
Øvet medlem

Antal indlæg: 143
|
Tur til Thailand i juli/august 2006
Det var min 6. tur til Thailand på 2 år. Min kone er thai og vi skulle nu besøge familien i en hel måned.
Vi glædede os begge to, og gensynsglæden var da også stor, da familien stod og ventede på os i Bangkok Airport.
Denne tur skulle være ren afslapning. De andre gange havde der været nok at se til med bryllup og alt det papirarbejde, der følger med, hvis man vil bo sammen i Danmark… Men – Sådan gik det ikke helt…
Min kone har 2 søstre. Denne ene var højgravid og skulle føde inden længe. Den fødsel glemmer jeg aldrig. Aldrig har jeg oplevet noget lignende.
Hun blev sendt frem og tilbage mellem hjemmet og hospitalet 4 gange, fordi véerne åbenbart ikke var store nok. Da det endelig lykkedes at blive indlagt, viste det sig at barnet vejede 5 kilo! Det blev så aftalt, at det skulle fødes via kejsersnit.
Da min svigerinde omsider lå på briksen, spurgte lægen om, hvor meget hun kunne betale??? Familien er ret fattig, men hun svarede, at hun jo måtte betale dét, det kostede. Dette svar var ikke godt nok for lægen. Han besluttede derfor, at barnet skulle fødes på almindelig vis.
Efter fødslen ville ingen fortælle om det var blevet en dreng eller en pige. Min svoger (barnets far) blev selvfølgelig sur og skuffet. 3 timer senere kunne vi så få lov til, at se det lille ny vidunder. Det var en pige… -Som nu var blevet anbragt i en kuvøse, fordi hun havde problemer med den ene arm, som var blevet beskadiget under denne ”kreaturfødsel”.
Min svigerinde var blevet anbragt på en slags opvågningsstue. Her lå der ca. 15-20 kvinder, som mest lignede ”en krig”. Helt overladt til sig selv. Sygeplejerskerne sad i et ”glasbur”, hvor deres egne børn også løb højrøstede rundt og legede med pc’erne…
Min svoger havde sparet lidt sammen, så hans kone kunne få en enestue med aircon. 1500 thb pr. døgn. Da hun blev overflyttet, skete det i en kørestol. Da vi ankom til enestuen blev hun bedt om, at kravle op i en høj seng. Min svoger spurgte sygeplejersken om, hvordan man sænkede sengen. Svaret var ”et viften med den ene hånd”. Kællingen var i øvrigt p…sur!
Det gik selvfølgelig galt. Efter en så hård fødsel, kunne min svigerinde ikke klare mere. Pludselig fik hun en kraftig blødning. SÅ blev sygeplejersken sgu da først rigtig sur! Hun tilkaldte en gammel kælling, som ikke ligefrem lignede det billede nogle har om smukke thaikvinder… Hun kom sjoskende med en svaber, og begyndte at vaske gulvet. Så blev der lagt et stykke blåt plastic på sengen, så min svigerinde ikke også kunne komme til, at ”svine” dén til…
Hendes sarong var nu ganske blodplettet. Men det var der ingen, der tog sig af. To dage senere havde hun stadig den samme sarong på…
Hun kom hjem efter 3 dage. Barnet kom efter 5. Min svoger havde forgæves forsøgt at få en forklaring af overlægen. Men fik kun svaret, at ”Nu skulle han jo ikke komme for godt i gang! Han var jo barnets far. Så var det hele også hans ansvar”. Fuldstændig ligeglad! Idioten var jo overlæge? Min svoger må ”nøjes med” at køre gravemaskine… Så han skulle endelig ikke komme hér og spille op…
Min eneste kommentar: Det var rædselsfuldt! Men det så flot ud med guldbogstaverne: H.M. Qeen Sirikit´s Hospital, Pattaya…
Min kone og jeg har snakket meget om, at flytte til Thailand en gang med tiden. Men nu er den ting sat på ”Ved Ikke”. Min kone vil helst bo i Danmark og så kunne skifte lidt mellem de to lande: Bliver man træt af det ene, kan man jo bare rejse hen til det andet… Selvom jeg er ”thaitosset”, må jeg give hende mere og mere ret.
Ja, undskyld. Det var ”en lang sang”. Jeg ved ikke om andre har oplevet noget lignende? Men jeg skulle lige ”have lidt luft”.
Mange hilsner
Novicen
Hvis dit liv var en film - Gad du så selv at se den i biografen?
|