Se indlæg
 Udskriv debat
Stjålne engelske biler ender i Thailand
Webmaster
Biltyvene ved godt, at England og især London er et mekka for superbiler. Den seneste tid er der stjålet en stor mængde biler, som aldrig er fundet igen – indtil nu.

Ifølge den engelske avis, The Guardian, viser det sig nemlig, at mange af bilerne er smuglet til Thailand og solgt videre gennem luksusbilforhandlere.

I Thailand står Lamborghini højt på de riges ønskeseddel. Indtil videre er der beslaglagt 122 biler, hvoraf 32 af dem var Lamborghini’er. Derudover har været Porsche og dyre BMW’er også været eftertragtede i Thailand.

Det var britiske efterforskere, der ledte Thailands politi på sporet af de dyre biler, som var endt i Thailand. Da de thailandske myndigheder gik ind i sagen viste det sig, at sagen havde et langt større omfang end først antaget.

Det hele har været sat i system og blandt andet involveret toldere og eksklusive bilforhandlere i Thailand. Det er nemlig sådan, at superbiler er belagt med en ufattelig høj afgift i Thailand – omkring 328 pct.

En stribe importerede Lamborghini Aventador’s er på importerklæringerne angivet som den langt billigere Gallardo, hvilket har givet en enorm afgiftsbesparelse.

Læs nærmere om sagen på:
- Bil Magasinet
- The Guardian
Med venlig hilsen

Webmaster
Email: webmaster@dansk-thai.dk
Website: www.thailand-portalen.dk

Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det.
 
http://www.thailand-portalen.dk
Spring til debat: