Se indlæg
 Udskriv debat
Medieaftalen
lincoln1242
Er der andre end mig, der har tænkt over at medieaftalen kommer til at ramme de udlandsdanskere, der har taget deres personfradrag med ud i verden?

Aftalens indhold er ret kortfattet, og man har tilsyneladende kun indregnet pensionister, blinde og svagtseende som dem, der får særregler for at undgå at de bliver ramt.

Men de danskere, der af den ene eller anden grund bor i udlandet, har fået deres personfradrag med sig, og måske er blandt dem, der bruger DRs tjenester mindst; de går fra at betale 0 kr. i licens til at få deres personfradrag beskåret ligesom alle andre i DK. Ikke engang som pensionist i udlandet går man fri, da det kun er pensionister med pensionstillæg, der vil få kompensation. Og der er ingen (ærlige) pensionister bosat i TH, der får pensionstillæg – alene fordi de har begået den helligbrøde at bosætte sig uden for EU.

Det er kun 2.500 kr. om året. Men det er mere princippet i at den danske stat pålægger udlandsdanskere en udgift for noget, de tidligere har været fritaget for, da de ikke har bopæl i DK. At tørre den slags individuelle udgifter af på personfradraget er noget af en glidebane. Hvad bliver det næste? At de skal betale dansk registreringsafgift af deres pickup og motosai, fordi man i DK afskaffer registreringsafgiften?

Så jeg fristes til at spørge, om der nogen der har erfaring med at råbe de folkevalgte op, og gøre dem opmærksom på, at der er en ret stor persongruppe, der - formentlig utilsigtet - bliver ramt af denne omlægning?

Jeg er ikke expat, men regner med at blive det en dag. Så det er med at smede mens jernet er varmt.
 
Kim Ludvigsen
Jeg forstår til fulde din argumentation, men du kan også vende den om: Udlandsdanskere har hidtil været friholdt for at betale til et fælles samfundsgode, som de burde have været med til at betale på lige fod med udgifter til børnehaver, skoler, veje og løn til politikerne.

Den overordnede debat er vel, om DR m.fl. bør betales fælles eller via en licens. Personligt har jeg altid ment, den burde betales fælles, fordi det er et fællesgode, og fordi det vil give store besparelser på administrationen.

Et vægtigt argument mod fællesbetaling er, at det vil åbne for (mere) politisk indblanding i mediebilledet. Den risiko kunne man måske minimere via forskellige tiltag, hvilket man dog har valgt ikke at gøre, fordi nogle politikere netop vil have muligheden for at påvirke medierne.
Mvh. Kim
Ferie i Thailand:
http://rejse-til-...
 
http://rejse-til-thailand.dk
lincoln1242
Jeg kan godt følge tanken om at DR er en del af alle de øvrige goder, som vi betaler til over skatten.

Men man har i aftalen bevidst sørget for at friholde pensionister m.fl. for at blive ramt af omlægningen. Bevidst eller ubevidst har man så valgt at udlandsdanskere pludselig også skal være med til at betale regningen.

Jeg skal ikke lægge skjul på at jeg helst var helt fri for at betale til DR; både nu og i fremtiden. Det bunder mest i kvaliteten i programmerne (eller manglen på samme), at 82% af programmerne er genudsendelser, og at DR meget tydeligt er, og altid har været, en venstreorienteret institution. Sidstnævnte er i øvrigt i strid med public service lovens § 10 om at de skal være upartiske.

Når jeg en dag hiver teltpælene op, så vil jeg være endnu mere ligeglad med DRs udsendelser end jeg er nu. Så vil jeg engagere mig i det land og samfund jeg kommer til at bo i. Desværre vil jeg fortsat skulle betale til DR. Men det er jo langt fra det eneste man som udlandsdansker skal betale til over skatten, uden at kunne få gavn af det, og ens rettigheder synes at fortabe sig, når man vælger at flytte udenlands. Man er ikke omfattet af sygehusvæsenet. Man mister i nogle tilfælde stemmeretten. Og skulle man finde på at vende hjem igen, så kan man ikke være sikker på at kunne få sin ægtefælle med sig.
 
handy
ja hvis vi skal betale via skatten som udrejst så må der vel også være et krav at alle udsendelser bliver tilgængelige også på en ip fra udlandet .
 
vandango
det er muligt med en vpn.
 
handy
vandango skrev:

det er muligt med en vpn.


det ved jeg det var mere sådan hvis skal betale på ligefod så skal vi vel også ha adgang på ligefod .

god dag .
 
Spring til debat: