kvindemin skrev:
hej bamsemand, jeg håber ikke, det er et svar du har tænkt særligt længe over? i så fald, kan du vente til imorgen , hvor min net-forbindelse er bedre, så skal jeg komme efter dig det er virkeligt noget værre sludder du skriver

Pierre Maina lå stadig i sin sovepose, da de første skud omkring kl. 7.45 gav genlyd gennem Nang Pa La-bjergpasset på grænsen mellem Kina og Nepal.

Han skyndte sig i tøjet og løb ud af teltet for at finde ud af, hvad der foregik. Og han blev hurtigt klar over, at det ikke var laviner, der blev løsnet op for.

»Vi ser en masse kinesiske soldater, der løber rundt på Moræne-gletsjeren og skyder mod en tibetansk karavane. Én tibetaner falder og rejser sig ikke igen. Senere finder vi ud af, at der er otte dræbte«, fortæller den unge dansker, der stadig er dybt rystet ovenpå episoden, der udspillede sig den 30. september.

To dræbte teenagere
Pierre Maina var en del af en dansk ekspedition, der netop er vendt hjem efter at have besteget verdens sjettehøjeste bjerg, Cho Oyu, på 8.201 meter.

Og ekspeditionens fire medlemmer så ofte tibetanske karavaner, der krydsede passet. Men denne gang gik det altså galt. Næsten ingen tibetanere har lov til at krydse grænsen til Nepal, og bliver nogle af dem afsløret i at gøre det alligevel, bliver de straffet.

Ifølge Pierre Maina var to af de otte dræbte teenagere. Men karavanens omkring otte småbørn blev dog ikke skudt ned. De blev derimod i samlet trop ført bort i retning af en uvis fremtid.

I løbet af den næste dag kom flere soldater til. De var øjensynligt af højere rang og gik rundt på gletsjeren og inspicerede ligene.

»De tog billeder af dem og smed dem derefter ned i gletscherspalterne. Det er åbenbart sådan, begravelserne foregår på de kanter«, fortæller Pierre.

Gemte sig et døgn
Under skyderierne fandt et rædselsslagent karavanemedlem frem til den danske lejr og gemte sig i toiletteltet, hvor han gravede sig halvt ned mellem de 40 til 50 kilo tunge granitsten og dækkede sig bag den fyldte toiletspand.

Ekspeditionens lokale køkkenfolk ville ikke kendes ved flygtningen. Først dagen efter lykkedes det at lokke den skrækslagne og forfrosne tibetaner frem fra sit skjul og hjælpe ham videre.

»Vi havde en rumænsk kameramand med, der var meget hjælpsom. Han gav ham tøj og mad, men vi aner ikke om det lykkedes manden at slippe forbi kinesernes massive patruljering«, siger Pierre Maina.

På vej til Dalai Lama
Tibetanerne var på vej over passet til Nepal for at komme videre til Indien og besøge deres åndelige leder Dalai Lama. Eller besøge er måske så meget sagt, for tibetanere, der når så langt, vender sjældent tilbage til Tibet, der har været under håndfast kinesisk besættelse siden 1950.

Ud af de oprindeligt seks millioner indbyggere er det lykkedes over 130.000 at flygte til Nepal og Indien, og den tibetanske eksilregering arbejder på højtryk for at hjælpe de mange flygtninge til en ny tilværelse.

Dalai Lama har for mange år siden opgivet kravet om selvstændighed og er i dag fortaler for tibetansk selvstyre under kinesisk overhøjhed.

Men Kina har afvist enhver forhandling, indtil Dalai Lama erklærer, at Tibet er en uadskillelig del af Kina.