Se indlæg|
dansk politi til thailand
|
|
| roald |
Lagt på d. 04/01-2007 21:42
|
|
Meget øvet medlem ![]() Antal indlæg: 873 |
kriminalassistent Henning Jensen fra Herning politi har valgt at skifte skrivebord, når han fra årsskiftet begynder som nordisk told- og politiforbindelsesofficer i bangkok. Sammen med en svensk kollega skal han fra kontoret på den svenske ambassade være bindeled mellem de nordiske told-og politistyrker og myndighederne i thailand, cambodia, laos, vietnam, og på filipinerne. Arbejdsopgaverne bliver forebyggelse og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, og det er typisk i sager om handel med kvinder til prostitution og i sager om smugling af narkotika. jeg skal modtage informationer fra politi- og toldmyndighederne i norden og derefter rette henvendelse til de relevante myndigheder i thailand, cambodia, laos, vietnam eller filippinerne , om de vil gå ind i sagen. Det samme gælder naturligvis også den modsatte vej, siger Henning Jensen (52) der ikke selv skal stå for efterforskningen af sagerne. Nu er gården ved Herning med 13 tønder land og en skov med pyntegrønt sat til salg, og han og hustruen skal begynde forfra i bangkok, hvor de har fået en lejlighed kun 5 min. fra hans arbejdsplads. 1. september stoppede Henning Jensen hos Herning Politi og blev overflyttet til Rigspolitiet i København, som har ansvaret for alle danske betjente ,der er udstationeret i udlandet. Her har Henning Jensen modtaget træning, som gør ham i stand til at bestride den noget anderledes opgave, og han har været rundt i alle afkroge af Rigspolitiet, så han kender organisationen, han skal til at arbejde for. Henning Jensen har også været på besøg i de nordiske lande, så de har fået sat et ansigt på, hvem de skal at kommunikere med. Endelig er der sproget, som han har set frem til at lære. Jeg har fået et 60 timers intensivt kursus i thai, siger han og fortæller, at det er et land med en meget formel og diplomatisk kommunikationsform. En anden stor forandring bliver, at der er seks timers tidsforskel om vinteren og fem timer om sommeren mellem thailand og danmark, men han tror ikke det får den store indflydelse på arbejdet. Jeg skal selv tilrettelægge mit arbejde, og normalt vil jeg have en arbejsdag på kontoret fra 8 til 17, siger Henning, som altså har valgt at skifte fra heden i jylland til heden i bangkok. Artikel er taget fra Herning Folkeblad |
|
|
|
| Spring til debat: |








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 










