Biologen Johannes Schmidt (1877-1933) er i den vide verden kendt som manden, der studerede ålens vandringer og afslørede, at dens gydepladser fandtes Sargassohavet.

Til gengæld er der ikke mange, der kender til Johannes' arbejde med alger – heller ikke blandt fagfolk inden for marin botanik.

Men det bliver der disse år lavet om på, idet Johannes Schmidts arbejde med giftige dinoflagellater, også kendt som furealger, er blevet yderst aktuel de senere år.

Johannes Schmidts allerførste ekspedition gik til Thailand. Schmidt var 1898 blevet færdig med sin magisterkonferens (om alger), og han må have gjort indtryk på sine lærere (bl.a. professor Warming), for det lykkedes at skaffe de nødvendige midler til Thailandekspeditionen fra Carlsbergfondet suppleret med statsmidler.

Unge Schmidt kunne herefter sammen med en anden biolog, zoologen Theodor Mortensen fra Zoologisk Museum, stige ombord på Østasiatisk Kompagnis (ØK) dampskib Siam på den godt tre måneder lange rejse fra København via Antwerpen, Southampton, Suezkanalen og Singapore til Siam, vore dages Thailand.

ØK støttede ekspeditionen ved kun at kræve halv betaling for rejse og ophold. Ved ankomsten til Thailand slog de to biologer sig ned på øen Koh Chang, som er beliggende i den østlige del af Siambugten.

Her fandtes en militær forlægning, som admiral Richelieu havde kontaktet for at arrangere indkvartering for de to, og som kunne fungere som base under opholdet.

Schmidt havde i sin ansøgning til Carlsbergfondet skrevet, at han ville arbejde med tre problemstillinger, alle botaniske: en undersøgelse af planteplankton (også planktonprøver samlet undervejs fra Danmark blev undersøgt), plantevegetationen på øen Koh Chang, samt de marine makroalger omkring øen.

De to biologer returnerede til Danmark i sommeren 1900, og Schmidt brugte tre år senere sit materiale til at forsvare en doktordisputats om mangroveplanter.

I en artikel i Botanisk Tidsskrift, udgivet af den botaniske forening i København i november 1901 med titlen 'Flora of Koh Chang, contributions to the knowledge of the vegetation in the Gulf of Siam', beskriver en række forfattere algerne i ferskvand og i havet.

Johannes Schmidt beskriver algegruppen marine dinoflagellater, kaldet Peridiniales.

De omfattede, hvad vi nu betragter som almindelige arter af en række kendte slægter, men derudover beskrev han en ny slægt, som han kaldte Ostreopsis, og døbte en af arterne Ostreopsis siamensis.

Ostreopsis betyder østerslignende, og cellerne af den nye slægt ligner da også en mini-østers ved at være næsten helt flade.

Schmidt konserverede sit materiale i formalin og beskrev kun den tykke cellevæg af celluloseplader, cellens indre kunne han ikke se.

Denne meget karakteristiske dinoflagellat blev herefter nævnt i bøger om alger i trekvart århundrede, uden at noget nyt blev rapporteret.