Se indlæg|
Dommer overser afgørende bold: - Det er en fadæse
|
|
| Webmaster |
Lagt på d. 05/06-2017 13:36
|
|
Superadministrator ![]() Antal indlæg: 6782 |
Badmintonekspert Jim Laugesen var på ingen måde imponeret over dommerpræstationen ved Thailand Open, da dommeren lavede en klar fejl. Det så ud til, malaysiske Goh havde slået et fremragende vinderslag fra baglinjen mod slutningen af andet sæt, da bolden gik i gulvet på modstanderens side, og han sammen med makkeren Lai stoppede op. Problemet var bare, at Thailands Sapsiree Taerattanachai skrabede bolden tilbage over nettet, og da kampens dommer ikke havde set, at bolden ramte jorden, så gik pointet fejlagtigt til thailænderne. - Bolden er i gulvet. Det er da en fadæse dommer, hvis du ikke kan se den. Den bouncer (hopper, red.) jo. Amen altså, hvad laver du deroppe, det er det eneste, du skal se på, lød det kontant fra badmintonekspert Jim Laugesen i kommentatorboksen rettet mod dommeren. Episoden skete ved 15-15 i andet sæt af Grand Prix Gold-semifinalen i Thailand Open, efter den malaysiske mixed double havde vundet første sæt med 21-19. Goh og Lai fra Malaysia burde da også have fået pointet, men da dommeren ikke så, bolden ramte gulvet, gik pointet til thailænderne Dechapol og Sapsiree. Det brugte de som afsæt til kort efter at sikre sig andet sæt med cifrene 21-19. - Så kan man diskutere, om det betyder noget eller ej. Det betyder noget nu, for det ender 21-19, og de har faktisk kun vundet 20 point, fulgte Jim Laugesen op. For ham var der heller ingen tvivl om, kampens dommer burde have set, at bolden var i gulvet, inden den blev slået retur. Også selvom det var med til at forvirre ham, at Thailands Sapsiree blot spillede videre og lod som ingenting. Læs nærmere om og se selv episoden på: TV2 Med venlig hilsen
Webmaster Email: webmaster@dansk-thai.dk Website: www.thailand-portalen.dk Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det. |
|
|
|
| Spring til debat: |








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 











