Se indlæg|
Tyrkiet "eksperten"
|
|
| tuktuk |
Lagt på d. 04/04-2007 09:19
|
|
Meget øvet medlem ![]() Antal indlæg: 540 |
Tyrkiet Eksperten er igen i år det rejseselskab, der har fået flest klager. Og ikke nok med det: De utilfredse kunder får ret i langt de fleste sager. 'Hotellet var ikke færdigbygget', 'Kloaklugt udefra', 'den beskrevne sø var udtørret', 'værelserne henlå i mørke i en kælder'. 'Guiden var væk...' Det er bare et lille udpluk fra rædselslisten over dårlig service og en chartervirkelighed, der ikke stemte overens med paradis-billederne i kataloget. B.T. har indsamlet og gennemgået de 347 klager, der sidste år blev behandlet i Rejseankenævnet. I forhold til året før er der tale om en stigning på små 100 klager. Og for andet år i træk indtager Tyrkiet Eksperten den meget lidt attraktive førsteplads på listen over de rejsearrangører, der ikke alene har fået flest klager. Men nok så vigtigt, så har klagerne fået ret i langt de fleste sager. Rejseankenævnet har behandlet 50 klager over Tyrkiet Eksperten, og i 37 af tilfældene fik klageren helt eller delvist medhold. Tsunamien får skylden Informationschef i Tyrkiet Eksperten, Michael Klose: - Nu har jeg ikke selv set statistikken. Men mit umiddelbare bud er, at vi sender knap 120.000 mennesker afsted om året, og derfor har vi flere klager end et selskab, der kun sender 8.000 afsted. Mit andet bud på en forklaring er tsunami-tingen derude. De sager er vist nok først blevet afgjort sidste år, så det kan også spille ind i tallet. Dårlig service B.T. kan imidlertid oplyse, at der ingen reference er til flodbølge-katastrofen i klagesagerne over Tyrkiet Eksperten. Derimod er der tale om forsinkelser, dårlig service og en række af tilfælde, hvor kunden er blevet indkvarteret et andet og dårligere sted end lovet. Også i sammenligning med andre store bureauer, der sender lige så mange eller flere gæster afsted på charterferie, topper Tyrkiet Eksperten. - Det er jo aldrig rart at få klager, men jeg har dårlig tid lige nu, for jeg har et forsinket fly fra Thailand fuld af passagerer, som jeg skal tage mig af, lyder det i mobilen fra Michael Klose, der ikke så sig i stand til at vende tilbage til B.T. med yderligere forklaringer på den kedelige rekord. De 347 klagesager, der nåede igennem Rejseankenævnet, kan virke som et ganske lille antal i sammenligning med, at der var 1,1 million danskere, der sidste år købte en rejse til udlandet. Men så enkel er virkeligheden ikke. Toppen af isbjerget - At få en klage i Rejseankenævnet er det sidste, en rejsearrangør ønsker sig. Ikke alene er det dyrt at tabe sagerne, det kan også give dårlig omtale. Så antallet af klagesager, der når så langt som til Rejseankenævnet, er kun toppen af isbjerget, siger Jan Vendelboe, der er formand for Foreningen af Danske Rejsearrangører. Ifølge B.T.s kilder i rejsebranchen klager op til to procent af kunderne over deres rejsearrangør. Det vil sige, at der hvert år er omkring 20.000 rejsegæster, der er utilfredse med den vare, de har købt. - Vores målsætning er at få antallet af klager ned på én procent, siger Jan Lockhart, direktør i Apollo Rejser. Hans selskab slap med seks klagesager i Rejseankenævnet sidste år, og kun i to tilfælde fik klageren medhold. - Det kommer ikke bag på mig, at Tyrkiet Eksperten topper listen over klager. De har mange gæster, fordi de er billige. Men folk finder jo så åbenbart også ud af, at de ikke altid får, hvad de bliver lovet, siger Jan Lockhart. Sakset fra BT. det kan være de skal holde sig til Tyrkiet ??? |
|
|
|
| Korat |
Lagt på d. 04/04-2007 10:43
|
![]() Øvet medlem ![]() Antal indlæg: 121 |
Det ser ikke ud til at tyrkiet Eksperten bliver arbejdsløse lige med det samme hvis man skal tro Ekstra Bladets afstemning d.29marts-2007 hvor 64% af læserne stadigvæk vil rejse med dette selskab. man kan se afstemningen nede til højre på EB: http://ekstrablad...285364.ece mvh korat tja hvad kan jeg sige thailand er som kvinder får man først begyndt så er det umuligt at stoppe igen...
|
|
|
|
| tuktuk |
Lagt på d. 04/04-2007 11:06
|
|
Meget øvet medlem ![]() Antal indlæg: 540 |
tjaaae det forstår man jo ikke ?? |
|
|
|
| Korat |
Lagt på d. 04/04-2007 11:43
|
![]() Øvet medlem ![]() Antal indlæg: 121 |
bare det er billigt så sælger det,jeg kender det alt for godt fra min egen branche som turist chauffør hvor kunden ikke vil betale noget for bussen men kun vil betale for en gammel udslidt volvo som har kørt rutebil før i tiden som kan købes for 75.000/150.000 kroner på en bus aktion,når så bussen kommer forventer de at der kommer en ny turistbus til 3-5 millioner kroner,det er typisk dansk tanke gang. jeg skal nu heller ikke nogen steder med tyrkiet eksperten,man får hvad man betaler for = nul service. for ca.12-13 år siden hed tyrkiet eksperten "Sultan Rejser" men gik konkurs pga.for mange klager,de startede så op igen som tyrkiet eksperten med stort set de samme personer bag ved det hele,men med en ny penge mand. det har altid været billigt at rejse med dem,men kunde service kender de ikke til i dette selskab. mvh korat tja hvad kan jeg sige thailand er som kvinder får man først begyndt så er det umuligt at stoppe igen...
|
|
|
|
| Spring til debat: |








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 












