Foto- og video-albummene indeholder billeder og videoer af interesse for brugerne på Thailand
Portalen. Fotoalbummet er på hele 4248 billeder, blandt andet med billeder fra begivenheder
og arrangementer.
Thailand Portalen anvender cookies til at huske dine indstillinger. [Læs nærmere omkring sidens cookies].
Klik venligst på Accepter Cookies for at acceptere sidens cookies.
Mobilorm skjuler sig bag porno
Dukker der filnavne som beauty, love eller sex op på din mobil, skal du sige nej. Der er nemlig en mobilvirus på færde.
Ormen kaldes Beselo af sikkerhedsfirmaet F-Secure. Den spredes via MMS og Bluetooth. De sidste tre bogstaver på filen - altså filendelsen - er maskeret, så ejeren af mobilen tror, at det er et billede eller en mp3-fil.
Filerne hedder: beauty.jpg, sex.mp3 og love.rm.
Hvis du prøver at åbne filen, genkender telefonen filen som en installationsfil og åbner et installationsprogram og går i gang.
Sig nej
Hvis du har en Symbian S60 telefon (Symbian er styresystemet i mere avancerede mobiltelefoner for eksempel smartphones fra Nokia eller Sony Ericsson), og du modtager en mediefil, så sig nej, hvis dit installationsprogram åbnes og går i gang med at installere filen.
Der er ingen grund til, at en billedfil skal bruge installationsprogrammer på Symbian platformen. Så hvis en billed- eller lydfil ikke bare afspilles med det samme, er det noget andet, end det udgiver sig for at være.