
Begynder

Antal indlæg:
|
Khao Lak går sine helt egne vejeDiskoteker, go-go klubber og åbenlys prostitution er forbudt. Støjende jetski, liggestole og solparasoller samt påtrængende sælgere direkte på kysten er også forbudt. I stedet lægger Khao Lak vægt på natur, bæredygtig turisme, fred og ro og familieferie
CARSTEN A. ANDERSEN, 19.03.2007 |
Flere steder i Thailand er ved at udvikle sig til »pommes frites-boulevarder«, og f.eks. Pattaya vakler videre med sin beskyttelse af sexturismen, bl.a. salg af børneporno, som sælges helt åbenlyst af gadehandlere på de mest trafikerede shoppingsteder i byen.
Men Khao Lak. Dette flotte naturområde, som løber langs kysten til Andamanhavet omkring 100 km. nord for ferieøen Phuket, går sine helt egne veje. Her lægges vægt på natur, bæredygtig turisme, fred og ro og familieferie.
Sexturisme i form af støjende diskoteker, go-go klubber, åbenlys prostitution og påtrængende natklubber er forbudt. Har man den slags lyster på sin ferie, er der masser af tilbud i Phuket. Støjende jetski, liggestole og solparasoller samt forretninger og påtrængende gadesælgere direkte på kysten er også forbudt. I stedet lægges vægt på naturoplevelser, vandringer, strandbesøg, fordybelse samt flodsejlads, og på den nærliggende Similan Island er der nogle af de bedste dykkermuligheder i hele Thailand.
Tsunamien
Tsunamien i december 2004 var uhyggelig hård ved Khao Lak. Et af de værst ramte steder i Thailand. Omkring 4.000 mennesker omkom i flodbølgen.
Store områder med hoteller og huse til lokalbefolkningen blev lagt øde. På grund af bureaukrati og manglende penge fra centralregeringen i Bangkok var byggeriet lang tid om at komme i gang. Nu bygges der på livet løs, og store dele af området er allerede funktionsdygtigt.
Allerede sidste år åbnede luksushotellet Le Meridien som det første fem-stjernede hotel igen, selv om hotellet var klar over, at det første år ville have en belægningsprocent på bare 40 procent.
Denne vinter er bl.a. Star Tour på banen med de første danske chartergæster til Khao Lak. Først næste vinter ventes antallet af turister at nå op på samme niveau som før tsunamien.
I mellemtiden er der sat store varslingsstationer op, som med høje hyletoner kan advare turister og befolkningen, hvis der skulle komme en ny flodbølge. Overalt i området ser man skilte med hvad man skal gøre i tilfælde af en ny tsunami. Men turistfolk vil gerne have disse skilte væk, for at tutister og lokalbefolkningen ikke hele tiden skal mindes om den tragiske ulykke.
Gåtur i timevis
De lokale myndigheder har brugt tsunamien til at give området et løft. Ingen af de småforretninger og boder som lå for tæt på vandet, får lov til at blive genopført samme sted. De skal ligge i passende afstand fra stranden.
Regeringen har også aktivt prøvet at påvirke hotelselskaber til at gå op i kvalitet, så nogle rigtig dejlige og helt moderne hoteller med høj arkitektonisk kvalitet og højt serviceniveau nu ligger i Khao Lak.
Men trods den store byggeaktivitet og de mange nye hoteller er det største aktiv de næsten 30 km. uberørte strande. Strande, hvor man kan tage på udflugt med sin familie og føle, at man har hele stranden for sig selv, eller gå en tur i timevis og kun møde få mennesker på sin vej.
taget fra bt.
http://rejseliv.d...:aid=30606
|