EU-Domstolen afsagde den 12. april 2016 dom i sagen Genc (C-561/14). Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har nu fastlagt dommens rækkevidde i forhold til dansk ret. Her beskrives betydningen for sager om familiesammenføring til børn i forhold til kravet om mulighed for vellykket integration.

Genc-sagen omhandler kravet om mulighed for vellykket integration i sager om familiesammenføring med børn og det forhold, at kravet kun stilles, hvis ansøgningen om familiesammenføring er indgivet efter en frist på 2 år regnet fra det tidspunkt, hvor den herboende forælder opfylder betingelserne for at få familiesammenføring med barnet (udlændingelovens § 9, stk. 16).

EU-Domstolen har fastslået, at integrationskravet ikke kan begrundes, når kravet kun finder anvendelse efter 2-årsfristen.

Dommens betydning for verserende og afgjorte sager
Verserende sager om familiesammenføring med børn
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og Justitsministeriet har på baggrund af dommen vurderet, at udlændingemyndighederne skal se bort fra kravet om mulighed for vellykket integration (udlændingelovens § 9, stk. 16). Det betyder, at kravet ikke vil blive stillet i verserende sager om familiesammenføring med børn – uanset barnets og den herboende forælders nationalitet. Det gælder alle verserende sager, hvor ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet inden den 31. maj 2016. (Læs mere herom i afsnittet nedenfor).

Udlændingemyndighederne vil i forbindelse med sagsbehandlingen vurdere, om de øvrige betingelser for familiesammenføring er opfyldt.

Afgjorte sager, hvor der er givet afslag på familiesammenføring med henvisning til kravet om mulighed for vellykket integration
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og Justitsministeriet har på baggrund af dommen desuden vurderet, at børn, som har fået afslag på familiesammenføring med henvisning til integrationskravet, kan få deres sag genoptaget. Det er vurderingen, at disse sager er afgjort på grundlag af en regel, som ikke har kunnet anvendes.

Kravet om mulighed for en vellykket integration blev indført den 1. juli 2004. Personer, der har fået afslag på baggrund af integrationskravet, og som har indgivet ansøgning om familiesammenføring efter denne dato, kan efter ønske få deres sag genoptaget og vurderet på ny. Det gælder uanset barnets og den herboende forælders nationalitet. (Bemærk, at kravet om vellykket integration i udlændingelovens § 9, stk. 16, tidligere fandtes i § 9, stk. 13).

Udlændingestyrelsen vil – i det omfang det er muligt – kontakte de personer, der har mulighed for at få vurderet deres sag på ny via deres herboende forælder og orientere nærmere om muligheden og fremgangsmåden for at få sagen genoptaget.

Der vil også snarest muligt blive oplyst nærmere om muligheden og proceduren for genoptagelse på www.nyidanmark.dk.

Der er derfor ikke behov for, at man på nuværende tidspunkt kontakter Udlændingestyrelsen og anmoder om at få sin sag genoptaget, hvis man mener sig omfattet af muligheden for genoptagelse.

Ansøgninger indgivet fra og med den 31. maj 2016 bliver omfattet af ny regel
Den 3. juni 2016 vedtog Folketinget et lovforslag, der indebærer, at 2-årsfristen afskaffes, men at kravet om mulighed for vellykket integration i øvrigt opretholdes.

Fremover skal alle børn over 8 år med en forælder i hjemlandet derfor opfylde integrationskravet, med mindre ganske særlige grunde taler imod.

Lovændringen, der forventes at træde i kraft den 10. juni 2016, vil gælde for ansøgninger, der er indgivet fra og med den 31. maj 2016, hvor lovforslaget blev fremsat.

Selv om man vel skulle tro, at vores to højeste retsinstanser ville tage udgangspunkt i de love, politikerne vedtager i overensstemmelse med Grundloven, synes en afgørelse, der måtte være i strid med Domstolen at bekymre mere end et brud på Grundloven.

Kim Ludvigsen skrev:

Og du brokker dig over at andre lufter farvede meninger?

Jeg vidste ikke umiddelbart, hvad DKA står for, så jeg læste troskyldigt den citerede tekst, men det stod dog ret hurtigt klart, at der er tale om et endog meget farvet, anti-fremmed indlæg, så mon ikke DKA står for Den Korte Avis?

Som jurist burde sådan noget her da skære i dit hjerte:

vandango skrev:
Det er da fløjt hamrende ligegyldigt hvad kilden er, hovedsagen er at det er rigtigt.

Hvis Sudsakhons tekst ikke er korrekt, bedes du dokumentere fejl/usandheder.

PS. glæder mig til at læse hvad du kommer frem til?

Kim Ludvigsen skrev:



Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt Sudsakhon har citeret korrekt, men om den tekst, han citerer, er korrekt. Og det er den ikke. Det er en meget farvet tekst, fyldt med vrøvl. Som fx at det skulle være i strid med grundloven, at man følger EU-domstolens svar på den fremsendte forespørgsel.

Med vrøvl i den kaliber er kilden yderst relevant.

Kim Ludvigsen skrev:

Og du brokker dig over at andre lufter farvede meninger?

Jeg vidste ikke umiddelbart, hvad DKA står for, så jeg læste troskyldigt den citerede tekst, men det stod dog ret hurtigt klart, at der er tale om et endog meget farvet, anti-fremmed indlæg, så mon ikke DKA står for Den Korte Avis?

Som jurist burde sådan noget her da skære i dit hjerte:

Som jurist burde sådan noget her da skære i dit hjerte:

Selv om man vel skulle tro, at vores to højeste retsinstanser ville tage udgangspunkt i de love, politikerne vedtager i overensstemmelse med Grundloven, synes en afgørelse, der måtte være i strid med Domstolen at bekymre mere end et brud på Grundloven.

Jeg vil altid tage skriverierne på denkorteavis med et gran salt.
Det er helt fint, at have holdninger i forskellige retninger, man skal bare vide at opslagene mere er partsindlæg, end egentlig seriøs undersøgende journalistik.

vandango skrev:

Kan du ikke blive mere konkret? jeg vil gerne have nogle facts?

sudsakhon skrev:

Jeg reagerer hvis der ikke er årsagssammenhæng i kritikken, således at der peges fingre og "the usual suspects" tillægges allehånde bebrejdelser, alene fordi man har et horn i siden på nogen.

Skulle nogen stadig være i tvivl om, hvilken magt EU-Domstolen til stadighed tiltager sig ved uden tøven at forkaste de love, der er vedtaget her i landet, må de nu have fået syn for sagn.

JohnBKK skrev:

Så lav dog den Grundlov om, hvor svært ka det være?????????

JohnBKK skrev:

Så lav dog den Grundlov om, hvor svært ka det være?????????

Kim Ludvigsen skrev:



Det er heldigvis ikke ret nemt. I modsætning til det land, som vi ellers beskæftiger os mest med herinde. Der skifter de jo næsten grundlov, som vi andre skifter undertøj. Er det ikke i gennemsnit hvert 4-5 år, de har fået ny grundlov?

Har de egentlig overhovedet skiftet/ændret grundlov efter en demokratisk proces, eller har det altid været efter, at den gamle er blevet skrottet i forbindelse med et militærkup?

JohnBKK skrev:

Kæden er da hoppet af Thomas, når du sammenligner med Stürmer, hvor meget eller lidt har du gået i skole?

EU-domstolen tiltager sig ikke mere magt, end vi giver den

Thomas72 skrev:



Det er ikke nemt at acceptere andres synspunkter, når man tror man har patent på hvad der er rigtig og forkert.