Se indlæg
 Udskriv debat
Ludomaner
Sasi
Medicin kan hjælpe ludomaner

Lovende resultater fra århusianske forskere kan blive første skridt til
medicin mod ludomani. Det vil forbedre og forkorte behandlingen af nogle ludomaner.

4. februar 2008, 14:55

Den store gevinst på travbanen eller en heldig pokerhånd kan give en lykkerus. Men for nogle også en afhængighed af spil og mere rus.

Nu viser et århusiansk forskningsprojekt lovende resultater og kan være første skridt til medicin mod ludomani.

- Vi prøver at finde ud af, hvad der sker inde i hjernen hos folk, der spiller, og vores pilotstudier viser, at en del af ludomanerne formentlig kan hjælpes med medicin, siger lektor Arne Møller fra Århus Universitetshospital til Ritzau.

Han understreger, at medicinen ikke kan erstatte terapi, men hjælpe i et terapeutisk forløb mod ludomani.

- Det er et meget spændende grundforskningsprojekt. Kan man finde medicin, der reducerer kroppens belønningssystem, samtidig med terapeutisk behandling, så kan det være en rigtig virksom hjælp for nogle af dem, der spiller for meget, siger Michael Jørsel, leder af Center for ludomani i Odense. /ritzau/
 
Spring til debat: