Se indlæg
 Udskriv debat
Thailand-rejser bliver købt halvandet år før afrejse
Turkis-blåt hav. Træ-hytter direkte på kridhvide sandstrande. Og thai-mad der får smagsløgene til at drømme søde drømme. Danskerne har for alvor fået øje på Thailand som vinterrejsemål, og det har fået Star Tour til allerede nu at åbne for salget af rejser til landet til næste vinter og sende vinterprogrammet 2009 på gaden.

- Vi har aldrig før åbnet op for salget så tidligt, men vi gør det nu fordi folk spørger efter det. Thailand er de senere år buldret derudaf som danskernes absolut favorit oversøiske drømmerejsemål, og for at være helt sikre på at kunne komme af sted til det ønskede hotel på den ønskede dato, bestiller folk altså gerne mere end et år inden de skal rejse. Det er helt nye toner i vores branche, siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour, der er den største udbyder af ferierejser til Thailand herhjemme.

Programmet for næste vinter tilbyder blandt andet fire helt nye koncepthoteller for børnefamilierne, Blue Village Exotic på Phuket, Koh Lanta og i Khao Lak. Og børn får op til 50% rabat.

- Det er en markant tendens at flere og flere børnefamilier tager til Thailand på ferie i vinterhalvåret, og det gælder for dem, som for alle andre, at når man tager hele vejen til Thailand, så vil man bo rigtig godt. Derfor har vi virkelig finpoleret vores hotelprogram for næste vinter, sådan at vi kun tilbyder det allerbedste, fortæller Stig Elling.

[url]
http://www.rejsel...er-afrejse [/url]
 
Spring til debat: