Se indlæg
 Udskriv debat
Internettet består af 1 billion hjemmesider
Antallet af hjemmesider på internettet er blevet svimlende stort. En million million – eller 1.000.000.000.000 hjemmesider er der i alt.

Det er i hvert fald det antal, søgemaskinen Google har fundet frem til, skriver computerworld.dk.

Google gennemsøger nettet og laver et indeks over de sider, som bruges, når internetbrugerne laver søgninger.

"Hvordan finder vi alle de sider? Vi starter med et sæt velforbundne sider og følger hver enkelt link fra de sider til nye sider. Derefter følger vi links på de nyfundne sider til atter nye sider og så videre, indtil vi har en stor samling af links," skriver en af Googles søge-eksperter ifølge computerworld.dk på sin blog.

Og der er nok at tage fat på, for internettet vokser med rivende hast. I 1998, da Google lavede sit første indeks, bestod det af 26 mio. hjemmesider, og i 2000 var det 1 mia. sider. Siden er der kommet tre ekstra nuller på antallet.
 
Spring til debat: