Se indlæg
 Udskriv debat
Præsenter jer selv!
Bjarne
Det ser ud til, at vores nye forum i brugergruppen Pensionister i Thailand er oppe at køre. Så velkommen.
Vi er et par håndfulde medlemmer i gruppen, og personligt mener jeg, at det er et fornuftigt antal. 2-3 er for få. 20 er for mange. Mener jeg altså.
Mine forhåbninger er meget enkle: At vi ved forenede kræfter kan påvirke lovgivningen, så der skabes rimelige betingelser for pensionister, der ønsker at bosætte sig også uden for EU-landene. For vores vedkommende naturligvis i Thailand.
Det vil være fint med udmeldinger fra alle, så vi kan se, om vi er enige om målsætningen.
Derefter kan vi begynde at lægge strategi for, hvordan vi når vores mål.
I første omgang er det måske en idé med en præsentationsrunde, hvor hver enkelt lige fortæller lidt om sig selv. Det er naturligvis op til hver enkelt, hvor detaljeret, man ønsker at gøre det. Et vigtigt element vil imidlertid være, at man også fortæller om de styrker, man har i forhold til vores sag. Det kan være stort og småt - småt kan vise sig at være afgørende. Bekentskab med politikere på alle niveauer, kendskab til lovgivningen, personlige erfaringer med lovgivningen og meget, meget mere.
Jeg laver lige en ny tråd til præsentationen.
Og så en opfordring: Hold jer ikke tilbage. Vær ikke bange for at dumme jer. I dette forum findes ikke dumme spørgsmål eller meninger. Så var jeg selv dømt ude på forhånd, for jeg har bunker af spørgsmål om lovgivningen, som jeg absolut ikke aner ret meget om.
Lad os være positive hele vejen igennem og undgå hundeslagsmål. Dem er der mere end rigeligt af i "det store forum".
Kom frit frem. Og må Buddha være med os.

Mange hilsener

Bjarne
Redigeret af blackadder d. 10/06-2008 09:53
 
blackadder
Jeg kalder mig Nick herud, er FP - 42 år og bor i Pattaya på 3 år.

Jeg er nok en lidt allround, har ingen uddannelse og kun folkeskolen bag mig, men har altid læst meget - problemet er at forstå hvad jeg læser, kender i det?


Min målsætning er - sammen med jer - at ændre lovgivningen om:

1. Forskellen mellem pensionister inde/ude for EU.
2. Forskellen i sundhed på danske skatteydere bosat i og uden for Danmark. (Danmark kan ikke være det bekendt)
Redigeret af blackadder d. 09/06-2008 06:10
 
Bjarne
Bjarne her. 55 år og bor i Herning. Har tidligere boet fast i Thailand i et par år. Gift med Sommai siden 2000. I 2001 flyttede vi til Danmark.
Jeg har været journalist, redaktionssekretær, redaktionschef, sportsredaktør m.m. siden 1970. Freelancer i Thailand i to år. Gider ikke skrive negativt om Thailand - man pisser ikke i egen rede!
Nu redaktør af avis for bygge- og anlægsbranchen.
Pensionen skal til sin tid soldes op i Buriram.

Målsætning: Kan ikke udtrykkes bedre end Blackadder.
 
manse
Poul Manse her fylder snart 60 år uha uha, Gift med Tue har en datter Ning, mit livs lys. Bor skiftevis her og i Tyrkiet på grund af min sygdom. Har haft en omtumlet og spændende tilværelse. Har altid haft de job jeg ønskede mig, så jeg har været en privilligeret mand. Jeg er egentlig uddannet på Randers Amtsavis, men har aldrig brugt denne uddannelse til meget. Mange år har jeg beskæftiget mig med komplicerede projekter for det offentlige og private firmaer. De sidste år inden min tragiske ulykke var jeg afdelingsleder i et hovedforbund. Selvom jeg ikke kommer til at lide nød i min pensionist tid, så er jeg harm over de skævdelinger det danske samfund stiller den enkelte i udsigt på sine gamle dage.

Jeg er i dag en meget lykkelig mand, med den skønneste kone man kan tænke sig. Når jeg bliver folkepensionist vil jeg have min faste adresse herude i dette så skønne land, Thailand.

Målsætning: Ens for alle med hensyn til pensioner (offentlige)
 
Hej

Én skrev tidligere, at ting tager tid. Så det var på den baggrund jeg tilmeldte mig brugergruppen. Så problemet måske var løst når min pension kalder. Som bliver når jeg er 55-57år hvis alt går vel!

Jeg er 48,
Gift
Bor i kbh, hvor jeg også arbejder.
4 børn.
Mine plusser. Vant til projekt arbejde og har et stort netværk, at trække på, både herhjemme og i asien/thailand.
Minus. Alt for lidt tid, da jeg har som altid har for mange jern i ilden.

Mvh

dsd aka Michael
 
Spring til debat: