Begynder
Antal indlæg:
|
Bangkoks guldbelagte templer og Phang Nga-bugtens turkisblå skærgård er kun et meget lille udsnit af Thailands bedste seværdigheder
Bangkok
De fleste kommer forbi Bangkok, enten frivilligt som et stop inden badeferien, eller ufrivilligt i transit mellem flyafgange. Op mod 10 mio. turister ankommer hertil uden helt at vide, hvad de skal forvente. Uro over storbyens virvar? Velvære over de uanede indkøbsmuligheder? Forsigtighed over for 900 km² sagnberuset kaos?
Hvis man vitterligt gerne vil, kan man sagtens komme fra millionbyen med fortryllende udsagn på læberne. Om ikke andet så et smil, der står godt til dem, man modtager fra lokalbefolkningen r11; selv i storbyen.
Fortryllende kan Bangkoks templer meget vel vise sig at være. Guldbelagte og dog beherskede stikker spirene deres kegleformede facon frem under skyggerne fra glasindhyllede højhuse. Grand Palace er klassisk, ligesom Wat Pho eller Wat Arun, men træd indenfor i et hvilket som helst tempel og bliv betaget som andre før dig.
Bangkok vokser over hovedet på folk, og nogle af højhusene, som for eksempel Bayoke Tower og Bangkok Dome, tjener sin vægt ind som udsigtspost. Benyt højbanen til at kigge Bangkok an i 2. sals højde eller den nyanlagte metro til blot at komme hurtigt frem.
Endnu bedre så forsøg at sætte tempoet ned. Tag noget af den indre ro med fra templerne. Betragt Bangkoks udformning fra en flodbåd på floden Chao Phraya, der snor sig omkring gamle bydele og højtravende lejlighedskomplekser, kinesiske restauranter og gamle varehaller fra forrige århundrede.
Bryd stilheden fra bagsædet i en trehjulet tuk tuk og få bragt garderoben op til moderne standard hos en af byens tusindvis af skræddere. Træd et skridt tilbage, når du egentlig traver friskt til.
På gadeplan er Bangkok mere thailandsk end nogen badedestination. Fra 35. etage på et af byens utallige topklasse hoteller virker Bangkok af en anden, uklar verden. Fjern fra strandens vajende palmer og klare nuancer.
Bangkoks opland
Dagsudflugter fra Bangkok er der nok af: Ayutthaya, det flydende marked, den gamle by og broen over floden Kwai, for nu at nævne de mest kendte. Ture kan nemt arrangeres i Bangkok gennem hoteller og rejsebureauer.
Men er tiden til det, så tag en eller flere overnatninger ved floden Kwai. Ude mod vest er naturen storslået, og vandfald gemmer sig i junglen. Eller hop på lokaltoget mod Ayutthaya, hvor et gammelt kongedømme er blevet genoplivet ved prægtige templer og monumenter.
Mod sydøst præger turismen billedet i Pattaya, og alt er til salg i badebyen. Siden hen dukker små øer op, som sagn i den thailandske historie. Ko Samet byder på de smukkeste strande i kortest afstand fra Bangkok.
Ko Chang er frodig og endnu på hippietid, men også Thailands nye øjesten på turistlandkortet. Og på fastlandet pryder sten af værdi den ugentlige handel i Chantaburi.
Centralthailand
Risskålen fyldes hurtigst i Thailands centrale lavland. Fra et tidligere kongedømme, Ayutthaya, til et andet, Sukhothai, er der fem timers kørsel og rismarker i alle retninger.
Markerne høstes op til tre gange årligt, men oftest i slutningen af kalenderåret. Høstfest på disse kanter vil sige at fejre fællesskabets arbejde i rismarkerne. Hjemmelavet brændevin styrker moralen i den bagende sol, og det afklippede topgræs er indtægtsgrundlaget for størstedelen af befolkningen r11; endnu.
Sådan går livets gang som en cyklus af risens frugtbarhed. Centralthailand gemmer også en cyklus af historiske begivenheder: Et kongedømme afløses af et andet som den dominerende magt i regionen. I dag er de alle samlet i Thailands favn.
Så langt tilbage som 1100-tallet dyrkedes risen og den buddhistiske tro side om side med overtro. Overnat på lokale hoteller med begrænset, men tilstrækkelig komfort. Tag busser på tværs eller følg den nordgående jernbane.
Isaan
Nordøst er en misvisende betegnelse for en fjerdedel af Thailands landareal. Vi befinder os både stik øst, mod nord og nordøst i Isaan. Det kalder thailænderne regionen. Eller Lao som en reference til, at lokaldialekten og tempoet er mere laotisk som i nabolandet end thai. Romantikeren vil kalde Isaan r17;det gamle Thailandr17;, hvor bonden arbejder hårdt i marken eller med silkelarver og bomuld.
Landsbyerne er utallige i Isaan. Mange producerer silke. Nogle sørger for bomuld. Andre for at holde de lokale traditioner i live, gerne med et krydret køkken som akkompagnement. Livet i Isaan er tørt og stædigt, men også præget af glæden ved hyggelige sammenkomster.
Dem havner man uvægerligt i, hvis man begiver sig langs en af de to jernbanelinjer, som rækker ud i Isaans indre. Langs den sydgående linje findes de ældste templer i Thailand. Smukke i al deres enkelthed. Monumentale i deres relation til det magtfulde Khmerrige, der herskede i hele regionen for godt 1000 år siden.
Den nordgående linje slutter stopper først ved grænsen til Laos. Det er i sig selv en god grund til at klatre til køjs i nattoget mod Nong Khai. Og på tværs af et ensartet, hårdtarbejdende landskab forbinder lokale busser landsbyerne med provinsernes hovedstæder.
I disse findes Thailands turistmyndigheder, TAT. Gør du det klart, at du ønsker at kigge indenfor i Isaans verden, vil de være både overraskede og beæret. For det skorter ikke på overnatningstilbud, kun turister.
Chiang Mai og Nordthailand
Skulle man slå sine kunstneriske folder i det thailandske landskab, så ville Nordthailand lokke med sin tilstedeværelse. For hundrede år siden tog det 14 dage på elefantryg, nu klarer nattoget fra Bangkok turen på 12 timer.
Ganske udhvilet og med morgenmaden serveret i toget ankommer man til Chiang Mai, hovedsædet for den nordthailandske kultur og for et kongedømme, der var engang; Lanna hed riget, og dets traditioner inden for kunst og arkitektur præger stadig dagligdagen i og omkring Chiang Mai.
Her findes nogle af Thailands bedste overnatningssteder, hvis man vil bo lokalt til ingen penge. I vores vinterhalvår er her underskønt og behagelige temperaturer. I regnsæsonen er der færre turister, men faktisk ganske rart. Sværere kan det være at udholde varmen i maj-juni, hvor bjergsiderne afsvedes alene ved solens stråler.
Værksteder præger gadebilledet uden for Chiang Mai. San Kampheng-gaden er for dem, der vil se og bese håndværkstraditioner blive holdt i hævd. Men moderne kurser i smykkeværksteder og i sjælens indre på skoler for meditation vinder frem.
Ellers findes de alternative tilgange til livet også længere ude. I den lille bjergflække Pai mod nordvest. Eller blandt Shan-folket i Mae Hong Son i det fjerneste nordvest. Her lukker bjergene den charmerende provinsby ind på rammende vis.
Ingen masseturisme kan modstås, heller ikke i Mae Hong Son. Men der er alligevel en misundelsesværdig ro over regionen. Og indbydende regnskovsmiljøer, hvor man kan besøge etniske minoriteter i deres landsbyer i bjergene. Mange i prægtige lokaldragter, men også berørte af den moderne verdens indtrængen på jordlodderne.
I Chiang Rai, tre timer nordøst for Chiang Mai, har turismen fyldt gadebilledet i mange år allerede. Som en lillesøster af Chiang Mai steg forventningerne til trekking i skovene og rafting på floderne. Så voldsomt blev det aldrig. Men der er masser af tilbud om gode vandreture i bjergene. Opium på højdedragene og i bjergfolkenes hytter. Og på toppen af Thailand står mindepladen for en gylden triangel, der lokker med smuk udsigt og en mystik indhyllet i bjergenes lavthængende skyer. Her er for det meste roligt og fredeligt, og mange hoteller har slået dørene op til bjergsiderne og Mekong-floden mod øst. Lokale busser udfylder forbindelseslinjerne for de rejsende, mens bjergenes folk foretrækker at vandre med deres oppakning. Kryds grænsen til Laos ved Chiang Khong eller oplev en forsvunden kongeby i Chiang Saen, begge ved Mekong-flodens bred. Intet går stærkt i disse egne, og da slet ikke tiden.
Sydthailands strande og øer
Strandenes magiske tiltrækningskraft er efterhånden en gammelkendt nyhed. I Thailand har rejsende igennem årtier ledt efter endnu en dejlig strand, hvor konceptet om tid og pligt forsvinder.
Filmen (og bogen) Stranden giver sit eget bud på, hvor langt vi vil gå i jagten på den perfekte og hemmelige strand: Vi vil gerne have stranden for os selv, ikke for megen turisme, men heller ikke for primitive forhold. Den ligning går kun sjældent op.
Sæt i stedet pris på de forhold, som er unikke ved Sydthailands mange strandsteder: Phukets farverige Patong-strand er en flig af Thailands største ø. Fyret op som en kedel, varmet op af lir og strandidyl, og om aften blændet op fra spotlights i barerne og ved gadeboderne.
Store dele af Phuket holder sig mere ædru, og øen byder på det bedste udgangspunkt for strandferie med uanede udflugtsmuligheder, superb infrastruktur og et tropisk paradis med mange facetter.
Øerne mod syd i Andamanhavet er ligeledes berørt af turismen, men hvor er der mange af dem. Ko Phi Phi og Ko Lanta er for længst på turistkortet. Phi Phi, fordi det ganske enkelt er den smukkeste ø i landet.
Lanta vinder ved sin diskrete charme, lokale fiskermiljø og den årlige føljeton med at fylde hullerne i vejen efter monsunregnen i juni-september. Helt i syd på Ko Lipe og Ko Tarutau er snorklen fremme, og måske kigger en søko forbi.
I Phang Nga-bugten længere mod nord rejser klipperne sig ud af øhavet. De danner en skærgård, der for længst er gjort verdenskendt i James Bond-filmen r17;Man with the golden gunr17;. I dag rejser vi ud i en langhalebåd, i havkajak og på kinesiske junker chartret fra Phuket. Visse steder kan man overnatte, så som på Ko Panyi og Ko Yao, mens andre er Robinson Crusoe-land og sjovest med en frokostkurv.
På fastlandet har Krabi vundet skandinavernes hjerter, og i den lille bugt Ao Nang findes nu hundredvis af små og mellemstore hoteller til fornuftige priser, mens Thailands dyreste og smukkeste resort ligger gemt på halvøen Phra Nang. Her lokker Railay-stranden med klatremure i naturens klippelandskab.
I Andamanhavet lider man for skønheden, og plejer tømmermændene med endnu en frisk dukkert i lavtaljet vand. Hvis man da ikke lige tager på dykkerekspedition til Similan-øerne nordvest for Phuket. Eller fra Khao Lak, strandområdet nord for Phuket, der udvikles af mellemstore resorter med den europæiske middelklasse som målgruppe.
På den anden side af Thailands sydlige landtange findes en række øer i Ang Thong Marin Nationalpark. Heraf er Ko Samui r11; øen med kokosnødderne r11; den mest kendte. Flere millioner kokosnødder eksporteres hver måned, og dresserede aber henter dem ned fra de langstrakte palmer. Netop palmehøjden har indtil videre været rettesnor for højden på hotelbyggerierne på Ko Samui.
Senest er øen blevet populær blandt meget eksklusive spahoteller, og Ko Samui har altid været lidt længere fremme med de sjælelige og fysiurgiske aspekter på nydelsesbarometeret. Det er stadig en lækker, indbydende tropeø med stemning, men de mere seriøse soldyrkere flygter fra strømmen og søger mod Ko Pha Ngan og Ko Tao længere mod nord.
Nå ja, dem der går efter technofesterne på stranden og badebukseidyllen i en rus af velsmagende kager stopper efter en times sejlads på Ko Pha Ngan, mens dykkerne har ret kurs halvanden times sejlads længere mod nord ved den lille ø Ko Tao.
http://tgt.dk/gui...topsights/
bamsen |
Nyheder
Se indlæg
. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 
