Begynder
Antal indlæg:
|
http://tgt.dk/gui...ndreoejne/
Martin Miehe-Renard og familien fandt den indre ro på deres rundrejse i Thailand.
Ni ugers rundrejse i Sydøstasien, og familiens eneste plan var ikke at have nogen planer.
Sådan lød udfordringen for Martin Miehe-Renard og Karin Jagd, da de i december sidste år sammen med deres tre børn satte kursen mod Thailand, Cambodja og Vietnam.
Familien ville have tid til at nyde hinanden og til at ændre planer undervejs.
Denne tur er den længste af de mange rejser, familien har været på. De har i lang tid drømt om at rejse i et helt år, men har tvivlet på, om de kunne finde ud af at være væk i så lang tid. Rejsen til Asien var derfor en slags test:
r1;Vi var spændte på, om vi ville længes hjem, men det gjorde vi overhovedet ikke. Da vi havde rejst i en måned, troede vi, at de ni uger ville være meget passende, og at vi så havde lyst til at komme hjem igen. Men vi kunne sagtens have rejst i mange flere måneder,r1; siger Karin.
Martin og Karin karakteriserer sig selv om luksus-backpackere. De bor ikke på dyre hoteller, men heller ikke på de billigste backpacker-hostels.
På turen lejede de ofte scootere, når de ville ud til de små landsbyer, og hvis de ville have et hurtigt overblik over en by, fik de en tuk-tuk-chauffør til at køre sig rundt i et par timer. I Vietnam kørte de ofte i bus, og i Thailand lejede de en bil og kørte 3500 kilometer på to uger. Flere gange tog de indenrigsfly for at slippe for alt for lange busture.
Familien er meget åbne, når de rejser, og falder ofte i snak med lokalbefolkningen. Især familiens yngste åbner døre. 9-årige Sally er med sit lyse hår og åbne sind en rigtig 'gate-crasher', og det gør det endnu nemmere at komme ind på livet af folk.
Thailand for 6. gang
Martin Miehe-Renard og Karin Jagd har været i Thailand fem gange tidligere. På de andre rejser har de primært rejst i det sydlige Thailand og kun i højst to uger.
r1;Vi har tabt vores hjerte til Thailand. Det er kombinationen af den venlige befolkning, mentaliteten, kulturen, maden, naturen og klimaet, der fascinerer os,r1; siger Martin.
Familien forelskede sig på denne rejse så meget i området omkring Chang Rai i det nordligste Thailand, at de nu er i gang med at få bygget et lerhus på en bjergskråning. Her vil de tage til fra tid til anden for at finde indre ro, og Martin vil skrive her.
Området har udsigt over Burma og de første af Himalayas bjerge. Karin beskriver stedet som næsten uvirkeligt:
r1;Det ligner noget, nogen har tegnet, så smukt er det. Det sted var højdepunktet på hele vores rejse,r1; fortæller Karin.
Heller ikke Martin kan få nok af 'deres' sted:
r1;Der hviler en magisk stemning på det bjerg. Jeg føler, at roen sænker sig over mit sind, når jeg ser ud over de bjerge og dale. Jeg har en urolig sjæl, og når den finder ro, er det noget, der gør indtryk,r1; fortæller Martin.
Fandt kulturen i templer
Familien fandt ud af, at den bedste måde at opleve den thailandske kultur på var at opsøge ceremonier i templerne. Asiaterne bruger templerne meget uhøjtideligt, og familien opdagede, at bare de huskede at tage skoene af, så var der ikke så mange andre regler, de skulle overholde. De følte sig altid velkomne.
r1;Templerne er ikke museer, de fleste af dem er i brug, og der er virkelig gang i den med messer og ceremonier. Et besøg i et tempel er et besøg i en levende kultur, der sker lige foran øjnene på en. Vi begyndte at se os om efter templerne, når vi kom til en ny by,r1; fortæller Martin.
I Thailands gamle hovedstad, Ayutthaya, kom familien tilfældigvis ind i et tempel, hvor der var en stor ceremoni i gang. Folk stod og kastede meterlange, orange klæder op på et stillads, hvor andre foldede klæderne ud over en høj buddhafigur.
De store stykker stof hang fra buddhaen og ned over de mennesker, der deltog i ceremonien. På den måde blev de velsignet, fordi de var forbundet med buddhaen. En ung thailænder hev Sally med ind under stoffet, og pludselig var hele familien en del af ceremonien.
r1;Ceremonierne er på en måde meget naivistiske. Det er en meget enkel måde at angribe tingene på, men vi følte os faktisk gladere og lykkeligere, da vi kom ud af templet efter den ceremoni,r1; fortæller Karin.
Det er især Thailand, der har gjort så stort et indtryk på familien, at de vender tilbage dertil gang på gang. Men også Vietnam og Cambodja var for dem spændende rejsemål.
Fødder skåret til blods
I Vietnam lejede de flere gange en scooter og kørte ud til små landsbyer. Det var på en af disse ture, at Martin fik sine fødder skåret til blods.
På et marked mødte de nogle damer, der tilbød fodbehandlinger. Karin og Sally kom ind i en kabine sammen, og de fik ordnet fødderne uden problemer. Martin kom ind i en anden kabine:
r1;Damen her skar mine fødder helt til blods. Men til at starte med var jeg så autoritetstro, at jeg ikke gjorde modstand. Men da jeg så, at der pludselig var blod over alt, skreg jeg "what are you doing?r1;, mens jeg fløj op. Damen flygtede, og det viste sig, at hun havde været meget fuld,r1; fortæller Martin.
Især Hoi An gjorde et stort indtryk på grund af de små maleriske gader, der virker oprindelige og autentiske.
Sårede blikke i Cambodja
Ved Angkor Wat-templerne i Cambodja oplevede familien, at der stadig hviler en trist stemning over landet.
r1;Thaierne virker glade og vietnameserne stolte, mens befolkningen i Cambodja har et såret blik. De har sorg i øjnene og knækkede personligheder. De er først nu ved at finde deres ben efter Pol Pot-regimet,r1; siger Martin.
Straks familien ankom til templerne, blev de passet op af en ung fyr i uniform. Først troede de, at det var en politimand. Men den 32-årige Ran ville blot guide familien rundt i ruinerne.
r1;Han virkede glad og var meget vidende, men udstrålede samtidig en dyb smerte. Han var den sidste overlevende af en hel familie, resten var døde under Pol Pot. Han havde tre skudsår og personificerede virkelig den cambodjanske arv. Men han havde alligevel fundet ud af, hvordan man kommer videre ved at fortælle om fortiden,r1; siger Martin og Karin.
1-2-3-hyg!
Tiden gjorde denne rejse anderledes, sammenlignet med de andre gange familien har været af sted. Den lange rejse gjorde, at de kom ned i gear.
r1;Den største oplevelse var at nå en tilstand af ro og samhørighed. Man fik ligesom et langsommere tempo indeni, og det hele føltes mere enkelt. Der var ikke noget multi-tasking over det. Stressen forsvandt, og vi kom helt ned i gear. Folk i Asien smiler meget, og det smitter. Efter at vi er kommet hjem, har jeg flere gange taget mig selv i at ligne 'en glad idiot'. Så ser folk underligt på mig, for her i Danmark virker det mærkeligt, hvis man smiler,r1; fortæller Karin.
Martin husker især en afslappende dag i Hoi An:
r1;Når man rejser i to uger, så skal man bare nå at slappe af. Der bliver sådan lidt '1-2-3-hyg'-stemning over det, og så kan man slet ikke slappe af. Men på sådan en lang tur gearer man helt ned. I Hoi An i Vietnam tillod vi os for eksempel at blive en hel dag på terrassen og nød bare hinandens selskab. Det var en fantastisk dag,r1; siger han.
Indre og ydre rejse
På en lang rejse sker der både noget på det indre og det ydre plan. Der er ligesom to rejser.
r1;Parallelt med den ydre rejse, foretager man også en indre rejse. Det er som om, at man skal ud af de gængse stier for at opleve, at man flytter sig mentalt også. Jeg har altid svært ved at komme hjem fra rejser. Rent fysisk er man hjemme, men den indre del af rejsen er den, der er sværest at vende hjem fra. Det er, som om min mentale tilstand har svært ved at vende tilbage til den stressede hverdag,r1; fortæller Martin.
Martin og Karin oplever, at en ferie betyder meget for familielivet.
r1;Da børnene var små, spurgte jeg dem, om de bedst kunne lide at være hjemme i vores store hus, eller om de bedre kunne lide at være i vores lille sommerhus. Malthe svarede, at han bedst kunne lide at være i sommerhuset, og da jeg spurgte hvorfor, svarede han, at det var fordi, vi altid var på den samme etage, når vi var i sommerhuset. Han kunne bedre lide, når vi var tættere på hinanden, og man behøver ikke så mange ting, det er bare med til at forvirre,r1; fortæller Karin.
Martin supplerer:
r1;Når vi er ude at rejse, er vi tættere på hinanden både fysisk og psykisk. Derfor siger vi altid, at når vi er ude at rejse, så er hele familien på den samme etage.r1;
Sally fik opmærksomhed
På rejsen beskæftigede familien sig 100 % med én ting ad gangen; de havde ikke gang i 1000 projekter på én gang. Og det kom Sally til gode:
r1;Når vi er hjemme, ringer telefonen altid, eller også tikker der så mange aftaler ind, at vi ikke altid er nok opmærksomme på Sally. Men på rejsen oplevede hun, at vi var helt koncentrerede om hende, og hun fik tillid til, at vi bare skulle være sammen, og at der ikke var alle mulige aftaler, der kom og forstyrrede familielivet. Hun fik pludselig ubegrænset taletid og fik lov at lege enebarn r11; normalt skal hun jo kæmpe om opmærksomheden med de to storebrødre.
Hun er blevet mere åben på turen, og den åbenhed over for det fremmede er vigtig i vores samfund i dag. Vi oplevede pludselig, at hun turde tale engelsk med helt fremmede mennesker, da vi var til bryllup i Nordthailand. Hun er blevet interesseret i andre mennesker, og hvad de har at byde på,r1; fortæller Karin.
Gik i sort over hjemrejse
Da der kun var to uger tilbage af ferien, blev familien så deprimerede, at de nærmest var ved at gå i sort. De overvejede ligefrem at rejse hjem for at få det overstået. Men så kom Martin på den idé, at de kunne leje en bil, og det blev en hel ferie i ferien for dem.
r1;Det var nærmest en helt ny ferie, da vi lejede den bil. Man får en fornemmelse af frihed, når man sidder i en bil, og vi kom ud til små landsbyer, vi ellers aldrig ville have oplevet. Vi kom langt uden for den gængse turistrute,r1; fortæller Karin.
På to uger kørte familien 3500 km. De begyndte turen i Khao Lak i det sydlige Thailand og kørte til Surrat Thani på østkysten af den sydthailandske landtange. Derfra fortsatte de op langs bugten til byerne Chumphon og Cha-am, hvor de var heldige at opleve det kinesiske nytår. Videre til Phetchaburi, til Ayutthaya, Nakhon Sawan og helt op til Chiang Mai.
Herfra kørte de i et loop vestover. Den tur var temmelig hård på grund af bjergkørsel og dårlige veje. Familien kørte via Mae Hong Son til Pai og til Chiang Rai, hvor de besøgte et spa-hotel i bjergene, som man kan læse mere om i deres egen rejsebeskrivelse. Familien kørte derefter hele vejen tilbage til Bangkok, hvorfra de skulle flyve hjem.
Redigeret af d. 25/05-2008 10:17
|
Nyheder
Se indlæg
. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 
