiske økonomi boomer, og der er et enormt potentiale for at sælge flere danske fødevarer. Det kan ifølge miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, der i dag har besøgt en række danske virksomheder i Singapore, være med til at hjælpe en trængt dansk landbrugs- og fødevaresektor.

Korn, kiks, mejeriprodukter, svinekød og fjerkræ. Det er blot nogle af de fødevare- og landbrugsprodukter, som danske virksomheder og producenter med succes sælger til det sydøstasiatiske marked.

I alt sælger danske virksomheder for mere end 10 mia. kroner årligt til regionens 10 lande, men med en boomende økonomi er der potentiale til at sælge meget mere, da Sydøstasien i 2030 vil have en økonomi på størrelse med Indiens.

- Mange danske landmænd og danske fødevareproducenter er presset af faldende priser og ringe afsætningsmuligheder. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi få åbnet døren til nye markeder, så der kan sælges flere danske varer. Vi producerer i Danmark fødevarer af høj kvalitet under hensyn til miljøet, og kan vi sælge mere ude på vækstmarkederne, vil det skabe arbejdspladser i Danmark, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Han deltager i disse dage deltager i et eksportfremstød i Singapore, Indonesien og Malaysia og har i dag besøgt flere end 20 danske fødevarevirksomheder, der deltager i den førende fødevaremesse Food And Hotel Asia i Singapore.

Fredag deltager ministeren i Malaysia i en event med Kokkelandsholdet, der vil promovere dansk gastronomi og danske fødevarer.

Hos Dansk Industri, der repræsenterer en lang række fødevareproducenter, ser man gode muligheder i regionen.

- Markederne i Sydøstasien bliver mere og mere interessante for de danske fødevarevirksomheder. Købekraften er stigende, og folk efterspørger fødevarer af høj kvalitet. Fødevaremessen et Singapore er et af de steder, hvor vi kan vise, hvad vi kan, og den danske stand er i år dobbelt så stor som på sidste messe. Det er positivt, at ministeren bakker op om virksomhedernes indsats. Det kan give et yderligere skub ind på markederne i Sydøstasien, siger branchedirektør Ole Linnet Juul, DI Fødevarer.

Karen Hækkerup, der er administrerende direktør hos Landbrug & Fødevarer, ser ligeledes store muligheder i de sydøstasiatiske markeder.

- Alene i Indonesien udgør middelklassen 45 millioner, og tallet vokser år for år. Det er mennesker, der vil købe sikre fødevarer af den høje kvalitet, vi kan producere i Danmark. I andre af regionens lande som Malaysia er landbruget og følgeerhvervene under voldsom udvikling. Derfor er der også brug for dansk teknologi, avlsmateriale og knowhow, siger Karen Hækkerup.
  • ASEAN-landene er en sammenslutning af 10 lande i Sydøstasien (Thailand, Filippinerne, Indonesien, Malaysia, Singapore, Thailand, Brunei, Laos, Myanmar og Cambodja)
  • ASEAN-landene udgør samlet en af verdens mest dynamiske og samtidigt forskelligartede regioner
  • Som følge af den kraftige økonomiske fremgang ventes ASEAN-landenes andel af det globale BNP at stige fra 3,3 pct. i 2014 til 4,9 pct. i 2030. Dermed har regionen et BNP, der er på størrelse med Indiens
  • Mod 2030 forudses ca. 6,3 pct. at den globale vækst at stamme fra ASEAN
  • Kinas igangværende økonomiske omstillingsproces og lavere vækstniveau udfordrer ASEAN-landene, men giver også nye muligheder for at produktion og værdikæder for-skubbes mod ASEAN-regionen
  • Danmark eksporterede i 2015 for knap 11 mia. kroner til Sydøstasien, og vareeksporten steg i 2015 med 14 pct. i forhold til 2015
  • I et basisscenarie vil den danske vareeksport til ASEAN-landene kunne udgøre ca. 25 mia. kr. 2030. Potentialet vil dog være langt større, hvis danske virksomheder for alvor får fodfæste.

Læs nærmere på:
- Dansk Industri
- Miljø- og Fødevareministeriet
Med venlig hilsen

Webmaster
Email: webmaster@dansk-thai.dk
Website: www.thailand-portalen.dk

Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det.
 
http://www.thailand-portalen.dk
vandango
Gud fader bevares, svinekøds eksport til Thailand?

Noget af det allerbedste svinekød jeg nogensinde har spist er thailansk svinekød.
Håber aldrig at jeg ved en fejltagelse får købt dansk fabriksproduceret svinekød derude.
Sad
 
lek
vandango skrev:

Ja medicin og andre kemikalier gør en del med kødet.
heldigvis er noget af svineriet blevet forbudt... Men kalde det bedre end det Danske må bero på uvidenhed. Thailandsk mad er generelt en mega gift pose.
 
Webmaster
vandango skrev:

Gud fader bevares, svinekøds eksport til Thailand?

Noget af det allerbedste svinekød jeg nogensinde har spist er thailansk svinekød.
Håber aldrig at jeg ved en fejltagelse får købt dansk fabriksproduceret svinekød derude.
Sad

Du skulle prøve nogle danske sopatter i Thailand:
- I Thailand spiser de danske so-yvere
Med venlig hilsen

Webmaster
Email: webmaster@dansk-thai.dk
Website: www.thailand-portalen.dk

Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det.
 
http://www.thailand-portalen.dk
lek
Webmaster skrev:

vandango skrev:

Gud fader bevares, svinekøds eksport til Thailand?

Noget af det allerbedste svinekød jeg nogensinde har spist er thailansk svinekød.
Håber aldrig at jeg ved en fejltagelse får købt dansk fabriksproduceret svinekød derude.
Sad

Du skulle prøve nogle danske sopatter i Thailand:
- I Thailand spiser de danske so-yvere

Ja og kyllinge fødder er dyrere end kyllinge kød... Kick you
 
cesse

Du skulle prøve nogle danske sopatter i Thailand:
- I Thailand spiser de danske so-yvere

Har prøvet de smager en lille smule af lever men er ellers gode nok

p.s. de skal være fyldt med mælk
 
Spring til debat: