. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 
Nyheder
Se indlæg
 Multilingvale vielsesattester
|
|
| Bent Jensen |
Lagt på d. 26/12-2007 21:55
|
 Øvet medlem  Antal indlæg: 199 |
Ikke så få danskere indgår ægteskab over grænserne på danske rådhuse. Senere får ægteparret ofte brug for at dokumentere ægteskabet i den fremmede ægtefælles hjemland. I så fald må de lade vielsesattesten oversætte til det pågældende lands sprog. Oversættelsen skal helst foretages af en statsautoriseret translatør, hvorefter originalen og oversættelsen skal legaliseres af det danske udenrigsministerium. Dog er der nogle lande, hvor kravet om legalisering er bortfaldet gennem gensidig aftale mellem, landene. Desværre er Thailand ikke et af disse lande. Legalisering betyder kun en bekræftelse af underskriftens ægthed. Udenrigsministeriet bekræfter, at vielsesattesten bærer den kompetente, vielsesforrettende borgmesters underskrift, eller at skilsmisseattesten bærer den kompetente amtsfuldmægtiges underskrift. I en del fremmede lande foretges leglisering af en notar. Jeg er ikke klar over, om vi i Danmark stadigv;k har denne institution. De har den i Tyskland, men ikke i Thailand. Legalisering indebærer ikke nogen stillingtagen til oversættelsens rigtighed. I Danmark har vi statsautoriserede translatører, der kan klare de nemme sprog (kaldet erhvervssprogene). For at blive translatør i de nemme sprog (engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk og russisk) skal man tilmelde sig universitetet og studere til noget, der kaldes cand. ling. merc. Når man har gjort det, kan man få translatørkommissionen til at give én bestalling som translatør i en kombination af det pågældende sprog og dansk. Derimod har vi i Danmark ikke translatører til de eksotiske sprog, f.eks. thai. Det hænger sammen med, at man godt kan studere disse sprog inden for undervisningsinstitutionernes mure i Danmark og opnå SU-udbetalinger, men man kan ikke lære sprogene på det brugerniveau, der helst skulle være tale om for en translatørs vedkommende. Det kræver lang tids aktiv ophold i det land, hvor sproget er udbredt, og den translatørstuderende skal aflægge eksamen for Translatørkommissionen, der nedsætter et eksamensudvalg, når nogen meder sig og betaler et gebyr på 10.000 DKK. Jeg har altid undret mig over berettigelsen af det gebyr. Det forekommer mig, at da den translatørstuderende ikke har belastet undervisningsetablissementet, men har forberedt sig selvstændigt, har han sparet det offentlige for en bunke udgifter, hvorfor det i stedet burde være det offentlige, der udbetalte den translatørstuderende en bonus på f.eks. 20.000 DKK, i hvert fald hvis han bestod. Dog har Danmark en enkelt statsautoriseret translatør i arabisk. Men han blev ifølge dagspressens oplysninger bortvist af Østre Landsret i en narkotikasag for nogle år tilbage, da nogle tilstedeværende ikke-statsautoriserede tolke sagde, at hans tolkning langtfra var fuldstændig. Det skal her siges, at simultantolkning mellem eksotiske sprog og dansk er et yderst kvalificeret arbejde, hvis det skal ske tilfredsstillende. Formelt set er det også muligt at blive translatør på grundlag af en relevant eksamen aflagt på et udenlandsk undervisningsetablissement, men Translatørkommissionen er utilbøjelig til at udstede bestallinger på dette grundlag, fordi man har dårlige erfaringer hermed. Da oversættelse kan være ret kostbart, selv om der med vielsesattester er tale om de samme enslydende standardtekster, der har været oversat tusindvis af gange, har nogle kommuner, bl.a. København og Kastrup, multilingvale vielsesattester, som indeholder teksten oversat til vist nok fem forskellige europæiske sprog. Hvis man har en multilingval vielsesattest, vil yderligere oversættelse sjældent være nødvendig. For nogle år tilbage henvendte en thailandsk enke sig til mig med en vielsesattest fra Københavns Kommune, som hun ønskede oversat til engelsk. Der var tale om en multilingval vielsesattest for et østrigsk-thailandsk ægtepar med bl.a. engelsk oversættelse, så jeg forstod ikke, hvorfor den skulle oversættes. Men det skulle den, så det gjorde jeg. Det var nemt nok, da jeg kun behøvede at kopiere den eksisterende engelske tekst. Et par dage senere kom enken tilbage og sagde til min forbløffelse, at de havde nægtet at legalisere oversættelsen på den danske Bangkok-ambassade. Hun havde talt med en thailandsk ambassadeansat. Denne havde sagt, at legaliseringen skulle foretages enten af den thailandske ambassade i København eller af den østrigske ambassade i Bangkok. Men jeg var ikke det fjerneste i tvivl om, at legaliseringen skulle foretages at den danske ambassade, da vielsesattesten var udstedt af en dansk myndighed, og at den thailandske ambassademedarbejder måtte være håbløst inkompetent til sit arbejde. Enken havde også allerede brugt en bunke penge på at ringe til den thailandske ambassade i København og henvendt sig på den østrigske ambassade i Bangkok. Begge steder havde hun fået oplyst, at legaliseringen skulle foretages af den danske ambassade. Enken og jeg gik så sammen ned på den danske ambassade for at genfremsætte anmodningen om legalisering. Det var varmt, og jeg svedte ad h...... til. Jeg kom til at tale med en dansk ambassadeansat. Hun spurgte, hvad sagen drejede sig om. Jeg sagde, at sagen vist nok i sidste omgang drejede sig om, at enken skulle opnå en enkepension efter sin østrigske mand, men at dette var legaliseringssagen uvedkommende. Hun forsvandt derefter en tid med vielsesattesten og oversættelsen, hvorefter hun kom tilbage og sagde, at hun var enig med hendes thailandske kollega i, at legaliseringen skulle foretages af enten den thailandske ambassade i København eller af den østrigske ambassade i Bangkok. ”Jeg er ikke den østrigske ambassade,”, sagde hun pædagogisk. Jeg sagde ikke noget. Jeg var ikke det fjerneste i tvivl om, at legaliseringen skulle foretages af den danske ambassade. Så stod vi et minuts tid og kiggede på papirerne uden at sige noget. Så kom damen øjensynligt i tvivl og sagde, at jeg kunne lade papirerne ligge, så ville man se på, om man alligevel kunne legalisere dem. Den følgende dag ringede jeg til Tove Vihlborg Andersen på ambassaden. Hun sagde, at man havde legaliseret papirerne, og at enken kunne afhente dem på ambassaden. Danmark har som sagt ikke nogen statsautoriseret translatør i thai, og på grund af det problematiske forhold mellem Danmark og Thailand får vi heller ikke nogen. Danske translatørstuderende kan ikke få de thailandske myndigheders tilladelse til at opholde sig i Thailand længe nok til, at de kan forberede sig til translatøreksamen i thai. Det er til skade både for Danmark og Thailand og ikke videre hensigtsmæssigt for de 140.000 danske turister, der hvert år besøger Thailand. Men det er myndighederne for dumme til at se. Den danske Bangkok-ambassade har derfor heller ikke nogen statsautoriseret translatør i thai, men Tove Vihlborg Andersen, som jeg talte med, er gift med en thailænder. Jeg er glad for, at jeg fik hjulpet den thailandske enke med at opnå enkepension til trods for, at man på den danske ambassade ikke vidste, hvad legalisering var for noget. Jeg spildte en dag på det. Gad vide om jeg selv kan få pension. Med venlig hilsen Bent Jensen |
|
|
|
| Spring til debat: |
