Foto- og video-albummene indeholder billeder og videoer af interesse for brugerne på Thailand
Portalen. Fotoalbummet er på hele 4248 billeder, blandt andet med billeder fra begivenheder
og arrangementer.
Thailand Portalen anvender cookies til at huske dine indstillinger. [Læs nærmere omkring sidens cookies].
Klik venligst på Accepter Cookies for at acceptere sidens cookies.
Hackere misbruger Facebook og MySpace
02. feb. 2008 17.33 Indland
Hackere har fundet en måde at udnytte de to populære hjemmesider Facebook og MySpace , og du kan være i farezonen, hvis bare du har lagt dit eget billede på din profil. Når man gør det, så bruger man automatisk en kode, som hackere nu er begyndt at misbruge, oplyser P3 Nyheder.
- Det er ekstremt simpelt at misbruge. Man indlejrer en kode på en hjemmeside, og så lokker man almindelige brugere af Facebook eller MySpace til at besøge den webside, siger Peter Kruse, der er virusanalytiker i IT-sikkerhedsfirmaet CSIS.
Højrisiko sårbarhed
- Der kan trækkes data ud fra den pågældende PC. Hvis du befinder dig i en virksomhed, kan der trækkes følsomme data ud af firmaet. Der kan trækkes digtale signaturer, der kan trækkes informationer om netbank - alt tænkeligt, siger han.
Herhjemme har der allerede været to forsøg på misbrug, og fordi så mange mennesker bruger de to hjemmesider, så kalder Peter Kruse problemet for "højrisiko sårbarhed".
Men der er formentlig hjælp på vej: - Vi forventer, at både Facebook og MySpace i løbet af få dage frigiver en rettelse som korrigerer dette hul. Så er det meget vigtigt, at brugerne sørger for at få den opdatering installeret, siger Peter Kruuse.
Skrevet af: P3 Nyheder
quickmouse
>> Alt, hvad jeg kan lide, er enten ulovligt, umoralsk eller fedende. <<